I går modtog jeg min første pakke med JakeShake – forventningerne var helt i top. Jeg havde virkelig glædet mig til at smage vegansk pulvermad.

Min første pakke med JakeShake.

Min første pakke med JakeShake.

JakeShake har nogle helt klare fordele i forhold til det pulvermad, som jeg tidligere har prøvet. Først og fremmest er JakeShake vegansk! Dernæst er olien tilsat pulveret i form af knækkede hørfrø – JakeShake er dog ikke de første, som har fået denne ide; den blev introduceret af Joylent for nogle måneder siden. Til gengæld har JakeShake valgt at pakke deres pulver på en ny måde, som jeg aldrig har set før: hvorimod andre firmaer har pulver til 3 måltider i hver pose, som er lukket med en simpel ziplock, så har JakeShake valgt, at deres poser kun indeholder pulver til et måltid(dvs. til én shaker) og samtidig er poserne lavet i et kraftig og holdbart plastik, som er svejset i alle kanterne. Samtidig er det meget nemt at åbne poserne ved at rykke i toppen.

Denne pakning er supersmart, hvis man fx tager sit pulver med på jobbet, på vandretur eller lign. Så er det meget praktisk, at man bare river posen op, hælder pulveret i shakeren, tilsætter vand og ryster – i stedet for at man først skal fordele pulveret og dernæst fumle med en flaske med olie.

Da jeg havde åbnet pakken, gik jeg straks i gang med at lave den første shake – den blev meget vandet og jeg var bestemt ikke imponeret. Så tænkte jeg, at jeg ville stille den i køleskabet. Når jeg bruger Queal, så plejer jeg jo også at blande mine shakes dagen før. Da jeg ville prøve at smage JakeShake igen et par timer senere, var den blevet så tyk, at det næsten ikke kunne løbe ud af mundstykket i shakeren. Det var ikke så lækkert. MEN – jeg kan godt forestille mig, at det giver en behagelig mæthedsfølelse, hvis man drikker blandingen mens den er tynd og giver den lov til at blive tyk nede i maven.

Men smagen – da JakeShake havde stået i køleskabet et par timer, havde den fået en markant og meget ubehagelig bismag af ærteprotein, som er en af hovedingredienserne: det er sådan en meget skarp og harsk smag, som jeg absolut ikke bryder mig om. Og jeg har bestemt IKKE tænkt mig, at drikke mere af det. Det er superærgerligt, når jeg har en kasse med pulvermad til 10 dage, som tilmed har kostet omkring 500 kr – sådan noget fucking shit! De penge kunne jeg sandelig godt have brugt til noget andet. Jeg vil ikke forsøge at sælge det til andre – det vil jeg ikke være bekendt, når jeg ikke selv kan lide det. Men jeg kender et par mennesker som er interesseret i at prøve vegansk pulvermad, så dem vil jeg prøve at kontakte. Hvis de er interesseret, så vil jeg gerne forære det væk. Bare jeg selv slipper for at indtage det! ;-)

Endnu en gang må jeg konstatere, at – i følge min smag – så er Queal stadig det bedste og det førende mærke på pulvermarkedet.

JakeShake kommer i portionspakker og det er faktisk ret smart.

JakeShake kommer i portionspakker og det er faktisk ret smart.

Henrik Engelbrecht ved præsentationen af programmet for Tivolis koncertsal 2014.

Henrik Engelbrecht ved præsentationen af programmet for Tivolis koncertsal 2014.

For et par måneder siden meddelte Henrik Engelbrecht, at han stopper som musikchef for Tivolis koncertsal. Jeg var chokeret – og det er slet ikke nogen overdrivelse. Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at Henrik Engelbrecht skulle været musikchef i Tivolis koncertsal til han blev 100 år. Jeg havde forestillet mig, at Henrik Engelbrecht ville vokse sammen med Tivolis Koncertsal på samme måde, som James Levine er vokset sammen med Metropolitan Opera i New York eller Simon Rattle er vokset sammen med Berliner Philharmonikerne. Set i bakspejlet burde man måske ikke blive forbavset over, at Henrik Engelbrecht er sådan en person, som altid søger nye udfordringer. Han fortsætter blandt andet som kunstnerisk konsulent for Festspillene i Bergen og som studievært på det musikalske debatprogram “Parnasset på P2″. Derudover kunne man måske også forestille sig, at der ville komme flere operabøger på et eller andet tidspunkt.

Er det en æra som er slut? Man skal passe på, at man ikke misbruger den slags begreber … men Henrik Engelbrecht har virkelig været en helt exceptionel musikchef og han har løftet Tivolis koncertsal til et niveau, som man ikke har set i mange, mange år. Jeg vil ligefrem påstå, at Henrik Engelbrecht har forvandlet Tivolis koncertsal til Københavns mest spændende spillested for klassisk musik. For det første har Tivoli sit eget symfoniorket. For det andet har årene budt på en lang perlerække af verdens bedste klassiske musikere. Og for det tredje har der også været plads til Danmarks bedste amatørmusikere og amatørorkestre. Det er helt unikt og der er vist ikke andre koncerthuse i Danmark, som fungerer på den måde. Sådan var det naturligvis også før Henrik Engelbrecht – men han har løftet kvaliteten og standarden til et helt nyt niveau. Jeg synes godt man kan tillade sig at sige, at hans personlige engagement og hans ægte passion for klassisk musik, har givet Tivolis Koncertsal en ny storhedstid. Spørgsmålet er selvfølgelig om succesen fortsætter.

Henrik Engelbrecht som dirigent på hans 50-års fødselsdag.

Henrik Engelbrecht som dirigent på sin 50-års fødselsdag.

Henrik Engelbrecht fyldte 50 år i 20104 og fejrede dagen med at dirigere Tivolis Symfoniorkester i en sprudlende koncert, der næsten var et helt festfyrværkeri. Denne aften var på ingen måde annonceret som en fødselsdagskoncert. Men man kunne selvfølgelig læse i programmet, at Henrik Engelbrecht skulle dirigere denne aften og det har formodentlig stået i alle landets aviser, at Tivolis musikchef blev 50 – og så kan folk jo godt lægge to og to sammen! Uanset hvordan man måler, så var det vist sæsonens største succes. Der var i hvert fald stuvende fyldt med gæster, som var kommet for at ønske fødselaren til lykke med dagen. Hvorfor er Henrik Engelbrecht så populær? Jeg tror, at det primært skyldes to forhold: for det første er Henrik Engelbrecht en af mine yndlingsnørder. Når man siger sådan, så er der altid nogen som protesterer. Men for mig er det ALTID positivt at være en nørd. ALTID, ALTID, ALTID! Det er lige meget om det er fysiknørder, astronominørder, litteraturnørder eller musiknørder. Almindelig mennesker har jobs og hobbyer. Det har nørder ikke – de har kun passioner! Nørder brænder for deres interesser og det er derfor, at jeg er vild med alle slags nørder! Henrik Engelbrecht er en ægte nørd og han har en uudtømmelig viden om opera og klassisk musik. Dertil har han også en formidabel evne til at formidle denne viden, så det bliver spændende og interessant for alle andre. Men jeg vil da godt indrømme – hvis jeg nu skal være helt ærlig – at jeg har haft samtaler med Henrik Engelbrecht, hvor jeg har tænkt, at nu kan MIN hjerne bare ikke håndtere flere input. Nørder er ALDRIG kedelige – men nogen gange kan vi andre have svært med at rumme alle de informationer, som passionerede nørder gerne vil dele med os! Det er jo endnu en af de egenskaber som karakteriserer ægte nørder – de er gavmilde mennesker, som har et stort ønske om at dele deres viden og deres passion med andre mennesker!

