You are currently browsing the tag archive for the ‘sundhed’ tag.

Jeg begyndte at spise pulvermad i august 2014. Det er efterhånden lang tid siden og nu synes jeg, at det er på tide med en opdatering om projektet.

Jeg spiser stadigvæk pulvermad og jeg ELSKER det. Det er nemt, hurtigt og forholdsvis billigt. Man skal aldrig tænke over, hvad man skal spise. Man skal ikke planlægge sine måltider. Man skal ikke købe ind, man skal ikke lave mad og der er ingen opvask bagefter. Jeg synes det er genialt. Pulvermad er et forholdsvis nyt produkt, som blev introduceret af Rob Rhinehart i 2014. Jeg synes ikke det er velegnet til familier … jeg synes heller ikke det er optimalt for folk i parforhold. Man skal jo ikke glemme, at både madlavning og spisning har en social funktion. Til gengæld er pulvermad et fantastisk alternativ til alle os singler, som der stadigvæk bliver flere og flere af. Før eller senere bliver alle singler trætte af at lave mad til sig selv. Så er pulvermad et billigt og nemt alternativ til fastfood. Der er også flere ernæringsforskere som mener, at pulvermad formentlig er sundere end fastfood.

Bliver man ikke træt af, at “spise” det samme hver eneste dag? Det er nok det spørgsmål, som de fleste stiller sig selv, når de hører om pulvermad. Men svaret er nej. Jeg “spiser” Queal, som er min favorit på pulvermarkedet. Queal har 8 forskellige smagsvarianter – de 3 er helt nye. Jeg har først hørt om dem i dag. Det betyder selvfølgelig også, at jeg slet ikke har smagt dem endnu. Men jeg er en smule eksalteret på grund af de nye smagsvarianter og jeg glæder mig rigtig meget til at smage dem. Jeg vælger aldrig den samme smagsvariant to dage i træk og det er derfor, at Queal aldrig bliver kedeligt.

Uforudsete bivirkninger ved Queal

Queal - min undlingsmad til både morgen, middag og aften!

Queal – min undlingsmad til både morgen, middag og aften!

Der har været nogle overraskende og uforudsete bivirkninger ved at spise Queal. Jeg har altid været glad for slik, kager og søde sager. Og det er jeg vel stadigvæk …. Men før i tiden kunne jeg spiser virkelig meget slik. Det kan jeg ikke mere. Jeg har simpelthen mistet lysten. Det samme gælder olie. Jeg har aldrig været bange for olie – men i dag har jeg udviklet en sand afsky for mad, som indeholder for meget olie.

Mine smagsløg har ændret sig i løbet af de 8 måneder, hvor jeg har spist pulvermad. Det samme gælder min lugtesans; jeg har en pakke tyggegummi til at ligge i et køkkenskab. Hver eneste gang jeg åbner skabet, føles det som om, at jeg bliver slået fuldstændig omkuld af lugten. For nogen tid siden købte jeg en Fanta – den lugtede så voldsomt, at jeg slet ikke kunne drikke den.

I løbet af de sidste otte måneder, har jeg kun fået rigtig mad 1-2 gange om måneden. Jeg har ikke haft lyst til at lave mad og jeg har heller ikke savnet det – men det har haft en klar effekt på mine kæbemuskler. Når jeg spiser rigtig mad, så er jeg helt øm i kæberne dagen efter. Derfor anbefaler nogle, at man spiser tyggegummi hver dag, for at holde sin kæbemuskler i gang.

Queal og masser af frisk frugt

Quel ligger ikke tungt i maven, som almindelig mad. Hvis man er vant til at spise masser af sovs og kartofler, så kan det godt føles som om, at man ikke er rigtig mæt … og så kan man jo godt blive fristet til at spise slik og søde sager. For det første er det ikke særlig sundt. For det andet giver det heller ikke nogen form for mæthedsfølelse; derfor er slik og søde sager en dårlig og uhensigtsmæssig løsning på dette problem.

Den perfekte løsning er masser af frisk frugt … okay, det er måske en overdrivelse at skrive “masser”. Men bare jeg spiser et par stykker frisk frugt om dagen, så har jeg absolut ikke lyst til andet. Tværtimod. Jeg føler mig frisk, mæt og godt tilpas. Jeg føler det som om, at kombinationen af Queal og frisk frugt er 100% optimal kost for mig – jeg ELSKER det!

Queal og alle de andre

Da Rob Rhinehart introducerede Soylent i foråret 2014, var det en øjeblikkelig succes. Produktionen kunne slet ikke følge med efterspørgslen. I løbet af nogle få uger valgt de at lukke for alt salg til andre lande. Men Rob Rhinehart har fra starten delt opskriften på internettet og opfordret andre til at fortsætte udviklingen af produktet. Det betyder, at der er kommet temmelig mange nye producenter på markedet i løbet af det sidste år.

En pose Queal fordeles i 3 shakers. Så fylder man op med vand og tilsætter 1 tsk olie til her shaker. Så skal de rystes - og er maden klar. Det tager 5 minutter. Men det er en fordel, hvis det får nogle timer i køleskabet, så det er koldt. Derfor foretrækker jeg, at blande mit pulvermad dagen før.

En pose Queal fordeles i 3 shakers. Så fylder man op med vand og tilsætter 1 tsk olie til her shaker. Så skal de rystes – og er maden klar. Det tager 5 minutter. Men det er en fordel, hvis det får nogle timer i køleskabet, så det er koldt. Derfor foretrækker jeg, at blande mit pulvermad dagen før.

Jeg købte det første pulvermad fra det hollandske firma Joylent. De fik så meget succés, at de slet ikke kunne følge med efterspørgslen, selv om de flyttede til nye og større produktionsfaciliteter 3 gange på cirka 6 måneder. Det medførte meget lange leveringstider. Ofte måtte man venter flere uger … jeg synes deres pulvermad smagte ret godt – indtil de ændrede opskriften. Jeg bryder mig ikke om det nye produkt, men Joylent har den fordel, at de har det billigste produkt på markedet.

Så skiftede jeg til Queal – det er helt klart det bedste produkt jeg har smagt. Jeg er vild med Queal. Derudover har de også en meget effektiv og velfungerende kundeservice. Når man skriver til dem, så får man normalt svar i løbet af et par timer. Deres behandling af nye bestillinger er også effektiv og meget professionel. Når man laver en bestilling, så bliver pakken afsendt den førstkommende hverdag. Queal koster lidt mere end Joylent, men jeg synes også det smager MEGET bedre og samtidig er det et mere struktureret og velfungerende firma. Men der er desværre også et minus – hovedingrediensen i Queal er mælkeprotein.

Ambronite er et finsk/amerikansk firma, som laver økologisk og vegansk pulvermad. Jeg har ikke selv smagt det. Jeg kender heller ikke nogen som har smagt det. Men jeg har selvfølgelig fundet nogle anmeldelser på nettet – men jeg må desværre konstatere, at det er temmelig svært at finde nogen som har skrevet noget positivt om Ambronite. Samtidig er Ambronite klart det dyreste produkt på markedet. Hvis jeg skulle købe Ambronite, så ville mit madbudget blive mere end fordoblet i forhold til mit forbrug i de sidste 3-4 år. Og det har jeg simpelthen ikke råd til!

For nyligt er der kommet endnu et firma i Holland – det nye firma hedder JakeShake. Og det er vegansk! Jeg har ikke smagt det endnu, men jeg har lavet en bestilling hos dem og jeg håber, at det ankommer en af de nærmeste dage. JakeShake adskiller sig primært fra de andre produkter, ved at det er vegansk. Dernæst er deres pulver fordelt sådan, at hver pose kun indeholder ét måltid. Det er måske ikke så afgørende. Men deres poser er også lukket med det som man kalder en svejsning. Det vil sige, at den skal rykkes op eller klippes op. Alle de andre producenter bruger kun almindelige plastikposer med en zip-lås. JakeShake er helt klart et skridt foran, når det kommer til pakning! Til gengæld er der også et kæmpestort minus ved JakeShake – de har kun en smagsvariant. Da jeg endnu ikke har smagt JakeShake, så ved jeg jo slet ikke om jeg kan lide det. Men selv om man antager, at jeg bliver vild med det, så er jeg bange for, at jeg hurtigt bliver træt af det, når der ikke er noget variation i smagen. JakeShake koster lidt mere end Queal. Det er selvfølgelig også et minus.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at JakeShake er det dyreste mærke på det europæiske marked. Men jeg foretrækker et vegansk produkt og derfor er jeg villig til at betale for det, HVIS det smager godt. Så længe JakeShake kun har én smagsvariant, så vil jeg dog kombinere det med Queal … og samtidig håber jeg, at Queal snart udvikler en vegansk variant. Jaja, man har jo lov at håbe!

(Opdatering d. 16. marts: nu har jeg smagt JakeShake. Det smager ikke direkte dårligt – men jeg synes bestemt heller ikke, at det smager godt! Det er i hvert fald ikke noget, som jeg har lyst til at leve af i fremtiden. Jeg holder mig til Queal, som jeg plejer!)

En advarsel!

Det tager 5 minutter af blande tre bøtter og så er der mad til en hel dag! Nemt, hurtigt og lækkert!

Det tager 5 minutter af blande tre bøtter og så er der mad til en hel dag! Nemt, hurtigt og lækkert!

Når jeg fortæller andre mennesker om mit liv med pulvermad, så møder jeg forbavsende ofte mennesker som fortæller mig, at sådan noget spiser de også og det har de gjort i flere år … når jeg hører sidste del af den sætning, så bliver jeg altid lidt mistænkelig. Jeg siger aldrig at de tager fejl, for det er jo muligt, at det er mig som har misforstået et eller andet. I stedet prøver jeg at spørge hvad det er de spiser … de fortæller altid meget begejstret og jeg lover altid at gå hjem og læse mere om det på nettet.

Sidste gang var det en kvinde som fortalte mig om “Vega One“, der er udviklet af den kendte ironman Brendan Brazier, som er veganer. Jeg gik hjem og læste meget grundigt om “Vega One” og jeg kunne snart konstatere, at jeg havde ret – det er absolut ikke det samme! Og jeg bliver nødt til at understrege, at det er en meget alvorlig misforståelse!

Soylent er en betegnelse, som dækker over en voksende gruppe af produkter, som er beregnet til at erstatte almindelig mad. Det vil sige, at de produkter indeholder den optimale blanding af vitaminer, fedtstoffer, mineraler, kostfibre, kulhydrater og alt det andet, som kroppen har brug for.

Produkter som “Vega One” er et kosttilskud og det er jo noget helt andet. Her følger et kort citat fra deres hjemmeside:

Can I use Vega One as a meal replacement?

Vega One is a dietary supplement that includes 50% of your daily intake of vitamins and minerals, 15 g protein, 6 g fiber, 1.5 g Omega-3, antioxidants, probiotics and greens. The plant-based ingredients that make up the Green and Protein Blend in a serving of Vega One provide the equivalent of 3 servings of vegetables. Depending on the flavor, a serving of Vega One contains between 123 and 141 calories. When mixed with fruit, juice, rice/hemp milk, or blended with your favorite smoothie or healthy shake, Vega One can provide an effective nutrient boost to start your day.

Jeg ville jo ønske, at de havde skrevet klart og tydeligt “No, Vega One is NOT a meal replacement”. Bemærk fx. at de skriver, at “Vega One” indeholder 50% af den anbefalede daglige mængde vitaminer og mineraler. Det vil sige, at hvis man udelukkende lever af “Vega One” så bliver man simpelthen fejlernæret.

Det samme gælder NUPO, som er et slankeprodukt. Derfor indeholder det ikke ret mange kalorier. Men det betyder også, at man bliver underernæret, hvis man udelukkende lever af NUPO i for lang tid.

Soylent adskiller sig markant fra “Vega One” og NUPO, fordi Soylent indeholder alt hvad kroppen har brug for. Uanset om man kun spiser Soylent en gang i mellem eller hver eneste dag, så risikerer man ikke at blive fejl-eller underernæret. Afslutningsvis må jeg dog lige bemærke, at jeg synes det er uforståeligt, at firmaer som fx. NUPO og “Vega One” ikke blander sig på markedet for pulvermad. De har jo både ekspertisen og produktionsfaciliteterne, så det ville være temmelig nemt for dem, at udvikle et godt produkt. Og samtidig har pulvermarkedet oplevet en eksplosiv vækst siden Rob Rhinehart introducerede det første produkt for et år siden. Man kan jo godt undre sig over, at veletablerede firmaer som fx NUPO og Vega One ikke ønsker en andel af dette marked.

Hvis man ønsker flere informationer om pulvermad, så henviser jeg til Martin Sohns blog “Mit liv på pulvermad“. Martin Sohn arbejder også på en engelsk hjemmeside, hvor det er hensigten, at man kan følge udviklingen og altid kan finde de seneste nyheder om pulvermad. Denne side er ikke klar endnu, men her følger alligevel et link: “Powderedfood“.

Da jeg var barn indførte moderne og ansvarlige forældre, at deres børn kun måtte få fredagsslik – i dag tror jeg, at dette er indført i de fleste danske familier. Men hvordan er det gået med salget af sodavand, sukker og slik i løbet af de sidste 25 – 30 år? Det stiger og stiger og stiger……. efter min mening har indførelsen af “fredagsslik” en stor del af ansvaret for denne udvikling.

Når man indfører “fredagsslik” så etablerer man samtidig en meget stærk sammenhæng mellem hygge og slik. Når det er fredag, så skal vi rigtig hygge os og have det rigtig rart, mens vi spiser slik….. Det er noget man kan se frem til og glæde sig til hele ugen…… På den måde skaber man en stærk forventning, hvor man bygger slik op til at være noget meget særligt og lækkert og attråværdigt. Man skaber en sult eller en hunger efter slik. Hver eneste gang børnene kommer forbi en slikreol fuld af ting som de ikke må få, så bliver savnet, længslen og hungeren forstærket.

På et eller andet tidspunkt skal denne hunger selvfølgelig tilfredsstilles og det sker lige så snart disse børn bliver til unge mennesker og begynder at tjene deres egne penge. Jeg synes det er helt naturligt, og det burde ikke overraske nogen at de unge mennesker har et særdeles voldsomt forbrug af søde sager. Pludselig kan de tilfredsstille et behov som er bygget op og forstærket gennem mange, mange år……. et behov som er skabt af deres forældre!

Hvad ville der ske, hvis man i stedet erstattede slik, sukker og sodavand med sunde alternativer?

Hvad ville der ske, hvis man i stedet sagde: På fredag skal vi rigtig hygge os. Så køber vi en ananas, vindruer og nødder! Vi køber nogle tørrede figner og nogle hasselnødder!

Så ville man gøre frugt til noget spændende og attråværdigt. Det ville med garanti også øge folks lyst til at spise mere frugt i hverdagene og det ville være særdeles gavnligt i et samfund, hvor mange mennesker sjældent får 600 g frugt og grønt om dagen, og mange børn og unge får aldrig frisk frugt. 

Desværre er der mange som beklager sig over, at frugt er alt for dyrt – men det er noget sludder. En bakke vindruer koster mellem 15 og 25 kroner. En ananas koster mellem 20 – 25 kroner. Der er ingen som undlader at købe matadormix, selv om det koster omtrent det samme. Hvis folk virkelig ikke havde pengene, så ville salget af slik, sukker og sodavand ikke blive ved med at stige…. og det samme gælder forresten alkohol. Når man ser statistikkerne over unge menneskers – og alle andres! – alkoholforbrug, så kan man tydeligt se, at det er i hvert fald ikke her man sparer! Det fremkalder sjældent rynker i panden, når folk skal give 60 eller 80 kroner for en flaske rødvin… man skal jo have lov til at hygge sig og have det lidt godt. Men 3 kroner for et æble? Nej, det er jo næsten uanstændigt.

Det passer simpelthen ikke, når folk påstår, at de ikke har råd til at købe frugt og grønt. Det er udelukkende et spørgsmål om fornuftig prioritering…. og sunde vaner. Jeg tror vi kunne vinde meget, hvis vi fik indført frugt og nødder som et accepteret, fristende og lækkert alternativ til dessert, fredagsslik og lign.

Vindruer og cashewnødder er sundt og LÆKKERT fredagsslik

For et par dage siden kom jeg forbi en af plakaterne fra Arlas nye reklamekampagne. Først blev jeg forbavset…. og så blev jeg forarget!

Køer skal have en kalv om året, for at give mælk. Tyrekalve bliver slået ihjel kort tid efter deres fødsel – det er omkring 22,000 om året. Dette er selvfølgelig også traumatisk for koen, som har et naturligt moderinstinkt.

Kvier bliver straks taget fra koen; hvorefter de bruger flere dage på at kalde på hinanden. Jeg er opvokset på landet og har oplevet det mange gange. Dengang forstod jeg det ikke. Sådan gjorde man jo bare….. I dag får jeg ondt i hjertet når jeg tænker på det. Jeg kan stadig huske hvordan koen og kalven stod og stirrede efter hinanden, mens de kaldte og kaldte i mange dage, indtil de endelig gav op………..

Er det mon dét som Arla kalder omsorg?

50.000 kalve dør af komplikationer under fødslen og yderligere 44,000 dør i løbet af det første leveår på grund af sygdomme og andre lidelser. Mon det er et udtryk for omsorg?

Dette er et fantastisk godt eksempel på budskabet i den amerikanske film “Food inc“. Via reklamer forsøger det moderne landbrug, at fremstille et billede af et hyggeligt og romantisk landbrug som ikke har eksisteret i mange, mange år. I dag har vi et industrilandbrug med store dyrefabrikker, hvor dyrevelfærd er et spørgsmål om økonomi. Langt de fleste danske køer går i store stalde, hvor de bliver malket af moderne malkerobotter. Den moderne landmand har meget lidt kontakt med sine køer.

Alligevel ser man gang på gang, at Arla reklamerer med glade køer der tygger drøv på store grønne marker, mens solen skinner fra en blå himmel. Men det kunne ikke være længere fra virkeligheden. Mange danske køer har aldrig været uden for de store mørke stalde! Arla driver vildledende markedsføring og jeg synes det er dybt uanstændigt.

Der er ingen tvivl om, at Arla er danmarksmester udi markedsføring og manipulation af forbrugerne. Og deres succesrige våben er Karolines køkken. På grund af Karolines køkken er der i dag mange mennesker som tror, at man slet ikke kan bage brød uden at bruge mælk…. det er naturligvis ikke sandt. For nogle år siden forsøgte Arla at sælge en blanding af mælk og appelsinjuice, som de kaldte Cowie – det var en kæmpefiasko, men det viser hvor langt Arla vil gå for at sælge deres produkt. På grund af Karolines Køkken har danskerne lært, at man slet ikke kan lave mad uden at bruge mælk, ost, fløde, yoghurt, mv

Jeg ville ønske, at de også ville fortælle om alle de utallige undersøgelser som viser en klar sammenhæng mellem mælk og bumser. Eller knogleskørhed – et problem som stort set ikke findes i lande hvor man ikke drikker mælk. Det kunne man måske godt undre sig lidt over……Og man kan læse mere her! Der er også lægen Per Bennick(øre-, næse-, halslæge og akupunktør) som ser en helt klar sammenhæng mellem mælk og sygdomme som mellemørebetændelse, luftvejsgener, mv.

Det er ikke naturligt for mennesker at drikke komælk. Oprindeligt kan vi slet ikke tåle det. Men for 10,000 år siden skete der en gen-mutation som gjorde os i stand til at tåle det(artikel). Men det betyder jo ikke, at det er velegnet som menneskeføde….. jeg mener der er mange forhold som tyder på det modsatte!

Politiken har lavet en glimrende artikel om fakta fra de danske stalde.

Reklame for Arla og Harmonie

Havregryn, Multiflakes, rosiner og knuste hørfrø - alt er økologisk. Der skal selvfølgelig sojamælk ovenpå.

De sidste 5-6 år har jeg spist havregryn hver morgen. Jeg plejer at spise det med mysli, bare for afvekslingens skyld. Selv om jeg køber forskellige slags, så består mysli mest af havregryn…. meget dyrt havregryn! Det har jeg gået og mugget over længe. Men hvad er det jeg godt kan lide ved mysli? Jo, det er jo alt det der knaser! Det er en lækker kontrast til havregrynene.

Så kom jeg i tanke om, at man kan da lige så godt bruge forskellige former for flakes ovenpå; bran flakes, buckwheat flakes, fibre flakes, osv. Det er superlækkert og meget bedre end mysli. Jeg er vild med det og det er næsten ærgerligt, at man kun spiser morgenmad én gang om dagen.

Hver morgen spiser jeg også 1½ spsk knuste hørfrø og lidt rosiner på min morgenmad. Hørfrø er fyldt med omega3, som de fleste mennesker får fra fisk. Men man kan lige så godt få det fra hørfrø. Så undgår man også de tungmetaller og anden forurening der er i mange fisk.

Jeg har haft hudproblemer i mange år – sådan rigtig alvorligt. Det lignede psoriasis, men det var det ikke. Det var heller ikke eksem. Jeg har været til et utal af hudlæger og de har sandelig haft mange “spændende” teorier. Den mest almindelige teori var fnat og den mest ubehagelige var 3. stadie af syfilis!

Jeg har været til et utal af undersøgelser og prøvet en masse forskelligt medicin, men intet har hjulpet og de har aldrig fundet ud af hvad det egentlig var. Til gengæld fandt jeg selv ud af, at jeg kunne holde det nede når jeg spiste kapsler med fiskeolie og lægehjulkroneolie – “EPA+GLA“. Normalt spiser man 1-2 kapsler om dagen, men jeg var nødt til at spise 6-8, alt efter hvor slemt mit udslæt var. Her må jeg lige tilføje, at det var en kur som hudlægerne var meget imod, men det var en diætist som havde anbefalet det. Og modsat lægernes dyre salve og deres fordømte lysterapi, var det endog meget effektivt og mit udslæt forsvandt i løbet af få dage. Jeg spiste kun pillerne med fiskeolie når jeg fik udslæt. Så gik der nogle måneder og så fik jeg en ny omgang….. sådan var det i mange år.

Mærkeligt nok forsvandt disse problemer fuldstændig, da jeg blev veganer og jeg har ikke mærket noget til det siden. Jeg kan jo ikke være sikker på grunden, men jeg tror selv, at det skyldes de hørfrø jeg spiser hver dag. Jeg tror det er rigtig sundt for huden.

Netto – derfor!

Filmen “Food inc.” har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par måneder. Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville se den, da jeg synes, at jeg har set rigeligt med dyremishandling. Men Bente fik mig overtalt og det er jeg glad for. Dyremishandling er nemlig kun en meget lille del af filmen!

I stedet handler filmen en kunstig og unaturlig fødevarekultur, som er styret af de 5 store firmaer, som efterhånden sidder på hele det amerikanske fødevaremarked. Alting handler om at tjene så mange penge som muligt og derfor tager man hverken hensyn til dyr, mennesker eller natur. Resultatet er massiv og udbredt dyremishandling.

Alligevel forsøger disse gigantiske firmaer, at sælge deres produkter ved hjælp af en reklame, som giver forbrugerne en illusion om en gammeldags landbrugsidyl der ikke har eksisteret i 50 år. Virkeligheden handler om masseproduktion og fabrikslandbrug. Disse firmaer har en umådelig magt i det politiske system og de landmænd som gerne vil ud af disse forhold, er nærmest stavnsbundet af benhårde kontrakter.

Når vi har denne debat, så lyder spørgsmålet gang på gang, om vi overhovedet kan sammenligne denne problemstilling med danske forhold; selvfølgelig kan vi det! Der er ingen forskel! Tænk på alle sagerne om dyretransporter, hvor grisene drukner i deres egen afføring. Tænk på alle sagerne om grise med liggesår. Tænk på burhønsene – jeg forstår ikke at det er lovligt. Tænk på alle sagerne om kødfusk og alle salmonella epidemierne. Og stadig forsøger de danske landbrugsorganisationer, at sælge os en forestilling om hyggelig landbrugsidyl. Arla er vist det bedste eksempel på denne strategi her i landet. Dyreværnsforeningen Anima har lavet en lille, kort film som viser, hvordan danske køer ender livet på et slagteri i Århus og det er der i hvert fald ikke meget idyl over!

Landmændene forsøger ofte at bilde os ind, at de interesserer sig for dyrevelfærd. Men jeg kommer selv fra landet. I min fars og mine bedsteforældres generation var de langt fleste i min familie landmænd. Jeg ved godt hvad der foregår. De store landmænd er kun interesseret i dyrevelfærd på den måde, at det er dyrt at have syge dyr og de ønsker at øge profitten så meget som muligt. Det er deres eneste interesse i dyrevelfærd. Vi så det sidste år, da Anima havde lavet skjulte optagelser på flere minkfarme. Vi så hvordan alvorligt syge dyr fik lov til at ligge og lide i flere dage i deres små bure. I stedet for at forholde sig til kritikken og forbedre forholdene, så har Dansk pelsdyravlerforening efterfølgende anlagt sag mod TV2 som viste optagelser i fjernsynet. Det er fuldstændig lige som de amerikanske firmaer fungerer. Uanset hvor berettiget kritikken er, så fører enhver kritik altid til kostbare retssager og enorme erstatningskrav. På den måde forsøger de at lukke munden på alle kritikere. Der er ingen tvivl om min holdning til den sag. Jeg synes at Danmark skal forbyde både pelsavl og import – og alle pelsdyravlere skulle sættes i gabestok midt på Rådhuspladsen i København!

Men det er alt for nemt, at lægge hele skylden og ansvaret på politikerne, kapitalismen og de store multinationale selskaber. Forbrugerne har også et ansvar. Det har ikke fyldt særlig meget i den offentlige debat, men det fylder faktisk en hel del i filmen. Hvorfor er dette sådan et ømtåleligt og farligt emne?

Det hele handler om penge: landmændene vil tjene flere penge, firmaerne vil tjene flere penge og forbrugerne vil spare penge, så man har flere penge til andre ting. Det er fællesdans om guldkalven. Vi vil have discount! Vi synes maden er for dyr, men vi bruger gerne flere og flere penge på computere, fladskærme og modetøj. Alle ønsker kvantitet frem for kvalitet. Bare der er nok af det……. Det har nogle alvorlige konsekvenser for dyrene, naturen, miljøet og hele menneskeheden. Nogen gange kan jeg godt have det indtryk, at vi er ved at slå os selv ihjel og udrydde alt liv på kloden.

“Food inc.” har et afsnit som de kalder “The hidden costs”; når man kun køber de billigste fødevarer, så har det nogle voldsomme omkostninger i den anden ende. For den enkelte forbruger betyder det omkostninger i form af dårligt heldbred og udgifter til sygdom. Der er både fedme epidemi og diabetes epidemi….hvis det ikke er mere ærligt at tale om pandemier! Til forskel fra USA er det også et samfundsproblem i Danmark, hvor vi har et nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen. På den måde bliver dårlige kostvaner en økonomisk belastning for samfundet. Det er også samfundet der skal betale for genopretning af ødelagt natur, havmiljø, vandløb og andre skader som de moderne landbrug gør på kloden.

Men filmens største styrke er det positive budskab: forbrugerne KAN gøre en forskel. Vi har et valg! Vi kan vælge økologisk og hvis vi absolut skal spise kød, så kan vi vælge at købe det fra mindre landbrug som garanterer en vis form for dyrevelfærd. Det koster lidt mere, men det er også meget sundere, hvis man nøjes med at spise det halve!

Jeg har det altid svært med folk som fortæller, at de ikke har råd til at købe økologisk – de samme personer har gerne råd til nye biler, nye køkkener, stor villa, sommerferie i Thailand, vinterferie i Østrig og weekend i Paris. Så kan man ikke påstå, at man ikke har råd! Vi må være ærlige og indrømme, at det er et spørgsmål om prioritering.

Jeg hører selv til dem som ikke har ret mange penge, så jeg kan godt forstå, at man vægrer sig lidt. Jeg tror simpelthen, at det er imod den menneskelige natur at købe en vare, når der ligger en anden ved siden af, som næsten er identisk og kun koster det halve.

Da jeg begyndte at købe økologisk, så var det kun småting. Jeg begyndte med gulerødder, for de koster næsten det samme om det er økologisk eller ej. Dernæst var det havregryn. Det syntes jeg min økonomi kunne klare og så havde jeg i hvert fald gjort en lille smule. Jeg har jo aldrig været i tvivl om alle fordelene ved økologi. I løbet af et par år købte jeg mere og mere, indtil jeg endelig tog skridtet fuldt ud; i dag tror jeg, at 95% af mine varer er økologiske.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores adfærd, og jeg synes det er bedre at gøre lidt end at gøre ingenting!

Hvis man trykker på billedet herunder, så kommer man direkte til en side hvor man kan se hele filmen. Her skal vi ikke diskutere piratkopiering og lign. Det er en helt anden debat, men jeg kan forsikre alle om, at man ikke overtræder gældende lovgivning, da man hverken downloader eller distribuerer filmen.

God fornøjelse.


Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 117, der følger denne blog

%d bloggers like this: