Jeg elsker Melodi Grand Prix og ser det altid med stor fornøjelse. I semifinalerne stemte jeg på Unite med “Tree of Life”, Julie Ruggaard med “Kan ikke forstå” og The Dreams med “La mig være“. Julie Ruggaard kom desværre ikke videre, men det gjorde de to andre, så jeg er godt tilfreds. The Dreams var min absolutte favorit. Det er bestemt ikke sådan noget musik jeg er vant til at høre, men jeg synes at de er virkelig professionelle. The Dreams har en stærk udstråling og de er dybt originale. Teksten handler faktisk om noget og sangen har et vigtigt budskab, selv om udtrykket måske nok er lidt umodent.

The Dreams - La mig være

Men vinderen blev Simon Matthew med “All night long”. Han er selvfølgelig kendt fra både “Scenen er din” og “Vild med dans”, men der er måske også nogen som kan lide sangen. Jeg synes den er elendig! Teksten er banal, intetsigende, ligegyldig og plat. Den er skrevet af Jakob Launbjerg som også skrev “Tænder på dig” til Jakob Sveistrup – en af mine absolutte hadesange. Sjældent har jeg hørt en tekst der er så idiotisk – meningsløst sludder og vrøvl fra ende til anden. “All night long” er lige så elendig som Drama Queens sang fra sidste år. Men det største problem for Drama Queen var et fuldstændig talentløst show og en pinlig, pinlig, pinlig koreografi.

Jeg synes at Danmark har valgt en utrolig dårlig sang i år, men heldigvis er der nok så mange andre gode sange med, at jeg nemt finder et andet land at holde med. Min hitliste fra de sidste par år er domineret af de nye østlande og jeg er glad for at de alle er kommet med. Jeg synes det er blevet meget mere spændende. Man påstår, at der er opstået en østmafia og beskylder østlandene for at de kun stemmer på deres naboer. Men vi har altid gjort det samme. Hvornår har vi ikke givet Sverige eller Norge 12 point? Nu piver vi over at østlandene vinder og føler at vi ikke selv har en en chance. Hmm, det er pinligt. Tænk dog på Tyrkiet og Finland. År efter år har de ligget i bunden, men alligevel har de tålmodigt deltaget hvert eneste år. Det kunne vi jo godt lære noget af. Både Finland og Tyrkiet har vundet for et par år siden, så nu er Island et af de få lande som endnu ikke har været så heldig. Men Island har ofte været tæt på og derfor falder de lidt uden for pointen.

Vi må også acceptere, at det er flot bare at komme blandt de bedste. Der er flere og flere gode sange med og der er jo stadig kun en vinder. Men grand prix handler ikke kun om at vinde. Det handler også om, at glæde sig med de andre lande og at acceptere resultatet. Det handler om demokrati og om respekt for hinanden. Men naturligvis er det også sådan, at ethvert spil er dødsdømt, hvis halvdelen af spillerne på forhånd har tabt. Derfor vil jeg opfordre alle til fairplay. Man bør stemme på den sang man bedst kan lide, uden at forholde sig til andre ting. I år forsøger man at ændre reglerne, så der bliver to semifinaler og en finale. Selv om jeg er meget glad for at se dette show, er jeg alligevel bange for at det er for meget. I virkeligheden tror jeg heller ikke at det vil ændre ret meget. Hvis østlandene endnu en gang indtager alle de øverste pladser, så har vi balladen igen i år, uanset hvem der kommer med de bedste sange.

Mange synes at dette Grand Prix er latterligt. Jeg har det på samme måde med alle former for sport. Men jeg tror faktisk at begge dele har en vigtig og meget betydningsfuld funktion. Det skaber nationalitetsfølelse, sammenhold og fællesskab. USA, Frankrig og Norge fejrer hvert år deres nationaldag, og hos Pernille kunne man for nyligt læse et meget spændende indlæg om hvordan man fejrer det traditionelle karneval i Belgien. Hvad har vi at fejre i Danmark? Intet! Nogle vil nok svare at vi har da Grundlovsdag. Men det er en utrolig dårlig sammenligning. Det er jo ikke ligefrem nogen fest og mange mennesker har slet ikke fri. Jeg synes at vi mangler en national festdag som er fri for politik og religion. Det skal være en national festdag som samler alle danskere i et fællesskab. Sådan en dag kan man ikke bare skabe. Der ville ikke være nogen følelser omkring det. Men vi kunne måske vælge dronningens fødselsdag? Den nationale festdag skal så flytte når Frederik bliver regent, men det burde jo heller ikke være noget problem. Regentens fødselsdag er sikkert også et provokerende forslag for mange, men jeg synes at vi mangler noget at fejre her i landet og jeg kan ikke finde et bedre foreslag.

Vi mærker det kun det nationale fællesskab når Danmark vinder i fodbold eller håndbold. Eller da brødrene olsen vandt Melodi Grand Prix. Så opstår der et fællesskab og et sammenhold, som overskrider alle former for sociale, religiøse eller politiske forskelle. Derfor har både sport og melodi grand prix en vigtig funktion, og derfor synes jeg det er ok at vinderne bliver eskorteret hjem med 2 jagerfly og bagefter bliver modtaget og fejret københavns rådhus. Jeg mener faktisk at det er en god investering i vores nationalfølelse og vores fællesskab.

Men det europæiske fællesskab er lige så vigtigt. Jeg tror at det europæiske melodi grand prix og de mange europa mesterskaber er med til skabe et fælleskab. Vi har noget at tale om, uanset om vi møder mennesker fra Ukraine, Spanien eller Tyrkiet. Og alt hvad der skaber kommunikation og dialog mellem mennesker skaber også forståelse og tolerance.

Men det betyder naturligvis ikke at vi alle behøver at være enige – tværtimod! Tolerance betyder netop det modsatte: tolerance er evnen til at acceptere at vi IKKE er enige uden at miste respekten for hinanden.

Videoen er den tyrkiske gruppe Athena med sangen “For real” fra 2004. Det er efter min mening en af de bedste sange som nogensinde har været med i Grand Prix´et. Sangen blev godt nok kun nummer 4, men det er ok, for Tyrkiet vandt jo også året før og var derfor vært i 2004.