Det er præcis sådan Henrik Engelbrecht er og det er derfor han vil blive savnet i Tivolis Koncertsal!

Maria Frej tager over

Maria Frej, som er ny programchef i Tivolis koncertsal.

Maria Frej, som er ny programchef i Tivolis koncertsal.

Henrik Engelbrechts efterfølger er Maria Frej, som bliver “programchef” – jeg synes ikke det lyder helt som tjekket, som at være “musikchef”. Maria Frej er uddannet cand. phil. i musikvidenskab. De sidste 2 år har hun arbejdet med planlægningen af Det Kongelige Biblioteks koncerter i Den Sorte Diamant. Derudover har hun været leder for Storstrøms Symfoniorkester, Storstrøms Kammerensemble og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Jeg synes, at Maria Frej lyder som en spændende person. Når man tænker på hendes tidligere jobs, så er det klart, at hun har en masse erfaring og en masse kompetencer i bagagen. Der har været masser af spændende koncerter og masser af spændende musikalske arrangementer i løbet af de sidste par år, hvor Maria Frej har været involveret i planlægningen af det musikalske program i Den Sorte Diamant. Derfor synes jeg det bliver spændende at se, hvordan hun vil sætte sit eget fingeraftryk på fremtiden i Tivolis Koncertsal.

Program for sommeren 2015

I dag præsenterede Henrik Engelbrecht sit sidst sæsonprogram for Tivolis Koncertsal og endnu en gang er det et sandt overflødighedshorn af lækre oplevelser. Læs hele programmet ved at trykke her!

Tivolis Koncertsal.

Tivolis Koncertsal.

I år er der 54 koncerter på programmet. Der er 14 koncerter som kræver, at man køber billet enten via Tivolis hjemmeside eller Tivolis billetcenter. De resterende 40 koncerter er såkaldte abonnementskoncerter – det betyder, at der er gratis adgang til koncertsalen, hvis man har et Tivolikort, som også giver fri adgang til Tivoli. Det billigste årskort – som kun gælder for én selv – koster 290 kr. Hvis man IKKE har et Tivolikort, så skal man først betale entré til Tivoli, som koster 99 kr. Dernæst skal man betale 50 kr i entré til koncertsalen. Det giver en samlet pris på 149 kr. Det betyder, at hvis man bare kommer til to af disse årskortkoncerter, så er det en økonomisk fordel at købe et Tivolikort – og derudover får man 15% rabat på billetterne til de øvrige koncerter, hvis man køber dem i Tivolis billetcenter.

Lad mig lige forklare det på en anden måde – hvis man køber et årskort til 290 kr, så er der gratis adgang til Tivoli hele 2015, samt gratis adgang til 40 koncerter! Det kalder jeg saftsusme en god deal!

Som sædvanlig vil jeg anbefale 5 af de koncerter, som jeg selv glæder mig mest til. Jaja, jeg ved godt, at når det kommer til stykket, så når jeg aldrig dem alle sammen – til gengæld kommer jeg til mange af de koncerter, som der ikke er plads til på min lille personlige hitliste.

Lørdag d. 6. juni kl. 16: Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester spiller Carl Nielsens Symfoni nr. 1 og Sibelius violinkoncert med Kirstine Schneider som solist. Jeg har valgt denne koncert, fordi jeg hørte Lyngby-Taarbæks Symfoniorkester, da de gav koncert i Tivolis koncertsal sidste år og det var – efter min mening – årets suverænt bedste koncertoplevelse.

Søndag d. 31. maj kl. 14: Copenhagen String Quartet(Eugen Tichindeleanu, John Bak Dinitzen, Bernd Rinne og Richard Krug) spiller alle Beethovens strygekvartetter fordelt over 5 søndage. Tjek selv de andre datoer i programmet. Til dagligt spiller Eugen Tichindeleanu i Odense Symfoniorkester og de tre andre musikere spiller i Copenhagen Phil/Tivolis Symfoniorkester. Særligt cellisten Richard Krug er efterhånden blevet temmelig populær blandt publikum efter nogle meget vellykkede koncerter, hvor han har været solist.

Fredag d. 28. august kl. 19,30: Tivolis Symfoniorkester spiller Scriabins klaverkoncert med Niklas Sivelöv som solist, efterfulgt af Ravels Bolero. Jeg har valgt denne koncert, fordi jeg er lidt vild med Scriabin – men jeg har aldrig hørt hans klaverkoncert. Og så er der Ravels Bolero; jeg kan jo ikke lade være med at tænke “jaja, den har vi hørt en million gange!” Men det er alligevel et af de værker, som man ALTID bliver grebet af, når man hører det i virkeligheden.

Onsdag d. 2. september kl. 19,30: Jonathan Siahaan på klaver og Amalie Elmark på violin. Nogen gange er det bare fuldstændig vidunderligt, at sætte sig i en stor koncertsal og lytte til to instrumenter, som fylder hele rummet med musikalsk magi. Jonathan Siahaan og Amalie Elmark spiller sonater af Beethoven, Ravel og Prokofiev – jeg tror, at det bliver fantastisk. Det er i hvert fald en af de koncerter, som jeg virkelig glæder mig til.

Lørdag d. 15. august kl. 19,30: Tivolis symfoniorkester opfører Donizettis opera “Elskovsdrikken” sammen med LilleMUKO, samt Olga Peretyatko, Lawrence Brownlee, Palle Knudsen, Simon Duus og Sofie Elkjær Jensen som solister. Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne koncertopførelse bliver sæsonens absoluttet højdepunkt. Det er en af de allerbedste operaer der findes og de tre danske solister er nogle af de bedste og de mest populære operasangere vi har. Og hovednavnet er naturligvis den verdensberømte tenor Lawrence Brownlee. 

For mange år siden var jeg ude at drikke kaffe med Kasper Holten efter en forestilling i operaen. Han blev meget forundret, da jeg nævnte, at Elskovsdrikken er en af mine absolutte favoritoperaer. Den reaktion har jeg efterhånden oplevet mange gange – jeg forstår det simpelthen ikke. Er jeg virkelig den eneste som har opdaget, at Elskovsdrikken er operaens pendant til verdensberømte ungdomsfilm som fx Grease?! Det er fuldstændig the same shit, som man siger på moderne dansk!

Om handlingen i Elskovsdrikken:

Teenageren Nemorino er dybt forelsket i Adina – hun er så smuk og så klog. Hun spiller musik og hun læser bøger. Jo flere bøger Adina læser, jo dummere føler Nemorino at han er. Det er jo fuldstændig lige som alle drenge og piger anno 2015! Adina læser blandt andet “Tristan og Isolde” og fortæller Nemorino om den elskovsdrik, som binder dem sammen i evig kærlighed. Elskovsdrikken havde urpremiere i 1832 – den gang var pigerne åbenbart også langt foran drengene i udvikling. Adina er i hvert fald ikke den mindste smule interesseret i den generte, fjollede, kiksede og umodne Nemorino. Man ville slet ikke blive forbavset, hvis Nemorino pludselig begyndte at synge: “… min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert, jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert … ”

Tivolis Koncertsal 2013.

Tivolis Koncertsal 2013.

Så kommer officeren Belcore til byen med sit soldaterkompani – og så kan det nok være, at Adinas hjerte begynder at slå kolbøtter. Hun ved ikke, at han er en kynisk slyngel og en skørtejæger uden nogen form for samvittighed. Hun synes bare, at han er så voksen og så mandig. De når kun lige at sige goddag til hinanden – så har de allerede planlagt, at de skal giftes dagen efter. Og stakkels, stakkels Nemorino er helt ude af sig selv …..

I mellemtiden er kvaksalveren Dulcamara også ankommet til byen. Han lover den enfoldige pøbel, at hans eleksir kan kurere alting. Der er slet ingen grænser hvad den eleksier kan bruges til – og så kan man jo ikke lade være med at tænke, at folk er sandelig ikke blevet mindre godtroende i løbet af de sidste 175 år!

Nemorino kommer i tanke om historien om Tristan og Isolde – og så ser han endelig en mulighed for at score Adina. Nemorino opsøger Dulcamara og spørger om han har noget af Isoldes elskovsdrik. Og så viser det sig, at det er Dulcama som producerer Isoldes elskovsdrik. Det var sørme heldigt. Og prisen? Ja, det passer tilfældigvis lige præcis med alle de penge som Nemorino har i lommen … og så går dumme, naive Nemorino hjem med en billig flaske rødvin under armen. Han finder et sted hvor han kan være alene og begynder straks at drikke.

Den verdensberømte tenor synger partiet som Nemorino.

Den verdensberømte tenor Lawrence Brownlee synger partiet som Nemorino.

Samtidig rygtes det i landsbyen, at Nemorinos rige onkel er død og Nemorino har arvet alle pengene. Og hvad sker der så? Jamen, det er jo det mest forudsigelige i hele verden – nu er Nemorino pludselig blevet rig og så begynder alle pigerne i landsbyen at løbe efter ham. De flirter med ham, smigrer ham og prøver på alle måder at vinde hans opmærksom. Men dumme, naive og godtroende Nemorino – som ikke ved at han er blevet rig – han tror, at det hele skyldes elskovsdrikken, som han allerede har drukket temmelig meget af. Og jo mere han drikker, jo mere selvtillid får han. Han har allerede drukket så meget, at han virkelig tror på, at alle pigerne elsker ham og så gælder det med garanti også Adina. Han er faktisk temmelig sikker på, at hun allerede er hans! Jamen, er det ikke bare typisk unge drenge? Det er derfor teenagere drikker for meget – allerede efter to øl får de en temmelig opblæst selvtillid!

Adina har selvfølgelig opdaget, at de andre piger er begyndt at løbe efter Nemorino – hun ved ikke hvorfor. Men når alle de andre vil have ham, så …. ja, så bliver hun selvfølgelig interesseret. Typisk piger! Men vil hun indrømme det? Nej da! Tværtimod. I stedet fremskynder hun brylluppet med Belcore og pludselig er bryllupsfesten allerede i gang. Og stakkels Nemorino forstår ingenting – til gengæld bliver han mere og mere fuld. Belcore forsøger at skaffe rivalen af vejen ved at hverve ham som soldat. Nemorino opsøger igen Adina – og hun afviser ham endnu en gang. Så skriger Nemorino, at hvis hun ikke vil have ham, så drager han i krig for at blive slået ihjel … det er totalt teenagedrama.

Men hvis vi tænker tilbage, så tror jeg, at vi alle sammen genkender denne historie. Første gang vi blev ramt af ulykkelig kærlighed, så troede vi jo alle sammen, at jorden ville gå under!

Den ultimative operaoplevelse!

Donizettis opera Elskovsdrikken er en af de bedste operaer, der nogensinde er skrevet. Handlingen er genial og så er den hylende morsom! Men Elskovsdrikken udmærker sig ikke blot ved historien – det er også én lang perlerække er operahistoriens bedste musik. Det er en koncertant man kan opleve i Tivolis koncertsal. Det betyder, at man kun får alle sangene – men der plejer at være en fortæller, som guider publikum igennem forestillingen, så alle kan følge med i handlingen. Selv om Henrik Engelbrecht stopper som musikchef, så håber jeg alligevel, at det er ham som skal føre os gennem historien – for jeg er fuldstændig sikker på, at han kan gøre det, så publikum vrider sig af latter – lige indtil vendepunktet kommer med operaens højdepunkt “Una furtiva lagrima”. Adina nægter stadig, at hun er forelsket i Nemorino. Men han tror ikke på hende: “Jeg så en afslørende tåre i dit øje,” synger han, “så nu ved jeg … nu ved jeg, at du elsker mig.”

Først griner man i 2 timer. Så kommer “Una furtiva lagrima” og i løbet af et øjeblik sidder halvdelen af publikum og snøfter!

Dét er simpelthen den ultimative operaoplevelse!

Tivoli har lavet en lille reklamevideo i forbindelse med præsentationen af sæsonens program. Men jeg har fundet en video med Lawrence Brownlee, hvor han synger “Una furtiva lagrima” og den er jeg naturligvis nødt til at slutte med.

Jeg begyndte at spise pulvermad i august 2014. Det er efterhånden lang tid siden og nu synes jeg, at det er på tide med en opdatering om projektet.

Jeg spiser stadigvæk pulvermad og jeg ELSKER det. Det er nemt, hurtigt og forholdsvis billigt. Man skal aldrig tænke over, hvad man skal spise. Man skal ikke planlægge sine måltider. Man skal ikke købe ind, man skal ikke lave mad og der er ingen opvask bagefter. Jeg synes det er genialt. Pulvermad er et forholdsvis nyt produkt, som blev introduceret af Rob Rhinehart i 2014. Jeg synes ikke det er velegnet til familier … jeg synes heller ikke det er optimalt for folk i parforhold. Man skal jo ikke glemme, at både madlavning og spisning har en social funktion. Til gengæld er pulvermad et fantastisk alternativ til alle os singler, som der stadigvæk bliver flere og flere af. Før eller senere bliver alle singler trætte af at lave mad til sig selv. Så er pulvermad et billigt og nemt alternativ til fastfood. Der er også flere ernæringsforskere som mener, at pulvermad formentlig er sundere end fastfood.

Bliver man ikke træt af, at “spise” det samme hver eneste dag? Det er nok det spørgsmål, som de fleste stiller sig selv, når de hører om pulvermad. Men svaret er nej. Jeg “spiser” Queal, som er min favorit på pulvermarkedet. Queal har 8 forskellige smagsvarianter – de 3 er helt nye. Jeg har først hørt om dem i dag. Det betyder selvfølgelig også, at jeg slet ikke har smagt dem endnu. Men jeg er en smule eksalteret på grund af de nye smagsvarianter og jeg glæder mig rigtig meget til at smage dem. Jeg vælger aldrig den samme smagsvariant to dage i træk og det er derfor, at Queal aldrig bliver kedeligt.

Uforudsete bivirkninger ved Queal

Queal - min undlingsmad til både morgen, middag og aften!

Queal – min undlingsmad til både morgen, middag og aften!

Der har været nogle overraskende og uforudsete bivirkninger ved at spise Queal. Jeg har altid været glad for slik, kager og søde sager. Og det er jeg vel stadigvæk …. Men før i tiden kunne jeg spiser virkelig meget slik. Det kan jeg ikke mere. Jeg har simpelthen mistet lysten. Det samme gælder olie. Jeg har aldrig været bange for olie – men i dag har jeg udviklet en sand afsky for mad, som indeholder for meget olie.

Mine smagsløg har ændret sig i løbet af de 8 måneder, hvor jeg har spist pulvermad. Det samme gælder min lugtesans; jeg har en pakke tyggegummi til at ligge i et køkkenskab. Hver eneste gang jeg åbner skabet, føles det som om, at jeg bliver slået fuldstændig omkuld af lugten. For nogen tid siden købte jeg en Fanta – den lugtede så voldsomt, at jeg slet ikke kunne drikke den.

I løbet af de sidste otte måneder, har jeg kun fået rigtig mad 1-2 gange om måneden. Jeg har ikke haft lyst til at lave mad og jeg har heller ikke savnet det – men det har haft en klar effekt på mine kæbemuskler. Når jeg spiser rigtig mad, så er jeg helt øm i kæberne dagen efter. Derfor anbefaler nogle, at man spiser tyggegummi hver dag, for at holde sin kæbemuskler i gang.

Queal og masser af frisk frugt

Quel ligger ikke tungt i maven, som almindelig mad. Hvis man er vant til at spise masser af sovs og kartofler, så kan det godt føles som om, at man ikke er rigtig mæt … og så kan man jo godt blive fristet til at spise slik og søde sager. For det første er det ikke særlig sundt. For det andet giver det heller ikke nogen form for mæthedsfølelse; derfor er slik og søde sager en dårlig og uhensigtsmæssig løsning på dette problem.

Den perfekte løsning er masser af frisk frugt … okay, det er måske en overdrivelse at skrive “masser”. Men bare jeg spiser et par stykker frisk frugt om dagen, så har jeg absolut ikke lyst til andet. Tværtimod. Jeg føler mig frisk, mæt og godt tilpas. Jeg føler det som om, at kombinationen af Queal og frisk frugt er 100% optimal kost for mig – jeg ELSKER det!

Queal og alle de andre

Da Rob Rhinehart introducerede Soylent i foråret 2014, var det en øjeblikkelig succes. Produktionen kunne slet ikke følge med efterspørgslen. I løbet af nogle få uger valgt de at lukke for alt salg til andre lande. Men Rob Rhinehart har fra starten delt opskriften på internettet og opfordret andre til at fortsætte udviklingen af produktet. Det betyder, at der er kommet temmelig mange nye producenter på markedet i løbet af det sidste år.

En pose Queal fordeles i 3 shakers. Så fylder man op med vand og tilsætter 1 tsk olie til her shaker. Så skal de rystes - og er maden klar. Det tager 5 minutter. Men det er en fordel, hvis det får nogle timer i køleskabet, så det er koldt. Derfor foretrækker jeg, at blande mit pulvermad dagen før.

En pose Queal fordeles i 3 shakers. Så fylder man op med vand og tilsætter 1 tsk olie til her shaker. Så skal de rystes – og er maden klar. Det tager 5 minutter. Men det er en fordel, hvis det får nogle timer i køleskabet, så det er koldt. Derfor foretrækker jeg, at blande mit pulvermad dagen før.

Jeg købte det første pulvermad fra det hollandske firma Joylent. De fik så meget succés, at de slet ikke kunne følge med efterspørgslen, selv om de flyttede til nye og større produktionsfaciliteter 3 gange på cirka 6 måneder. Det medførte meget lange leveringstider. Ofte måtte man venter flere uger … jeg synes deres pulvermad smagte ret godt – indtil de ændrede opskriften. Jeg bryder mig ikke om det nye produkt, men Joylent har den fordel, at de har det billigste produkt på markedet.

Så skiftede jeg til Queal – det er helt klart det bedste produkt jeg har smagt. Jeg er vild med Queal. Derudover har de også en meget effektiv og velfungerende kundeservice. Når man skriver til dem, så får man normalt svar i løbet af et par timer. Deres behandling af nye bestillinger er også effektiv og meget professionel. Når man laver en bestilling, så bliver pakken afsendt den førstkommende hverdag. Queal koster lidt mere end Joylent, men jeg synes også det smager MEGET bedre og samtidig er det et mere struktureret og velfungerende firma. Men der er desværre også et minus – hovedingrediensen i Queal er mælkeprotein.

Ambronite er et finsk/amerikansk firma, som laver økologisk og vegansk pulvermad. Jeg har ikke selv smagt det. Jeg kender heller ikke nogen som har smagt det. Men jeg har selvfølgelig fundet nogle anmeldelser på nettet – men jeg må desværre konstatere, at det er temmelig svært at finde nogen som har skrevet noget positivt om Ambronite. Samtidig er Ambronite klart det dyreste produkt på markedet. Hvis jeg skulle købe Ambronite, så ville mit madbudget blive mere end fordoblet i forhold til mit forbrug i de sidste 3-4 år. Og det har jeg simpelthen ikke råd til!

For nyligt er der kommet endnu et firma i Holland – det nye firma hedder JakeShake. Og det er vegansk! Jeg har ikke smagt det endnu, men jeg har lavet en bestilling hos dem og jeg håber, at det ankommer en af de nærmeste dage. JakeShake adskiller sig primært fra de andre produkter, ved at det er vegansk. Dernæst er deres pulver fordelt sådan, at hver pose kun indeholder ét måltid. Det er måske ikke så afgørende. Men deres poser er også lukket med det som man kalder en svejsning. Det vil sige, at den skal rykkes op eller klippes op. Alle de andre producenter bruger kun almindelige plastikposer med en zip-lås. JakeShake er helt klart et skridt foran, når det kommer til pakning! Til gengæld er der også et kæmpestort minus ved JakeShake – de har kun en smagsvariant. Da jeg endnu ikke har smagt JakeShake, så ved jeg jo slet ikke om jeg kan lide det. Men selv om man antager, at jeg bliver vild med det, så er jeg bange for, at jeg hurtigt bliver træt af det, når der ikke er noget variation i smagen. JakeShake koster lidt mere end Queal. Det er selvfølgelig også et minus.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at JakeShake er det dyreste mærke på det europæiske marked. Men jeg foretrækker et vegansk produkt og derfor er jeg villig til at betale for det, HVIS det smager godt. Så længe JakeShake kun har én smagsvariant, så vil jeg dog kombinere det med Queal … og samtidig håber jeg, at Queal snart udvikler en vegansk variant. Jaja, man har jo lov at håbe!

(Opdatering d. 16. marts: nu har jeg smagt JakeShake. Det smager ikke direkte dårligt – men jeg synes bestemt heller ikke, at det smager godt! Det er i hvert fald ikke noget, som jeg har lyst til at leve af i fremtiden. Jeg holder mig til Queal, som jeg plejer!)

En advarsel!

Det tager 5 minutter af blande tre bøtter og så er der mad til en hel dag! Nemt, hurtigt og lækkert!

Det tager 5 minutter af blande tre bøtter og så er der mad til en hel dag! Nemt, hurtigt og lækkert!

Når jeg fortæller andre mennesker om mit liv med pulvermad, så møder jeg forbavsende ofte mennesker som fortæller mig, at sådan noget spiser de også og det har de gjort i flere år … når jeg hører sidste del af den sætning, så bliver jeg altid lidt mistænkelig. Jeg siger aldrig at de tager fejl, for det er jo muligt, at det er mig som har misforstået et eller andet. I stedet prøver jeg at spørge hvad det er de spiser … de fortæller altid meget begejstret og jeg lover altid at gå hjem og læse mere om det på nettet.

Sidste gang var det en kvinde som fortalte mig om “Vega One“, der er udviklet af den kendte ironman Brendan Brazier, som er veganer. Jeg gik hjem og læste meget grundigt om “Vega One” og jeg kunne snart konstatere, at jeg havde ret – det er absolut ikke det samme! Og jeg bliver nødt til at understrege, at det er en meget alvorlig misforståelse!

Soylent er en betegnelse, som dækker over en voksende gruppe af produkter, som er beregnet til at erstatte almindelig mad. Det vil sige, at de produkter indeholder den optimale blanding af vitaminer, fedtstoffer, mineraler, kostfibre, kulhydrater og alt det andet, som kroppen har brug for.

Produkter som “Vega One” er et kosttilskud og det er jo noget helt andet. Her følger et kort citat fra deres hjemmeside:

Can I use Vega One as a meal replacement?

Vega One is a dietary supplement that includes 50% of your daily intake of vitamins and minerals, 15 g protein, 6 g fiber, 1.5 g Omega-3, antioxidants, probiotics and greens. The plant-based ingredients that make up the Green and Protein Blend in a serving of Vega One provide the equivalent of 3 servings of vegetables. Depending on the flavor, a serving of Vega One contains between 123 and 141 calories. When mixed with fruit, juice, rice/hemp milk, or blended with your favorite smoothie or healthy shake, Vega One can provide an effective nutrient boost to start your day.

Jeg ville jo ønske, at de havde skrevet klart og tydeligt “No, Vega One is NOT a meal replacement”. Bemærk fx. at de skriver, at “Vega One” indeholder 50% af den anbefalede daglige mængde vitaminer og mineraler. Det vil sige, at hvis man udelukkende lever af “Vega One” så bliver man simpelthen fejlernæret.

Det samme gælder NUPO, som er et slankeprodukt. Derfor indeholder det ikke ret mange kalorier. Men det betyder også, at man bliver underernæret, hvis man udelukkende lever af NUPO i for lang tid.

Soylent adskiller sig markant fra “Vega One” og NUPO, fordi Soylent indeholder alt hvad kroppen har brug for. Uanset om man kun spiser Soylent en gang i mellem eller hver eneste dag, så risikerer man ikke at blive fejl-eller underernæret. Afslutningsvis må jeg dog lige bemærke, at jeg synes det er uforståeligt, at firmaer som fx. NUPO og “Vega One” ikke blander sig på markedet for pulvermad. De har jo både ekspertisen og produktionsfaciliteterne, så det ville være temmelig nemt for dem, at udvikle et godt produkt. Og samtidig har pulvermarkedet oplevet en eksplosiv vækst siden Rob Rhinehart introducerede det første produkt for et år siden. Man kan jo godt undre sig over, at veletablerede firmaer som fx NUPO og Vega One ikke ønsker en andel af dette marked.

Hvis man ønsker flere informationer om pulvermad, så henviser jeg til Martin Sohns blog “Mit liv på pulvermad“. Martin Sohn arbejder også på en engelsk hjemmeside, hvor det er hensigten, at man kan følge udviklingen og altid kan finde de seneste nyheder om pulvermad. Denne side er ikke klar endnu, men her følger alligevel et link: “Powderedfood“.

Vejret har været superlækkert i dag – solen har skinnet og det har været forholdsvis varmt. Det var da lige ved, at man kom i forårshumør. Derfor cyklede jeg ned til stranden og satte mig i sandet. Det var så lunt og jeg hyggede mig – jeg opdagede slet ikke at tiden gik og pludselig var der gået en hel time.

Der var masser af mennesker på stranden – og masser af hunde. Ingen tvivl om, at alle nød solen og varmen. Jeg kan bare ikke forstå, at alle disse hunde får lov til at skide på stranden, uden at folk samler op efter dem. Jeg så tre hunde der sked på stranden. To hundeejere dækkede det til med sand og den tredje lod bare som ingenting. Jeg synes det er temmelig uanstændigt, når man tænker på, at om et par måneder er stranden formodentlig fyldt med badegæster som hygger sig i sandet.

En hund der virkelig nyder, at der er forår i luften.

En hund der virkelig nyder, at der er forår i luften.

Den sort-hvide hund drønede rundt på stranden. Jeg nåede aldrig at finde ud af, hvem ejerne var. Jeg overvejede faktisk, om ejerne overhovedet var på stranden sammen med hunden. Men der er ingen tvivl om, at hunden havde verdens bedste dag på stranden. Den legede med ALLE de andre hunde. Hver gang der kom en ny hund, så drønede den sort-hvide hund over for at sige: “Hej, skal vi lege?” Så luntede den alene ned i den fjerneste ende af stranden. Og så drønede den tilbage i fuld fart, som om det var en konkurrence og der var nogen der tog tid. Bagefter sprang hunden ud på revlerne, hvor mågerne sad og hyggede sig stille og fredeligt. Den hund havde fuld fart på, alt den tid jeg var på stranden. Den var ude på revlen 3 gange. Den løb fra den ene ende af stranden til den anden 4 eller 5 gange, og den legede med mindst 10 andre hunde. Jeg er sikker på, at der er en hund som kommer til at sove rigtig, rigtig, rigtig godt i aften. :)

Mågerne havde desværre ikke lyst til at lege ... :D

Mågerne havde slet ikke lyst til at lege … Tryk på billedet for at se det i stort format. Jeg synes det ser virkelig morsomt ud, at hunden ligger halvvejs ude i Øresund og hygger sig. :D

Ud over en lækker strand, så er der også en lille lystbådehavn, hvor jeg bor. Her er der også en klub for vinterbadere, der er roklub, kajakklub og sejlerskole. Der er klubber for vandski, vindsurfere og kitesurfere. Jeg ville så gerne prøve nogle af disse aktiviteter. Men jeg indrømmer også, at jeg er en kylling. Og jeg erkender, at jeg slet ikke er i form til den slags aktiviteter. Derfor tør jeg ikke. Jeg har sikkert heller ikke råd til den slags. Men det er en kæmpestor fornøjelse at være tilskuer, når andre leger. Når der er kitesurfere ude på Øresund, så kan jeg se dragerne fra min lejlighed. Så tager jeg ofte ned til stranden, bare for at kigge på dem. Det er både spændende, underholdende og ekstremt imponerende at se, hvordan de flyver hen over bølgerne og kaster sig rundt i luften. Jo, jo, jeg indrømmer gerne, at jeg er misundelig. Det ville jeg altså gerne prøve!

Hjemturen var ikke helt så sjov – min cykel punkterede nemlig, da jeg nåede ned til havnen. Sådan noget ØV! Men jeg bor jo tæt på stranden, så det tog kun 10-15 minutter at gå hjem. Vi har næsten alt, hvor jeg bor. Men en af de ting som vi IKKE har, er en cykelhandler. Og jeg har en flad cykel. NEJ, jeg kan IKKE selv lappe den! Jeg har med garanti brugt hundredevis af timer på at lappe cykel. Og det er aldrig lykkedes. Ikke en eneste gang. Det vil sige, at selvfølgelig kan jeg finde ud af, at sætte nogle lapper på. Det er jo ikke så svært. Jeg har bare aldrig prøvet at sætte dem, sådan at dækket kunne holde luft bagefter. Jeg har med garanti brugt flere timer på at lappe cykel end de fleste andre mennesker bruger på et helt liv! Heldigvis kan man tage cyklen med toget og så er der jo ikke særlig langt til nærmeste cykelhandler!

I baggrunden kan man se øen Hven.

I baggrunden kan man se øen Hven.

Vi taler ofte om, at der er en særlig muslimsk krænkelseskultur. Det er noget sludder og vrøvl. Det er jo hele vores samfund, som er ramt af denne moderne sygdom, der spreder sig som en virus. Der er jo også visse feminister, som skriger op om undertrykkelse og diskriminering, hver eneste gang de har chancen. I 2012 blev foreningen TUBA og alle deres medlemmer krænket fordi DR havde lavet en julekalender med en grusgrevinde, der var lidt for glad for portvin(læs her). Jeg synes det var en pinlig historie – ikke for DR, men for TUBA. Og mange homoseksuelle er jo lige så slemme!

Sebastian DorsetLørdag d. 14. februar 2015 blev 2 mænd dræbt og 5 politibetjente blev såret af en terrorist. Efterfølgende skrev du på twitter, at det ville være poetisk hvis 25 bøsser fangede og misbrugt den formodede gerningsmand, inden han blev afleveret til politiet. I følge XQ28 har det medført en masse vrede på de sociale medier(Læs her). Temmelig mange mennesker er vist blevet temmelig krænkede – jeg kan ikke forstå hvorfor. Du har jo ikke skrevet noget om, at bøsser skulle have særlig tendens til at begå voldtægt eller seksuelle overgreb. Du har sådan set heller ikke opfordret til hverken det ene eller det andet. Når folk bliver krænkede og fornærmede, så er det vist fordi de læser noget andet i dit tweet end du rent faktisk har skrevet.

Jeg er 100% bøsse og jeg synes dit tweet er enormt morsomt – men jeg melder pas til at deltage i dit lille tankeeksperiment. Jeg er nemlig ret sikker på, at han ikke lige er min type. Det er selvfølgelig ikke, fordi jeg har lyst til at diskriminere. Jeg tror bare ikke, at jeg tænder så meget på mordere og terrorister ….. ;-)

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at i stedet for at blive krænket og fornærmet, så kunne man måske også reagere på en anden måde. Tænk nu, hvis alle bøsser i Danmark havde sagt nej tak?! Så havde vi måske fået et godt grin ud af det, mens vi forsøgte at sende Sorteper videre. Det havde sgi da også været ret morsomt, hvis nogen havde svaret “do it yourself”, Sebastian Dorset! Personligt synes jeg også, det kunne være temmelig interessant at høre, hvordan du definerer begrebet “poetisk”. Der var rigtig mange muligheder for at give et kækt og morsomt tilbagesvar.

Sebastian Dorset diskuterer sagen i programmet "Kont@kt" på TV Lorry.

Sebastian Dorset diskuterer sagen i programmet “Kont@kt” på TV Lorry.

Hvad er forskellen på Muhammedtegninger, Charlie Hebdo eller dit tweet? Jeg kan faktisk ikke rigtig se nogen forskel. Det er jo bare forskellige former for humor. Og lad os bare tage grusgrevinden Vera Grus med i dette selskab! Der er tydeligvis nogen mennesker, som ikke har så meget humor … okay. Det kan man nok ikke gøre så meget ved. Men jeg forstår stadig ikke, hvordan lidt humor kan gøre så mange mennesker så vrede! Jeg er simpelthen så træt af folk som bliver krænket over alting og ingenting. Milan Kundera skriver i flere essays, at de mennesker som skræmmer ham allermest er agelaster – folk som ikke kan grine, skræmmer ham åbenbart mere end islamister, terrorister m.fl. Jeg forstår godt, hvad han mener!

Du er en fantastisk standup-komiker, Sebastian Dorset – generelt er jeg ret vild med alle mennesker, som får mig til at grine! Folk kan ikke hade, når de griner. Folk kan heller ikke være vrede, når de griner. Folk kan heller ikke slå ihjel, når de griner. Når du får folk til at grine, så er jeg sikker på, at du gør mere for at skabe en bedre og fredeligere verden end de mange mennesker, som konstant bliver krænket over dit og dat. Vi taler ofte om, at ytringsfriheden er truet af radikale islamister. Måske burde vi også tale lidt mere om den trussel, der kommer fra almindelige danskere. Det som du har oplevet i løbet af de sidste par dage er jo – desværre – et klokkeklart og UACCEPTABELT angreb på din ytringsfrihed.

Du har oplevet en masse kritik i løbet af de sidste par dage, men der er også nogen som støtter dig – og jeg er med garanti ikke den eneste! Selv om jeg er 100% bøsse, så er jeg ikke den mindste smule krænket over dit tweet. :)

Med venlig hilsen …

Jeg elsker at have gæster til middag – jo flere, jo bedre. Så skal der gerne være lidt snacks før middagen, der som regel består af tre retter, hvorefter jeg plejer at servere kage og the. Når man laver så meget mad, så er der selvfølgelig altid noget, der ikke bliver helt så vellykket, som man havde tænkt sig. Så bliver jeg så skuffet, at jeg ikke kan lade være med at sige det … desværre er der altid nogen som tror, at jeg sætter mit lys under en skæppe eller fisker efter ekstra ros og anerkendelse. Men det er noget sludder og vrøvl. Hvis jeg siger, at jeg ikke er helt tilfreds med mit mad, så er det fordi jeg ikke er tilfreds med mit mad – og ikke andet.

Til gengæld kan jeg også garantere for, at når jeg selv er tilfreds og synes at mit mad er perfekt, så skal jeg nok sige det – og så siger jeg det mange gange! ;-)

Kartoffelmos med ratatouille, deller og focacciabrød.

Kartoffelmos med ratatouille, deller og focacciabrød.

For nogle dage siden havde jeg besøg af en der hedder Charlotte. Når der kun er én gæst, så laver jeg selvfølgelig ikke så meget mad. Hovedretten var kartoffelmos med ratatouille. Jeg har aldrig været i Frankrig, men så vidt jeg ved, så spiser franskmændene kun brød til deres ratatouille. Det er synd for dem, for kartoffelmos og ratatouille er en genial kombination. Dertil fik vi nogle kikærtedeller – der i virkeligheden bare opskriften på mine burgerbøffer, som jeg har formet på en anden måde. De indeholder sambal Oelek, som er en slags chilipasta, der er forholdsvis stærk, men alligevel ikke for stærk. Det var perfekt til ratatouille og kartoffelmos. Dertil fik vi focacciabrød fra Netto, af den slags som lige skal have 10 minutter i ovnen.

Så kommer det: alting var perfekt og det var verdens bedste vintermiddag. :-D

Vegansk gulerodskage med appelsinfrosting.

Vegansk gulerodskage med appelsinfrosting.

Bagefter fik vi the og verdens bedste gulerodskage, som naturligvis også er vegansk – opskriften er virkelig nem og jeg har lavet denne kage masser af gange. Men jeg tror, at denne gulerodskage er den mest perfekte gulerodskage jeg nogensinde har lavet. Den var virkelig mums!

Som jeg har nævnt før, så er Storebror ved at blive en gammel missekat. Jeg er vist også ved at blive lidt gammel – altså bare en lille smule. Men det har nogle tydelige konsekvenser!

Efter alt det madlavning, rengøring og hygge, så var jeg temmelig smadret dagen efter. Derfor var jeg nødt til at tilbringe en del af dagen på sofaen. Men lige så snart jeg ligger mig under tæppet på sofaen, som kommer Storebror og ligger sig på min maven. Når han ligger på min mave, så går der aldrig ret lang tid før han falder i søvn … og lige så snart han begynder at snorke, så går der ikke mange minutter, før jeg også falder i søvn. Når vi ligger sådan, så sover vi så godt, at vi sagtens kan sove to eller tre timer … :) 

Videoen er optaget, mens jeg ser fjernsyn og Storebror sover. Sådan ligger vi og hygger os hver aften foran fjernsynet!

 

Storebror er efterhånden ved at være en gammel hankat – og det kan man faktisk godt mærke på ham. Han sover mere og spiser mindre. Men nogen gange er han stadigvæk en faaarlig tigermis. Andre gange er han bare en lille missekilling, som tror, at han stadigvæk kan være i en lille papkasse.

Uanset hvor mange gange han vendte og drejede sig både den ene vej og den anden, så måtte han endelig indse, at han ikke kunne ligge i den! :D

Feb2015 053

“Blackwater fyrskib” er ikke noget stort melodrama – hvis det ikke lige var for den hjertevarme tone som præger hele bogen, så kunne man beskrive “Blackwater fyrskib” som et isbjerg: umiddelbart kan denne roman virke lidt uanseelig, men der er meget under overfladens små krusninger.

Handlingen er ret enkel: den foregår i Irland i slutningen af 1990´erne, hvor den unge Declan er ved at dø af AIDS. Han kontakter sin søster Helen, som han ikke har haft kontakt med i flere år, fordi han ønsker at hun skal tage med ham til bedstemorens hus – et tidligere sommerpensionat, som ligger ved kysten. Deres mor Lily flytter også ind og Declans to venner – Paul og Larry – følger også med, for at passe ham. Disse seks personer tilbringer cirka en uge sammen i huset ved kysten, før Declan bliver så syg, at han må tilbage til hospitalet i Dublin – her slutter romanen. Mere sker der ikke!

De første 3-4 gange jeg læste denne roman, var jeg lidt skuffet – det var som om, at historien om Declan ikke blev rigtig forløst. Jeg var nødt til at læse den nogle gange før jeg forstod, at Declan IKKE er romanens hovedperson – han er blot en slags katalysator og den lim, som binder resten af bogen sammen.

Blackwater fyrskibI stedet handler bogen om disse seks personer, der mødes i huset ved havet og tilbringer en uge sammen; de er så forskellige, som man næsten kan forestille sig. Helen er skoleinspektør, gift og har to børn. Hun lever et trygt og typisk middelklasseliv. Så er der Helens og Declans mor Lily – hendes mand og deres far døde for mange år siden og siden har hun kun haft ganske lidt kontakt med børnene. Til gengæld er hun blevet en succesfuld forretningskvinde. Gamle mrs. Devereux bor i huset ved havet – det gamle sommerpensionat er medtaget, forfaldent, koldt, klamt og fugtigt. Mrs. Devereux bor alene med to katte og kæmper en daglig kamp for at håndtere både alderdommen og ensomheden i det gamle hus. Så er der Declans to venner, som begge er homoseksuelle: arkitekten Larry lever for sit arbejde og hans privatliv består af en uendelig række løse forhold. Paul er hans diametrale modsætning – han bor i Bruxelles og er gift med en franskmand, som han har kendt siden de begge var teenagere. Bogen handler om, hvordan disse mennesker møder hinanden og hvordan alle deres fordomme mod hinanden langsomt brydes ned. 

Men det er forholdet mellem de tre kvinder, som giver bogen dynamik og fremdrift. Helen har ikke været på talefod med sin mor og sin bedstemor i mange år. De sidste to mødes også kun når det ikke kan være anderledes og deres forhold er også præget af kulde og gensidig modvilje. Nu tvinges de tre kvinder til at være sammen – deres samvær er domineret af fjendtlighed, sarkasme og spydige bemærkninger. Det er måske lidt forudsigeligt, at deres samarbejde i forbindelse med Declans sygdom medfører en begyndende forsoning – men det gør ikke bogen banal eller irrelevant.

Forlaget skriver på bagsiden, at Declan “er døende”. Der er ingen tvivl om, at Declan er alvorligt syg. Men døende? Bogen udkom på engelsk i 1999. På daværende tidspunkt var kombinationsbehandlingen for længst indført og antallet af folk som døde af AIDS i den vestlige verden styrtdykkede. Hvis historien foregår i begyndelsen af 90erne, så har Declan vist ikke mange chancer for at overleve. Men hvis historien foregår i årene umiddelbart før udgivelsen i 1999, så er der faktisk en temmelig stor chance for at Declan overlever … romanen er fuldstændig åben omkring dette spørgsmål. Derfor synes jeg det er ærgerligt, at forlaget skriver Declan er døende. Det er der reelt set ikke belæg for i romanen.

Den irske forfatter Colm Tóibín født 1955.

Den irske forfatter Colm Tóibín, født 1955.

Og dog …. en dag fortæller Helen og Declans mor Lily, at der en gang var to fyrtårne ud for kysten ved bedstemorens gamle hus. Men det ene fyrtårn blev tager ud af drift: “ … Blackwater fyrskib. Jeg troede det altid ville være der,” sagde Lily. Hvis Declan er den centrale person i bogen, så er det jo nærliggende at konkludere, at historien om fyrskibet forudsiger hans skæbne. Men det samme gælder alle de andre personer i bogen og bedstemorens hus ved havet. Det samme gælder de gentagne henvisninger til Mike Redmonds og Keatings huse, som styrtede ud over klinten for mange år siden. Bogen er på flere måder præget af en meget stærk dødssymbolik – uden at det bliver kunstigt eller teatralsk, så udtrykker forfatteren denne oplevelse på en måde, som rammer lige i hjertet.

“Blackwater fyrskib” er ikke noget stort drama og spændingen er minimal. Det er blot en roman om en håndfuld helt almindelige mennesker som tilbringer en håndfuld dage sammen i et gammelt og forfaldent hus ved havet. Men tonen – man kan næsten sige, at tonen er Herman Bangsk. Colm Tóibín har den samme brilliante evne til at beskrive menneskers psykologiske skæbner og derfor er denne bog så gribende og genial.

Efter min mening er Colm Tóibín tidens største bøsseforfatter. Nogle ville nok nævne Michael Cunningham – men bortset fra “The Hours”, så har han kun skrevet en række middelmådige romaner. De har måske nok en vis charme, men det er bestemt ikke stor litteratur. Andre ville måske nævne Alan Hollinghurst, som modtog “Man Booker-prisen” i 2004 og temmelig sikkert sælger mange flere bøger end Colm Tóibín. Men der er sådan en kold distance i hans bøger, som dertil virker konstruerede og nærmest skabelonagtige. De har bare ikke den levende intensitet, som er styrken i Colm Tóibíns værker. Der er en ægte menneskelighed og en ægte hjertevarme i hans bøger. Jeg tror det er derfor, at jeg har læst C0lm Tóibíns værker igen og igen og igen!

“Blackwater fyrskib” udkom på forlaget “Tiderne skifter” i 2000.

Lige for tiden kan bogen købes på detstorebogudsalg.dk til kun 47,20.

Har jeg lyst til at skrive mere om Unotel? Svaret er klart og tydeligt nej! Jeg vil meget hellere skrive om bøger, klassisk musik, opera og den slags emner. Men jeg har allerede skrevet tre indlæg om mine problemer med Unotel. Så kan jeg naturligvis ikke stoppet på en måde, hvor afslutningen ikke er i overensstemmelse med virkeligheden – det ville være useriøst. Derfor er jeg desværre nødt til at skrive endnu et indlæg.

Kort opsummering:

Selv om jeg har været kunde hos Unotel i mange år, så besluttede jeg i september at flytte mit mobilabonnement til YouSee. Men Yousee levede hverken op til deres egne løfter eller mine forventninger. Derfor besluttede jeg at flytte tilbage … jeg talte med en medarbejder som hedder Rasmus og vi aftalte, at jeg skulle have et abonnement som kostede 99 kr. om måneden og det skulle træde i kraft d. 31. oktober 2014.

Men Unotel trak 149 kr allerede d. 1. oktober, som betaling for oktober måned – jeg skulle altså betale 149 kr. for et abonnement som jeg ikke havde valgt, som jeg ikke havde ønsket og som jeg ikke kunne bruge til noget som helst, da jeg stadig var kunde hos YouSee og mit telefon nummer først blev flyttet d. 31. oktober. Trods to samtaler med Unotels kundeservice, så var svaret klart og tydeligt: du skal bare betale!

Efter at jeg havde skrevet et blogindlæg om sagen, så fik jeg en telefonopringning fra en af Unotels medarbejdere som hedder Martin – han fandt fejlen i løbet af 2 minutter: da Rasmus hjalp med at flytte mit abonnement tilbage til Unotel genaktiverede han min gamle konto – uden at vide det, så genaktiverede han desværre også mit gamle abonnement. Shit happens, som man siger. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg synes ikke det er et alvorligt problem – det bliver først alvorligt, da Unotels medarbejdere ikke viser den mindste smule interesse for at finde problemet, men blot insisterer på, at jeg skal betale!

Martin fandt fejlen i løbet af to minutter og forsikrede mig om, at jeg naturligvis ikke skulle betale, da jeg ikke havde ikke bestilt dette abonnement og ikke kunne bruge det til noget som helst, da jeg først fik et nyt simkort til Unotel adskillige uger senere – præcis som jeg havde forsøgt at forklare de andre medarbejdere!

Det sidste svigt:

Så burde sagen jo være slut, men det er den desværre ikke; jeg valgte at få et nyt telefonnummer hos et helt andet firma i stedet for at lade dem flytte det gamle telefonnummer – på den måde håbede jeg, at undgå flere forviklinger. Samtidig sendte jeg en opsigelse til Unotel.

Da Unotel gør min konto op modtager jeg 67,61 kr.

Martin havde forsikret mig om, at jeg ikke skulle betale for oktober måned – lad mig gentage endnu en gang: fordi jeg ikke selv har valgt abonnementet til 149 kr og ikke kan bruge det, da jeg på daværende tidspunkt IKKE har noget simkort til Unotel. Martin fandt fejlen og forsikrede mig om, at jeg ikke skulle betale – derfor havde jeg naturligvis også forventet at få 149 kr tilbage.

Jeg skrev til Unotel og bad dem om at få at vide, hvordan de var kommet frem til at jeg kun skulle have 67,61 kr tilbage. D. 15. november 2014 modtog jeg en mail fra Louise H. som forklarede:

Du betaler 149 kr for abonnement den 1/10, kort efter tanker du 22 kroner på din mobilsaldo.
Herefter er din saldo på 0,00 kr.

Da din mobil er opsagt den 3/10 får du 92,61 kr tilbage i abonnementsrefundering.
Efter 25 kroner i gebyr for opgørelse er trukket fra, lyder din saldo på 67,61 kroner.
Det er dem der er kommet til udbetaling.

Martin forsikrede mig, at jeg ikke skulle betale for oktober – alligevel fremgår det klar og tydeligt, at jeg har betalt abonnement for de tre første dage af oktober og det har jeg cirka betalt 55 kr. for.

Jeg har absolut IKKE lyst til at tale med Unotel igen – absolut ikke! Men jeg var straks klar over, at jeg var nødt til at skrive endnu et indlæg om sagen – og jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at skrive et indlæg, hvor jeg beskylder Unotel for at snyde mig, uden at jeg først giver dem en mulighed for at rette fejlen.

Derfor ringede jeg til Unotels kundeservice tirsdag d. 18. november, hvor jeg talte med en medarbejder som hedder Sarah. Jeg forklarede hende sagen. Hun svarede, at det kunne hun ikke tage stilling til. Derfor var hun nødt til at sende sagen til administrationen, som ville svare mig i løbet af et par dage ….. nu er det tirsdag d. 6. januar 2015 og jeg har stadigvæk ikke hørt noget som helst.

Unotel – kundeservice er en by i Rusland

Hvis jeg skal udtrykke min ærlige mening om Unotel og deres kundeservice, så ville jeg være nødt til at bruge nogle af de værste gloser i det danske sprog. Martin lovede mig, at jeg ikke skulle betale abonnement for oktober måned – alligevel kom jeg altså til at betale 55 kr. Det er naturligvis ikke nogen formue …. men det er bare endnu et led i en lang, lang række af fejl og svigt fra Unotel. Man har vist lov til at spørge sig selv, om der slet ikke er noget som helst der fungerer hos Unotel?!

Jeg er dybt, dybt skuffet. Bortset fra Martin og Rasmus, så har jeg ikke oplevet megen kundeservice eller hjælpsomhed fra Unotels medarbejdere – men hvad kan man forvente fra medarbejderne, når administrationen ikke en gang gider at besvare deres kundehenvendelser?! Jeg synes det er ekstremt useriøst …. jeg har aldrig nogensinde fået så dårlig en behandling i noget firma. Aldrig nogensinde! Jeg er både vred og forarget – de lover og lover! Og hver eneste gang, så ender det med, at de svigter deres egne løfter!

Opdatering d. 19. januar 2014: For nogle dage siden fik jeg en besked fra Unotel, hvor de skrev: “Selvfølgelig skal du ikke betale for Oktober når Martin har lovet dig det.” Er jeg så glad og tilfreds? Næh – egentlig ikke. Jeg har jo ikke lyst til at få pengene tilbage, fordi “Martin har lovet …..” Jeg synes det havde været mere passende, hvis Unotel havde skrevet: Vi erkender, at vi har lavet en fejl og derfor skal du selvfølgelig have pengene tilbage. Men jeg er i hvert fald glad for, at sagen endelig er helt slut. Jeg har fået alle pengene tilbage, undtagen de 25 kroner som Unotel opkræver i forbindelse med opgørelse af konto og det er helt fair. Sagen er slut og det er en stor lettelse!

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 117, der følger denne blog

%d bloggers like this: