Julen er ikke gået som jeg havde planlagt, men det gør ikke noget.

Juleaften fik jeg stuvede ærter og gulerødder med en masse persille. Dertil kartofler, rødbeder og selleribøffer. Nej, det er ikke julemad, men det er en af mine livretter og hvorfor skulle man ikke spise sine livretter juleaften?! Derefter fik jeg risengrød. Det kan man nemlig sagtens lave på rismælk, sojamælk eller lign. Mine små dejlige misserne fik laksepaté og de nød det! De smaskede højt og spandt af velvære…….

Jeg havde bagt citron cookies og lavet havregrynskugler.  Derudover havde jeg købt dadler, figner, chokolade og en masse forskellige nødder, som jeg hyggede mig med, mens jeg så “Mød mig på Cassiopeia” og “Mordet i Orientekspressen”. Det var da meget hyggeligt, men hvorfor er det altid sådan nogle gamle film de sender juleaften? Nu er det snart nytårsaften og det bliver meget værre. Jeg har tjekket programmet og det bliver en MEGET lang aften.

Den irske forfatter Colm Tóibin.

Den irske forfatter Colm Tóibín.

Efter de to film satte jeg mig med en bog af Colm Tóibín, som jeg ville læse færdig. “Mesteren” er en romanbiografi om den amerikanske forfatter Henry James. Den handler om, hvordan han hele livet undgår intimitet og tætte forhold med andre mennesker. Han holder andre mennesker på afstand og nøjes med at observere dem, mens han bruger sin tid på at læse og skrive. Colm Tóibín blev nomineret til Booker prisen for denne bog og har modtaget andre priser for den. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om “Mesteren”, men den har i hvert fald givet mig lyst til at læse nogle bøger af Henry James. Jeg har nemlig ikke læst noget af ham og kender ham kun af omtale.

Colm Toibin er en besynderlig forfatter. Den første bog jeg læste af ham var “Nattens historie”. De første 100 sider handler om hovedpersonens barndom og opvækst i Argentina – det er ret sejt at komme igennem. Dernæst er den første halvdel af bogen et politisk drama, som handler om hvordan USA forsøger at styre den politiske udvikling i Sydamerika. Men midt i det hele skifter bogen fuldstændig retning og bliver til den bedste bøsseroman fra min tid. Jeg er fuldstændig vild med den – men det er som om at bogen består af to dele, der overhovedet ikke hænger sammen. Jeg tror de fleste redaktører ville sætte sig ned og sige: “Hør nu her! Du må altså finde ud af, om du vil skrive et politisk drama eller en bøsseroman”. Colm Toibin valgte at gøre begge dele og det virker! “Nattens historie” er uden tvivl den bedste bøsseroman der er skrevet i mange år.

“Blackwater fyrskib” er også en lidt underlig bog, hvor jeg føler at Colm Toibin leger med læserne. Hovedpersonen er Declan, som er ved at dø af AIDS. Jeg syntes det var en mærkelig uinteressant bog – indtil det gik op for mig, at Declan er hovedpersonen, men bogen handler slet ikke om ham. Den handler om de tre kvinder som passer ham: hans søster, mor og mormor. De tre kvinder kan ikke udstå hinanden og mødes kun fordi Declan er ved at dø. Samtidig bruger de ham som et redskab i kampen mod hinanden…luften er iskold imellem dem. De bagtaler hinanden og spydighederne flyver gennem luften som dødbringende pile. Det er en flot roman om svigt og bitterhed. Ikke nok med at de tre kvinder forsøger at såre hinanden, men deres bitterhed ødelægger også deres eget liv.

“Mesteren” skal også læses igen. Jeg har en fornemmelse af, at der gemmer sig meget mere mellem linjerne end jeg fangede i første læsning. Men det var en god bog og jeg var i det mindste i godt selskab hele julenat.