Frank havde fødselsdag i sidste uge og det var rigtig svært at finde nogle gode gaver til ham. Lige som alle andre moderne mennesker, så mangler han jo slet ingenting. Men jeg synes alligevel at det lykkedes. Jeg synes faktisk, at jeg fandt nogle utrolig gode gaver til ham.

Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå, hvorfor folk har så meget imod plastikposer? Når de bliver brændt udvikler de to dråber vand og en smule varm luft. Det er i hvert fald ikke noget som skader miljøet. Jeg ved godt, at der også går noget energi til produktionen, men jeg bruger mine plastikposer i flere måneder af gangen, så det kan næppe være et problem.

Jeg har før skrevet om økologiske og biologisk nedbrydelige plastikposer: Men hvilke giftstoffer udvikler de, når de bliver brændt i et forbrændingsanlæg? Jeg har også lidt svært ved at se pointen i at de er biologisk nedbrydelige. Det virker som en lidt overflødig egenskab, for jeg smider bestemt ikke mine plastikposer ude i naturen.

Men jeg havde nok ikke lige tænkt på, at der er mange andre mennesker som er ligeglade, som smider deres poser overalt uden at tænke over det. Resultatet er skræmmende. Det havde jeg slet ikke tænkt på, før jeg så en række billeder, hvor man kan se hvor meget platiskposerne forurener og ødelægger naturen. Jeg vidste heller ikke, at plastikposerne ligefrem er en trussel mod mange vilde dyr. Det er virkelig nogle uhyggelige billeder, som du kan se her.

Der er jævnligt mennesker som taler om et forbud imod plastikposer. Men de taler meget lidt om alternativerne. Måske papirsposer? Det synes jeg er en rigtig dårlig ide, som sikkert vil belaste miljøet lige så meget. Indkøbsnet? Det er simpelthen urealistisk. Pernille har før fortalt, at Belgien har et pantsystem for plastikposer. Når det virker der, kan det vel også virke her. Men en nemmere løsning ville være, at sætte prisen op til 10kr for en plastikpose. Så kan man købe en pose når man lige mangler, men der er nok ikke mange som bare vil smide den ud igen, uden at tænke over det. Jeg tror at rigtig, rigtig mange mennesker frivilligt og meget hurtigt ville anskaffe sig et indkøbsnet.

Jeg fandt miljøvenlige indkøbsnet på umas.dk, og det var en del af Franks fødselsdaggave. Jeg købte naturligvis også et til mig selv. Bemærk lige hvor små og smarte de er. De fylder ingenting og de vejer ingenting. De er geniale at have i tasken. Jeg har efterhånden prøvet at bruge mit indkøbsnet nogle gange og jeg er virkelig imponeret over hvor meget der kan være i det. Uanset hvor meget jeg putter i, så føles det som om at det aldrig bliver fyldt. Det passer selvfølgelig ikke, men det er et udtryk for, at der kan være meget mere end man forestiller sig. Det er ret imponerende. Det er heller ikke tungt at bære, for man kan nemt have det på skuldren. Det er simpelthen fantastisk. Det er dog ikke så nemt at have på cyklen. Jeg skal vist have en cykelkurv. Det har jeg tænkt over længe. Jeg synes bare at det ser sådan lidt…….

Fabeldyr af Simon Maltha

Fabeldyr af Simon Maltha

Den anden gave fandt jeg hos Sister Bonde, der skrev om kunstneren Simon Maltha, som hun selv har nogle værker af. Jeg så flere figurer på hans egen hjemmeside og jeg blev helt vild med alle hans sjove fabeldyr. De er enormt charmerende og fyldt med personlighed. De ser lidt frække og skælmske ud, som om at de er klar til både ballade og narrestreger. Man kan simpelthen ikke lade være med at blive glad og i godt humør når man ser på dem. Jeg tænkte med det samme, at det var en god gave til Frank.

Det skulle være en overraskelse til ham, men der er jo langt til Odense, hvor Galleri ByArt sælger Simon Malthas keramik. Jeg ville gerne sikre mig, at de havde nogle ting hjemme, men jeg er ikke så god til at ringe til fremmede mennesker. Derfor var jeg nødt til at indvie Frank i planerne på forhånd, så han kunne hjælpe mig med det problem.

Vi havde en god tur til Odense og vi var meget spændte da vi kom til galleriet. Men fabeldyrene var lige så fantastiske som vi havde forestillet os og det var svært at vælge mellem alle de mange spændende og flotte figurer. Frank valgte en politisk korrekt and, som er både glad og tilfreds med sig selv, selv om den er mere end en lille smule overvægtig. Den har i hvert fald ingen problemer med selvtilliden. Måske er det en moderne fabel? Jeg må hellere indskyde, at det er min fortolkning af værket.😉

Der var mange andre sjove og fristende fabeldyr, og det er meget sandsynligt at vi kommer igen ved en anden lejlighed.

Simon Maltha var selv i galleriet og det var sjovt at møde ham. Han var et meget sympatisk og tiltalende menneske. Ja, det gælder jo ikke for alle kunstnere. Jeg har efterhånden mødt en del kunstnere og forfattere som var både arrogante, selvhøjtidelige og særdeles utiltalende. Det er skam helt almindeligt.

Jeg ville gerne have set mere i galleriet, men jeg fik desværre migræne lige efter at vi kom. Jeg har en meget slem form for migræne, hvor jeg fuldstændig mister synet. Jeg får lammelser i det meste af kroppen, kan næsten ikke tale og får problemer med at holde balancen. Det er før sket at jeg næsten er kommet kravlende hjem. Mange gange er jeg faldet over mine egne ben, så jeg har slået mig ganske forfærdeligt.

Jeg var lige ved at gå i panik, men det var heldigvis en mild omgang. Synet blev bedre efter 30-40 minutter. Jeg var svimmel og sveden løb af mig, men jeg slap for alle de andre symptomer. Bagefter havde jeg en voldsom hovedpine, men vi fortsatte alligevel til Den fynske landsby. Vi var meget trætte da vi kom hjem igen, men det havde faktisk været en ret god dag.