Storebror er verdens bedste missekat!

Storebror er verdens bedste missekat!

Storebror har en fænomenal evne til at gemme sig. Nogen gange må jeg bruge forbavsende lang tid på at finde ham. Jeg har en forholdsvis stor lejlighed. På den anden side så har jeg hverken 200 kvm eller 17 værelser. Alligevel sker det gang på gang, at jeg må lede i alle rum flere gange, før jeg endelig finder ham. Af en eller anden grund, så tror jeg, han synes det er sjovt, når jeg går og leder efter ham. Det er fuldstændig lige meget om jeg kalder 100 gange eller 1000 gange – han kommer ikke frem før jeg finder ham.

Det er sket et par gange, at jeg har været nødt til at give op – og så er jeg jo lige ved at gå i panik. Er han stukket af? Har han begået mytteri? Forladt den synkende skude? Men så skal man bare finde posen med missemad og ryste den. Så kommer han løbende med det samme. Og så har jeg vundet, hehehe…… ;-)

Find Holger - jeg mener Storebror.

Find Holger – eller Storebror. Den ene af dem er i hvert fald på billedet. Tryk evt. på billedet, for at se det i stor størrelse.

Queal har for nyligt lanceret tre nye smagsvarianter, som jeg vil skrive lidt om. Men hvorfor nøjes med det? Når jeg fortæller om Queal, så er der altid nogen som spørger: “Men hvad smager det af?” Derfor vil jeg forsøge at lave en kort beskrivelse af alle de forskellige smagsvarianter.

Tre shakers med "Cool Chocolate" - så er der mad til en hel dag!

Tre shakers med “Cool Chocolate” – så er der mad til en hel dag!

Blandt de mennesker som spiser pulvermad, så er der en mindre gruppe, som selv laver deres egen blanding. Dem som køber en færdiglavet blanding er delt i to grupper, som er nogenlunde lige store – halvdelen vælger Joylent og halvdelen vælger Queal. Derudover er der en lille gruppe, som vælger nogle af de andre produkter på markedet. Hvis man spørger kritikerne, hvorfor de ikke kan lide Queal, så er de forbavsende enige: “det smager for meget som slik og dessert,” siger de. Men de har ret. De har fuldstændig ret. Ingen tvivl om det! Men er det et problem, at Queal smager som “slik og dessert”? Det er i hvert fald ikke et problem for mig. Jeg er vild med det! 

1) Awesome Apple Pie – den er lidt svær at beskrive. Tænk på hvordan det smager, når man har bagt vaniljekranse eller muffins, og slikker røreskålen ren bagefter … det er nok den bedste måde at beskrive det på. Jeg syntes det var lidt underligt, første gang jeg smagte det … men i dag er Awesome Apple Pie en af mine favoritter.

2) Cool Chocolate – den er nem! Det smager simpelthen som en blanding af havregryn og kakaopulver, der er blendet med enten sojamælk eller skummetmælk. Man tilsætter kun vand – men hovedingrediensen i Queal er jo mælkeprotein(desværre), så det er jo nok derfor. 

3) Funky Forest Fruit – jeg synes den smager lidt syntetisk, så det er ikke en af mine favoritter. Men kan du lide skovbærthe? Så er jeg helt sikker på, at du også kan lide Funky Forest Fruit.

4) Crazy Chocolate Peanut – har du smagt Snickers? Peanuts overtrukket med mælkechokolade? Selvfølgelig har du det. Forestil dig sådan en Snickers blendet med skummetmælk eller sojamælk … sådan smager Crazy Chocolate Peanut. Jeg synes det er ret lækkert!

5) Super Strawberry – den er lidt svær at beskrive. Forestil jer sådan en dej til vaniljekranse, som er blevet alt for tynd. Og så forestil jer, at man smider et par jordbær i og blender … det smager af jordbær. Men hvis jeg skal være helt præcis, så smager det som om, at man burde have spist disse jordbær for et par dage siden. Nu er de vist blevet en lille smule overmodne! Jeg vil ikke sige, at det smager dårligt … bestemt ikke … men smagen er nok lidt speciel. 

6) Smooth Vanilla – den er nem! Det smager fuldstændig lige som vaniljeis, der er ved at smelte. MUMS!

7) Banana Mania – det smager af banan. Men det er ikke sådan en gul banan, som lige er kommet fra Sydamerika. Nej, jeg er bange for, at vi skal over på slikhylden for at finde noget passende at sammenligne smagen med. Det smager nemlig fuldstændig lige som skumbananer! Og jeg elsker skumbananer! Derfor er jeg selvfølgelig også vild med Banana Mania. Det er helt klart én af mine favoritter.

8) – for et par uger siden lancerede Queal også en variant, som hedder “Crunchy Choco Cookie”. Men den er ikke længere på bestillingslisten. Jeg ved ikke om det er fordi den er udsolgt eller fordi man har droppet denne variant igen. Derfor kommer den også med på min liste, selv om man ikke kan bestille den lige nu. Crunchy Choco Cookie smager lige præcis som de der store amerikanske småkager med havregryn og chokoladestykker blendet med mælk – enten sojamælk eller skummetmælk. Selv om det er den tredje variant med chokolade, så har den alligevel sin helt egen unikke smag og derfor synes jeg slet ikke, at der er for mange produkter med chokolade.

9) – endelig er der også et produkt, som er helt uden smag. Det er der måske nogen som foretrækker. Men jeg tror også der er nogen, som tilsætter deres egen smag.

Queal har altså 8 smagsvarianter – og så må det vel være nok? Både og! Jeg tror det er forholdsvis vigtigt, at man har flere smagsvarianter at skifte imellem. Jeg vælger aldrig den samme smag to dage i træk. Jeg tror det er derfor, at jeg ikke bliver træt af pulvermad. Man kan sige, at det er ikke NØDVENDIGT, at lave flere smagsvarianter – på den anden side, så kan man nok aldrig få for mange. Jeg kunne fx godt tænke mig en variant med appelsin. Jeg synes det ville komplementere sortimentet, hvis man havde et produkt, som var mere frisk og en smule syrligt. 

Afslutningsvis skal jeg nævne, at smagsstofferne er forholdsvis milde og afdæmpede – man føler ikke, at man bliver helt overvældet af den ene eller den anden smag(måske undtagen Funky Forest Fruit). Jeg tror det er endnu en væsentlig årsag til, at jeg endnu ikke er blevet træt af Queal!

NB: Queal er lavet af Whey protein, dvs mælk. Det betyder, at Queal er vegetarisk, men desværre ikke vegansk.

Queal 1

Sidste punkt på det officielle program i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, var modtagelse af den kongelige familie og deres gæster på Københavns rådhus. Nøj, hvor jeg frøs, da jeg endelig nåede til rådhuspladsen … magtede jeg virkelig at stå og vente tre kvarter mere for at vinke til dronningen endnu en gang? Svaret er nej. Men jeg fandt selvfølgelig handsker, halstørklæde og hue i tasken, og så blev jeg jo stående alligevel. 

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

På rådhuspladsen var der opstillet en storskærm, så vi alle kunne følge med i hvad der skete inde på rådhuset. Det var en supergod ide. Det var bare meget ærgerligt – og underligt – at vi ikke fik lov til at høre noget. Der var jo store højtalere på rådhuspladsen, som blev brugt senere.

Efter nogen tid kom der en konferencier, som forsøgte at varme publikum op inden vi skulle vinke til dronningen. Først skulle vi vise, at vi kunne tælle til ni. Derefter skulle vi prøve om vi kunne hoppe på samme tid alle sammen. Så skulle vi prøve at være helt, helt stille. Det var enormt sjovt … eller … nej, det var det faktisk ikke.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Blandt de mange medvirkende i underholdningen i rådhushallen var Tivoligarden og flere kor. Da underholdningen sluttede kom de alle sammen ud og stillede op foran rådhuset, hvorefter der var fællessang: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme …

Derefter kom dronningen endelig ud på balkonen sammen med overborgmester Frank Jensen. Tivoligarden spillede “Congratulations” og Frank Jensen udbragte et ni-foldigt leve for majestæten. Og så var det hele slut …

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Jeg synes desværre, at hele arrangementet på rådhuspladsen var temmelig mislykket. Først var der alt det der temmelig barnlige opvarmning. Så var der fællessangen, som jeg slet ikke forstår pointen med … dronningen var der jo ikke, så det var ikke hende vi sang for. En af mine venner så det hele hjemme foran fjernsynet. Han fortalte, at man sagtens kunne høre fællessangen inde på rådhuset, men det virkede blot som et forstyrrende element under Frank Jensens tale til dronningen.

Det hele havde været meget bedre og meget hyggeligere, hvis vi blot havde fået lov til at følge med på storskærmen – og fået noget lyd. Højdepunktet var helt klart Tivoligarden som spillede “Congratulations” i et frisk og muntert tempo – men her må jeg igen brokke mig. Tivoligarden må naturligvis ikke stå med ryggen til majestæten – derfor stod de med ryggen til alle os der stod på rådhuspladsen. Man skal bare huske, at balkonen på Københavs rådhus er MEGET højt oppe over pladsen. Når dronning Margrethe kigger ned, så kan hun ikke se andet end deres bjørneskindshuer, som bare ligner en masse sorte pletter, når man ser dem fra den højde. Derfor kunne man måske gøre en lille undtagelse ….

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Lad mig lige opsummere – næste gang der skal være sådan et arrangement på Københavns rådhus, så synes jeg man skal nøjes med en storskærm MED LYD, så vi kan følge med i hvad der sker inde på rådhuset. Derefter synes jeg, at Tivoligarden skal spille “Congratulations” – gerne vendt MOD publikum. Og så skal Københavns overborgmester naturligvis udbringe et ni-foldigt leve. Hvis man skærer alt det andet væk, så ville det bare være helt perfekt!

Jeg kom til at gå ved siden af Tivoligarden ned gennem Vesterbrogade – jeg løb en smule i forvejen, så jeg kunne optage en lille video, mens de drejede ind i Tivoli.

Sikken en skøn dag. Sikke mange oplevlse. Sikke mange løbeture for at nå det hele – jeg var virkelig smadret da jeg kom hjem. Jeg smed mig straks på sofaen, tændte for fjernsynet og tænkte, at det var sørme godt, at det ikke var mig der skulle holde fest om aftenen!

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Der ventede dog endnu en lille oplevelse, som jeg ikke var forberedt på … klokken var 23.10 da jeg pludselig hørte noget som larmede. Jeg synes det var meget underligt, for mine naboer plejer altså ikke at skrue SÅ højt op for deres fjernsyn. Jeg lå lidt og lyttede … og muggede … og tænkte, at det var dog ganske uhørt når klokken var over elleve. Og pludselig gik det op for mig, at det var slet ikke mine naboer – det var jo fyrværkeriet fra Fredensborg slot. Jeg sprang op fra sofaen og drønede ud på tagterrassen. Jeg kunne ikke se noget, men der var absolut ingen tvivl om, at det var fyrværkeriet … jeg ved jo godt, at jeg bor ganske tæt på Fredensborg slot. Jeg bor jo også i Fredensborg kommune. Jeg har bare aldrig tænkt på, at jeg bor så tæt på, at jeg ligefrem kan høre fyrværkeriet, når kongefamilien holder fest.

Som det allersidste vil jeg fortælle, at jeg har sovet næsten 13 timer i nat! Og det bliver jeg vist nødt til at gentage én gang mere, før jeg er tilbage i normal tilstand!

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Der er ingen tvivl om, at man ser meget mere, hvis man bliver hjemme og tænder for fjernsynet. Så slipper man også for blæst og kulde. Det er meget nemmere på den måde! Man skal bare huske, at der er forskel på at se på og at deltage. Det man ser i fjernsynet glemmer man hurtigt. Hvis man selv har været med, så husker man alting på en helt anden måde. Alting får en helt anden betydning.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Tænk også på, hvor kedeligt det ville være at se den slags kongelige begivenheder i fjernsynet uden alle os, som gang på gang trodser vejr og vind … hvor sjovt ville det være, at se dronning Margrethe stå på balkonen og vinke til en tom slotsplads? Eller at se dronning Margrethe køre i karet gennem Københavns gader? Først står man på slotspladsen og fryser en hel time – folk skubber og maser – når afspærringerne bliver fjernet løber alle mennesker over slotspladsen for at få en god plads – og så er det hele overstået på 10 minutter. Bagefter kæmper man sig igennem menneskermængden og man løber ud i gaderne for at komme ud på ruten og se når karetturen – og så kører hele optoget forbi på mindre end 2 minutter!

Ja, jeg ved godt, at det lyder helt skørt – ikke destomindre, så er det en kæmpestor oplevelse at være med til disse begivenheder og det er alt besværet værd.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler - og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget - derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler – og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget – derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

I løbet af de kommende år er der temmelig mange store mærkedage i Kongehuset – om et par år har regentparret jo guldbryllup. Om 5 år bliver dronning Margrethe 80 og allerede om 6 år kan dronningen fejre 50 års regeringsjubilæum! Derudover er der naturligvis også alle de almindelige fødselsdage. Jeg synes, at alle burde have fri på regentens fødselsdag – så er der sikkert en anden fridag, som vi kan undvære. Det kunne fx være Grundlovsdag. Selv om jeg har forsøgt at promovere dette forslag i mange år, så er det endnu ikke lykkedes mig at få det indført. Men nogen gange falder kongehusets mærkedage selvfølgelig også i weekenderne og jeg vil slutte dette indlæg med at opfordre alle til at tage til Amalienborg næste gange der er fest. Jeg synes det er sådan en oplevelse, som alle skal prøve mindst én gang i livet!

I går fyldte dronning Margrethe 75 år – i den anledning tusindvis af mennesker mødt op på Amalienborg slotsplads for at fejre dronningen. Folk var kommet fra København, fra hele Sjælland, fra Fyn og Jylland. Der var tydeligvis også en hel del turister. Der var unge og gamle. Trods en frisk blæst og en temmelig bidende kulde stod alle disse tusindevis af mennesker og ventede tålmodigt for at ønske dronningen til lykke med dagen – der er ingen tvivl om, at vores dronning er umådelig populær!

Vagtskifte på Amalienborg slotsplads.

Vagtskifte på Amalienborg slotsplads.

Når dronningen har fødselsdag er garden altid i gallauniform og de spiller altid lidt musik, før der er vagtskifte på slotspladsen. Men det var bestemt ikke alting der var, som det plejer at være; regentparret bor normalt i Christian d. 9´s palæ, men det er ved at blive renoveret. Derfor bor regentparret på Fredensborg slot. Derfor var fejringen også flyttet til Christian d. 7´s palæ. Både på DR og på TV2 talte studieværterne om, at dronningen kom ud på balkonen og vinkede – ikke bare én gang, men tre gange! Og det er skam fuldstændig korrekt – jeg bliver bare nødt til at tilføje, at jeg har da aldrig oplevet mindre!

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josefine.

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josefine.

Dronningen kommer altid ud på balkonen og vinker tre gange, og hver eneste gang er det med resten af den kongelige familie i forskellige kombinationer. Sådan var det også i år. Første gang stod hun alene på den midterste balkon, med kronprins Frederik og hans familie på balkonen til venstre og prins Joachim med hans familie til den anden side. Anden gang kom hele den kongelige familie ud på den midterste balkon. Den trede – og sidste gang – kom dronning Margrethe ud på balkonen sammen med sine to sønner. Efter et øjeblik kom resten af familien og sluttede sig til dem.

Kongelige gæster på Christian d. 8´s palæ.

Kongelige gæster på Christian d. 8´s palæ.

Der var også masser af kongelige gæster på balkonen på Christian d. 8´s palæ; her kom kong Konstantin, dronning Anne-Marie, prinsesse Benedikte, samt den norske og den svenske kongefamilie ud på balkonen. Men bemærk også de fire mænd oppe på taget – de står bag gesimen til højre for flagstangen. Det er formodentlig ikke meningen, at de skal stå der – jeg har flere billeder af dem og det ser da ud som om, at de har det sjovt. De er sandsynligvis glade for den fænomenale udsigt til hele begivenheden. Hvis man trykker på billedet, kan man se det i stor størrelse.

Margrethe eller Frederik som regent?

Prins Joachim, prinsesse Marie, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

Prins Joachim, prinsesse Marie, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

I løbet af de sidste 10-15 år har medierne igen og igen diskuteret om dronning Margrethe ville abdicere og overdrage tronen til kronprins Frederik. Der er også flere journalister, som har spurgt dronningen direkte – hver eneste gang er denne tanke blevet fuldstændig afvist, hvorefter dronningen har forklaret, at det er ikke bare et almindeligt job at være dronning. Det er en opgave man påtager sig for hele livet!

Dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Joachim.

Dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Joachim.

Det er vist ikke helt comme il faut at sige dronningen imod … men jeg er desværre nødt til at gøre det alligevel. Både i Spanien, i Holland, Belgien og Luxembourg har regenterne abdiceret og overladt tronen til næste generation. Selv pave Benedikt har abdiceret – og pave Frans har for nyligt antydet tanker om at gøre det samme i løbet af nogle år. En pave er naturligvis ikke det samme som en regent. Men i denne sammenhæng synes jeg godt, at man kan sammenligne de to funktioner. Før i tiden var det jo en magtposition, som var sanktioneret af gud – hvilket var symboliseret i kroningen – og derfor beholdt man denne position til man døde … uanset hvor gammel eller svækket man blev! I dag har gud ikke den samme magt over det verdslige liv og det har regenterne heller ikke. Når vi ser os omkring i Europa, så må vi i hvert fald konstatere, at der er temmelig mange regenter, som IKKE er enige med dronning Margrethe! 

Dronning Margrethe på sin 75-års fødselsdag.

Dronning Margrethe på sin 75-års fødselsdag.

Ikke desto mindre, så er jeg faktisk enig med dronning Margrethe – jeg ser absolut ingen grund til at hun skulle abdicere. Ofte taler man om, at det skulle være af hensyn til den næste generation … men det argument forstår jeg heller ikke. Jeg ville nærmest sige – tværtimod! Hvis man skal tænke på hensynet til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, så skal dronning Margrethe da netop blive.

Der blev taget masser af billeder på dronningens fødselsdag. Også fra balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Der blev taget masser af billeder på dronningens fødselsdag. Også fra balkonen på Christian d. 7´s palæ.

For det første synes jeg det er rigtigt, at en konge eller en dronning har en titel og en position, som forpligter vedkommende for hele livet … samtidig sker der en helt naturlig udvikling, hvor tronfølgeren overtager flere og flere af regentens opgaver i takt med, at regenten bliver ældre og ældre. Jamen, hvor længe kan hun blive ved, spørger folk. Med hvad, spørger jeg. Selv hvis der kommer en dag, hvor dronning Margrethe bliver så gammel og svækket, at hun hverken kan deltage i statsrådet, holde nytårstale eller vinke fra balkonen på sin fødselsdag, så kan jeg stadig ikke se noget problem – hun har jo kronprins Frederik til at varetage alle de opgaver, som hun ikke selv har kræfter til. Jeg synes stadig ikke, at det gøre hende mindre egnet til at være dronning.

Hvis dronningen – på et tidspunkt – vælger at abdicere, så er det naturligvis en beslutning, som jeg er sikker på, at alle vil respektere. Alligevel håber jeg, at vores dronning bliver på tronen resten af livet!

Hele den kongelige familie samlet på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Hele den kongelige familie samlet på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Når dronningen har fødselsdag, så tager jeg ofte ind til Amalienborg for at vinke – ikke altid. Men næsten! For et par år siden valgte dronningen jo at fejre sin fødselsdag på Marselisborg slot. Jeg bliver også hjemme, når det regner. I går var det både koldt og blæsende – men det var tørvejr og dronningen fyldte 75 år. Derfor tog jeg naturligvis til København for at deltage i festen!

Jeg stod på Øresundstoget omkring kl. 10. Selv om det er en af de første stationer på turen, så var der ikke én eneste siddeplads tilbage og folk stod som sild i en tønde i alle mellemgangene. Lokoføren meddelte i højtalerne, at der var masser af siddepladser i det næste tog, som kørte 4 minutter senere og ankom til København blot 10 minutter senere. De forsøgte simpelthen at få folk til at stå af toget. På Kokkedal station forsøgte togføreren ligefrem at overtale folk til at lade være med at stå på …. jeg har aldrig oplevet noget lignende! Men toget var virkelig fyldt med mennesker, som alle skulle til Amalienborg for at fejre dronningen. Hele toget var et stort kaos af dannebrogsflag, kongekroner, prinsessekroner og små piger i fine prinsessekjoler.

Der var bestemt ikke mindre kaos i København. Der var tydeligvis kommet masser af mennesker fra Jylland og Fyn. Jeg tog Metroen fra Nørreport til Kongens Nytorv – togene var fyldt til bristepunktet og der var så mange mennesker alle stedet, at det virkede som en stor flodbølge af mennesker, der skyllede gennem alle gaderne omkring Amalienborg slot. Politiet har desværre ikke fortalt, hvor mange mennesker de anslår, at der har været på slotspladsen. Det er ærgerligt, for det kunne jeg godt tænke mig at vide. Det var i hvert fald rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker! 

Jeg ankom til slotspladsen omkring kl. 11 – og så var der cirka en times ventetid. Det var rigtig koldt! Men når man så endelig hører festmusikken fra garden og ser alle de flotte gallauniformer, så synes man alligevel, at det er hele ventetiden værd! Garden går en runde på slotspladsen. Derefter er der vagtskifte … og så venter man kun på dagens hovedperson!

I betragtning af, at der stod så mange mennesker foran mig, at jeg ikke kunne se noget som helst – jeg måtte stå på tæer og strække armene så meget som overhovedet muligt – så synes jeg, at min lille video af vagtskiftet er blevet temmelig vellykket.

Der var den flotteste måne i aftes – den lignede en stor, gul, saftig appelsin. Nogle gange er månen helt hvid – andre gange er den gul. Jeg ved ikke, hvorfor der er så stor forskel, men jeg synes det er dybt fascinerende!

Månen hang ret lavt på himlen, da jeg fotograferede den. Derfor kan man se de øverste trætoppe på billedet. Det var så flot, at jeg blev en lille smule  beruset! 

Forår 2015 038

Jeg skal i retten på tirsdag – men bare rolig! Jeg skal blot vidne i en banal sag om tyveri. Jeg har aldrig været i en retssal før. Men jeg er temmelig sikker på, at en dansk retssal ikke har meget til fælles med en amerikansk retssal, som dem man kender fra fjernsynet. På den måde kan man jo godt sige, at det bliver en oplevelse – jeg kan dog forsikre alle om, at det er en oplevelse, som jeg gerne havde været foruden!

I vidneindkaldelsen skriver politiet: “Udebliver De uden lovlig grund, kan dette medføre ( … ) at de bliver afhentet af politiet …

Hvorfor skriver de sådan? Jeg synes det er tarveligt! Når de formulerer det på dén måde, så lyder det jo nærmest som en opfordring! Jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg synes de fleste politimænd er lidt for unge til mig. Men jo længere tid man har været single, jo mindre betyder den slags kriterier – og jeg har snart været single i 7 eller 8 år. Jeg kan ikke en gang huske, hvornår jeg sidst har kysset en anden mand. Jeg indrømmer, at jeg er totalt desperat!

Men hvis jeg sover for længe på tirsdag, så risikerer jeg at blive afhentet af politiet. Jeg risikerer, at der kommer en fremmed mand ind i mit soveværelse. Ikke bare én mand, men to mænd! Ikke bare to mænd, men to rigtige politimænd! Det er næsten for fristende ….

PS: efter ovenstående indlæg ville det bare være megapinligt, hvis jeg sover for længe på tirsdag. Nej, jeg plejer bestemt ikke at sove for længe. Men det er jo ikke nogen garanti for noget som helst. Der er jo noget som hedder hybris og nemesis:-/

 

I går modtog jeg min første pakke med JakeShake – forventningerne var helt i top. Jeg havde virkelig glædet mig til at smage vegansk pulvermad.

Min første pakke med JakeShake.

Min første pakke med JakeShake.

JakeShake har nogle helt klare fordele i forhold til det pulvermad, som jeg tidligere har prøvet. Først og fremmest er JakeShake vegansk! Dernæst er olien tilsat pulveret i form af knækkede hørfrø – JakeShake er dog ikke de første, som har fået denne ide; den blev introduceret af Joylent for nogle måneder siden. Til gengæld har JakeShake valgt at pakke deres pulver på en ny måde, som jeg aldrig har set før: hvorimod andre firmaer har pulver til 3 måltider i hver pose, som er lukket med en simpel ziplock, så har JakeShake valgt, at deres poser kun indeholder pulver til et måltid(dvs. til én shaker) og samtidig er poserne lavet i et kraftig og holdbart plastik, som er svejset i alle kanterne. Samtidig er det meget nemt at åbne poserne ved at rykke i toppen.

Denne pakning er supersmart, hvis man fx tager sit pulver med på jobbet, på vandretur eller lign. Så er det meget praktisk, at man bare river posen op, hælder pulveret i shakeren, tilsætter vand og ryster – i stedet for at man først skal fordele pulveret og dernæst fumle med en flaske med olie.

Da jeg havde åbnet pakken, gik jeg straks i gang med at lave den første shake – den blev meget vandet og jeg var bestemt ikke imponeret. Så tænkte jeg, at jeg ville stille den i køleskabet. Når jeg bruger Queal, så plejer jeg jo også at blande mine shakes dagen før. Da jeg ville prøve at smage JakeShake igen et par timer senere, var den blevet så tyk, at det næsten ikke kunne løbe ud af mundstykket i shakeren. Det var ikke så lækkert. MEN – jeg kan godt forestille mig, at det giver en behagelig mæthedsfølelse, hvis man drikker blandingen mens den er tynd og giver den lov til at blive tyk nede i maven.

Men smagen – da JakeShake havde stået i køleskabet et par timer, havde den fået en markant og meget ubehagelig bismag af ærteprotein, som er en af hovedingredienserne: det er sådan en meget skarp og harsk smag, som jeg absolut ikke bryder mig om. Og jeg har bestemt IKKE tænkt mig, at drikke mere af det. Det er superærgerligt, når jeg har en kasse med pulvermad til 10 dage, som tilmed har kostet omkring 500 kr – sådan noget fucking shit! De penge kunne jeg sandelig godt have brugt til noget andet. Jeg vil ikke forsøge at sælge det til andre – det vil jeg ikke være bekendt, når jeg ikke selv kan lide det. Men jeg kender et par mennesker som er interesseret i at prøve vegansk pulvermad, så dem vil jeg prøve at kontakte. Hvis de er interesseret, så vil jeg gerne forære det væk. Bare jeg selv slipper for at indtage det! ;-)

Endnu en gang må jeg konstatere, at – i følge min smag – så er Queal stadig det bedste og det førende mærke på pulvermarkedet.

JakeShake kommer i portionspakker og det er faktisk ret smart.

JakeShake kommer i portionspakker og det er faktisk ret smart.

Henrik Engelbrecht ved præsentationen af programmet for Tivolis koncertsal 2014.

Henrik Engelbrecht ved præsentationen af programmet for Tivolis koncertsal 2014.

For et par måneder siden meddelte Henrik Engelbrecht, at han stopper som musikchef for Tivolis koncertsal. Jeg var chokeret – og det er slet ikke nogen overdrivelse. Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at Henrik Engelbrecht skulle været musikchef i Tivolis koncertsal til han blev 100 år. Jeg havde forestillet mig, at Henrik Engelbrecht ville vokse sammen med Tivolis Koncertsal på samme måde, som James Levine er vokset sammen med Metropolitan Opera i New York eller Simon Rattle er vokset sammen med Berliner Philharmonikerne. Set i bakspejlet burde man måske ikke blive forbavset over, at Henrik Engelbrecht er sådan en person, som altid søger nye udfordringer. Han fortsætter blandt andet som kunstnerisk konsulent for Festspillene i Bergen og som studievært på det musikalske debatprogram “Parnasset på P2″. Derudover kunne man måske også forestille sig, at der ville komme flere operabøger på et eller andet tidspunkt.

Er det en æra som er slut? Man skal passe på, at man ikke misbruger den slags begreber … men Henrik Engelbrecht har virkelig været en helt exceptionel musikchef og han har løftet Tivolis koncertsal til et niveau, som man ikke har set i mange, mange år. Jeg vil ligefrem påstå, at Henrik Engelbrecht har forvandlet Tivolis koncertsal til Københavns mest spændende spillested for klassisk musik. For det første har Tivoli sit eget symfoniorket. For det andet har årene budt på en lang perlerække af verdens bedste klassiske musikere. Og for det tredje har der også været plads til Danmarks bedste amatørmusikere og amatørorkestre. Det er helt unikt og der er vist ikke andre koncerthuse i Danmark, som fungerer på den måde. Sådan var det naturligvis også før Henrik Engelbrecht – men han har løftet kvaliteten og standarden til et helt nyt niveau. Jeg synes godt man kan tillade sig at sige, at hans personlige engagement og hans ægte passion for klassisk musik, har givet Tivolis Koncertsal en ny storhedstid. Spørgsmålet er selvfølgelig om succesen fortsætter.

Henrik Engelbrecht som dirigent på hans 50-års fødselsdag.

Henrik Engelbrecht som dirigent på sin 50-års fødselsdag.

Henrik Engelbrecht fyldte 50 år i 20104 og fejrede dagen med at dirigere Tivolis Symfoniorkester i en sprudlende koncert, der næsten var et helt festfyrværkeri. Denne aften var på ingen måde annonceret som en fødselsdagskoncert. Men man kunne selvfølgelig læse i programmet, at Henrik Engelbrecht skulle dirigere denne aften og det har formodentlig stået i alle landets aviser, at Tivolis musikchef blev 50 – og så kan folk jo godt lægge to og to sammen! Uanset hvordan man måler, så var det vist sæsonens største succes. Der var i hvert fald stuvende fyldt med gæster, som var kommet for at ønske fødselaren til lykke med dagen. Hvorfor er Henrik Engelbrecht så populær? Jeg tror, at det primært skyldes to forhold: for det første er Henrik Engelbrecht en af mine yndlingsnørder. Når man siger sådan, så er der altid nogen som protesterer. Men for mig er det ALTID positivt at være en nørd. ALTID, ALTID, ALTID! Det er lige meget om det er fysiknørder, astronominørder, litteraturnørder eller musiknørder. Almindelig mennesker har jobs og hobbyer. Det har nørder ikke – de har kun passioner! Nørder brænder for deres interesser og det er derfor, at jeg er vild med alle slags nørder! Henrik Engelbrecht er en ægte nørd og han har en uudtømmelig viden om opera og klassisk musik. Dertil har han også en formidabel evne til at formidle denne viden, så det bliver spændende og interessant for alle andre. Men jeg vil da godt indrømme – hvis jeg nu skal være helt ærlig – at jeg har haft samtaler med Henrik Engelbrecht, hvor jeg har tænkt, at nu kan MIN hjerne bare ikke håndtere flere input. Nørder er ALDRIG kedelige – men nogen gange kan vi andre have svært med at rumme alle de informationer, som passionerede nørder gerne vil dele med os! Det er jo endnu en af de egenskaber som karakteriserer ægte nørder – de er gavmilde mennesker, som har et stort ønske om at dele deres viden og deres passion med andre mennesker!

Det er præcis sådan Henrik Engelbrecht er og det er derfor han vil blive savnet i Tivolis Koncertsal!

Maria Frej tager over

Maria Frej, som er ny programchef i Tivolis koncertsal.

Maria Frej, som er ny programchef i Tivolis koncertsal.

Henrik Engelbrechts efterfølger er Maria Frej, som bliver “programchef” – jeg synes ikke det lyder helt som tjekket, som at være “musikchef”. Maria Frej er uddannet cand. phil. i musikvidenskab. De sidste 2 år har hun arbejdet med planlægningen af Det Kongelige Biblioteks koncerter i Den Sorte Diamant. Derudover har hun været leder for Storstrøms Symfoniorkester, Storstrøms Kammerensemble og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Jeg synes, at Maria Frej lyder som en spændende person. Når man tænker på hendes tidligere jobs, så er det klart, at hun har en masse erfaring og en masse kompetencer i bagagen. Der har været masser af spændende koncerter og masser af spændende musikalske arrangementer i løbet af de sidste par år, hvor Maria Frej har været involveret i planlægningen af det musikalske program i Den Sorte Diamant. Derfor synes jeg det bliver spændende at se, hvordan hun vil sætte sit eget fingeraftryk på fremtiden i Tivolis Koncertsal.

Program for sommeren 2015

I dag præsenterede Henrik Engelbrecht sit sidst sæsonprogram for Tivolis Koncertsal og endnu en gang er det et sandt overflødighedshorn af lækre oplevelser. Læs hele programmet ved at trykke her!

Tivolis Koncertsal.

Tivolis Koncertsal.

I år er der 54 koncerter på programmet. Der er 14 koncerter som kræver, at man køber billet enten via Tivolis hjemmeside eller Tivolis billetcenter. De resterende 40 koncerter er såkaldte abonnementskoncerter – det betyder, at der er gratis adgang til koncertsalen, hvis man har et Tivolikort, som også giver fri adgang til Tivoli. Det billigste årskort – som kun gælder for én selv – koster 290 kr. Hvis man IKKE har et Tivolikort, så skal man først betale entré til Tivoli, som koster 99 kr. Dernæst skal man betale 50 kr i entré til koncertsalen. Det giver en samlet pris på 149 kr. Det betyder, at hvis man bare kommer til to af disse årskortkoncerter, så er det en økonomisk fordel at købe et Tivolikort – og derudover får man 15% rabat på billetterne til de øvrige koncerter, hvis man køber dem i Tivolis billetcenter.

Lad mig lige forklare det på en anden måde – hvis man køber et årskort til 290 kr, så er der gratis adgang til Tivoli hele 2015, samt gratis adgang til 40 koncerter! Det kalder jeg saftsusme en god deal!

Som sædvanlig vil jeg anbefale 5 af de koncerter, som jeg selv glæder mig mest til. Jaja, jeg ved godt, at når det kommer til stykket, så når jeg aldrig dem alle sammen – til gengæld kommer jeg til mange af de koncerter, som der ikke er plads til på min lille personlige hitliste.

Lørdag d. 6. juni kl. 16: Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester spiller Carl Nielsens Symfoni nr. 1 og Sibelius violinkoncert med Kirstine Schneider som solist. Jeg har valgt denne koncert, fordi jeg hørte Lyngby-Taarbæks Symfoniorkester, da de gav koncert i Tivolis koncertsal sidste år og det var – efter min mening – årets suverænt bedste koncertoplevelse.

Søndag d. 31. maj kl. 14: Copenhagen String Quartet(Eugen Tichindeleanu, John Bak Dinitzen, Bernd Rinne og Richard Krug) spiller alle Beethovens strygekvartetter fordelt over 5 søndage. Tjek selv de andre datoer i programmet. Til dagligt spiller Eugen Tichindeleanu i Odense Symfoniorkester og de tre andre musikere spiller i Copenhagen Phil/Tivolis Symfoniorkester. Særligt cellisten Richard Krug er efterhånden blevet temmelig populær blandt publikum efter nogle meget vellykkede koncerter, hvor han har været solist.

Fredag d. 28. august kl. 19,30: Tivolis Symfoniorkester spiller Scriabins klaverkoncert med Niklas Sivelöv som solist, efterfulgt af Ravels Bolero. Jeg har valgt denne koncert, fordi jeg er lidt vild med Scriabin – men jeg har aldrig hørt hans klaverkoncert. Og så er der Ravels Bolero; jeg kan jo ikke lade være med at tænke “jaja, den har vi hørt en million gange!” Men det er alligevel et af de værker, som man ALTID bliver grebet af, når man hører det i virkeligheden.

Onsdag d. 2. september kl. 19,30: Jonathan Siahaan på klaver og Amalie Elmark på violin. Nogen gange er det bare fuldstændig vidunderligt, at sætte sig i en stor koncertsal og lytte til to instrumenter, som fylder hele rummet med musikalsk magi. Jonathan Siahaan og Amalie Elmark spiller sonater af Beethoven, Ravel og Prokofiev – jeg tror, at det bliver fantastisk. Det er i hvert fald en af de koncerter, som jeg virkelig glæder mig til.

Lørdag d. 15. august kl. 19,30: Tivolis symfoniorkester opfører Donizettis opera “Elskovsdrikken” sammen med LilleMUKO, samt Olga Peretyatko, Lawrence Brownlee, Palle Knudsen, Simon Duus og Sofie Elkjær Jensen som solister. Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne koncertopførelse bliver sæsonens absoluttet højdepunkt. Det er en af de allerbedste operaer der findes og de tre danske solister er nogle af de bedste og de mest populære operasangere vi har. Og hovednavnet er naturligvis den verdensberømte tenor Lawrence Brownlee. 

For mange år siden var jeg ude at drikke kaffe med Kasper Holten efter en forestilling i operaen. Han blev meget forundret, da jeg nævnte, at Elskovsdrikken er en af mine absolutte favoritoperaer. Den reaktion har jeg efterhånden oplevet mange gange – jeg forstår det simpelthen ikke. Er jeg virkelig den eneste som har opdaget, at Elskovsdrikken er operaens pendant til verdensberømte ungdomsfilm som fx Grease?! Det er fuldstændig the same shit, som man siger på moderne dansk!

Om handlingen i Elskovsdrikken:

Teenageren Nemorino er dybt forelsket i Adina – hun er så smuk og så klog. Hun spiller musik og hun læser bøger. Jo flere bøger Adina læser, jo dummere føler Nemorino at han er. Det er jo fuldstændig lige som alle drenge og piger anno 2015! Adina læser blandt andet “Tristan og Isolde” og fortæller Nemorino om den elskovsdrik, som binder dem sammen i evig kærlighed. Elskovsdrikken havde urpremiere i 1832 – den gang var pigerne åbenbart også langt foran drengene i udvikling. Adina er i hvert fald ikke den mindste smule interesseret i den generte, fjollede, kiksede og umodne Nemorino. Man ville slet ikke blive forbavset, hvis Nemorino pludselig begyndte at synge: “… min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert, jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert … ”

Tivolis Koncertsal 2013.

Tivolis Koncertsal 2013.

Så kommer officeren Belcore til byen med sit soldaterkompani – og så kan det nok være, at Adinas hjerte begynder at slå kolbøtter. Hun ved ikke, at han er en kynisk slyngel og en skørtejæger uden nogen form for samvittighed. Hun synes bare, at han er så voksen og så mandig. De når kun lige at sige goddag til hinanden – så har de allerede planlagt, at de skal giftes dagen efter. Og stakkels, stakkels Nemorino er helt ude af sig selv …..

I mellemtiden er kvaksalveren Dulcamara også ankommet til byen. Han lover den enfoldige pøbel, at hans eleksir kan kurere alting. Der er slet ingen grænser hvad den eleksier kan bruges til – og så kan man jo ikke lade være med at tænke, at folk er sandelig ikke blevet mindre godtroende i løbet af de sidste 175 år!

Nemorino kommer i tanke om historien om Tristan og Isolde – og så ser han endelig en mulighed for at score Adina. Nemorino opsøger Dulcamara og spørger om han har noget af Isoldes elskovsdrik. Og så viser det sig, at det er Dulcama som producerer Isoldes elskovsdrik. Det var sørme heldigt. Og prisen? Ja, det passer tilfældigvis lige præcis med alle de penge som Nemorino har i lommen … og så går dumme, naive Nemorino hjem med en billig flaske rødvin under armen. Han finder et sted hvor han kan være alene og begynder straks at drikke.

Den verdensberømte tenor synger partiet som Nemorino.

Den verdensberømte tenor Lawrence Brownlee synger partiet som Nemorino.

Samtidig rygtes det i landsbyen, at Nemorinos rige onkel er død og Nemorino har arvet alle pengene. Og hvad sker der så? Jamen, det er jo det mest forudsigelige i hele verden – nu er Nemorino pludselig blevet rig og så begynder alle pigerne i landsbyen at løbe efter ham. De flirter med ham, smigrer ham og prøver på alle måder at vinde hans opmærksom. Men dumme, naive og godtroende Nemorino – som ikke ved at han er blevet rig – han tror, at det hele skyldes elskovsdrikken, som han allerede har drukket temmelig meget af. Og jo mere han drikker, jo mere selvtillid får han. Han har allerede drukket så meget, at han virkelig tror på, at alle pigerne elsker ham og så gælder det med garanti også Adina. Han er faktisk temmelig sikker på, at hun allerede er hans! Jamen, er det ikke bare typisk unge drenge? Det er derfor teenagere drikker for meget – allerede efter to øl får de en temmelig opblæst selvtillid!

Adina har selvfølgelig opdaget, at de andre piger er begyndt at løbe efter Nemorino – hun ved ikke hvorfor. Men når alle de andre vil have ham, så …. ja, så bliver hun selvfølgelig interesseret. Typisk piger! Men vil hun indrømme det? Nej da! Tværtimod. I stedet fremskynder hun brylluppet med Belcore og pludselig er bryllupsfesten allerede i gang. Og stakkels Nemorino forstår ingenting – til gengæld bliver han mere og mere fuld. Belcore forsøger at skaffe rivalen af vejen ved at hverve ham som soldat. Nemorino opsøger igen Adina – og hun afviser ham endnu en gang. Så skriger Nemorino, at hvis hun ikke vil have ham, så drager han i krig for at blive slået ihjel … det er totalt teenagedrama.

Men hvis vi tænker tilbage, så tror jeg, at vi alle sammen genkender denne historie. Første gang vi blev ramt af ulykkelig kærlighed, så troede vi jo alle sammen, at jorden ville gå under!

Den ultimative operaoplevelse!

Donizettis opera Elskovsdrikken er en af de bedste operaer, der nogensinde er skrevet. Handlingen er genial og så er den hylende morsom! Men Elskovsdrikken udmærker sig ikke blot ved historien – det er også én lang perlerække er operahistoriens bedste musik. Det er en koncertant man kan opleve i Tivolis koncertsal. Det betyder, at man kun får alle sangene – men der plejer at være en fortæller, som guider publikum igennem forestillingen, så alle kan følge med i handlingen. Selv om Henrik Engelbrecht stopper som musikchef, så håber jeg alligevel, at det er ham som skal føre os gennem historien – for jeg er fuldstændig sikker på, at han kan gøre det, så publikum vrider sig af latter – lige indtil vendepunktet kommer med operaens højdepunkt “Una furtiva lagrima”. Adina nægter stadig, at hun er forelsket i Nemorino. Men han tror ikke på hende: “Jeg så en afslørende tåre i dit øje,” synger han, “så nu ved jeg … nu ved jeg, at du elsker mig.”

Først griner man i 2 timer. Så kommer “Una furtiva lagrima” og i løbet af et øjeblik sidder halvdelen af publikum og snøfter!

Dét er simpelthen den ultimative operaoplevelse!

Tivoli har lavet en lille reklamevideo i forbindelse med præsentationen af sæsonens program. Men jeg har fundet en video med Lawrence Brownlee, hvor han synger “Una furtiva lagrima” og den er jeg naturligvis nødt til at slutte med.

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 117, der følger denne blog

%d bloggers like this: