Den sande mester viser sig først i begrænsningen“, skrev Goethe. Det kunne jeg ikke lade være med at tænke på i aftes, da jeg sad i Tivolis koncertsal, hvor Toke Møldrup og Yaron Kohlberg spillede værker for cello og klaver af Beethoven. 

Yaron Kohlberg

Som jeg tidligere har skrevet, så er jeg ikke særlig vild med Beethovens store, pompøse, brusende og svulstige symfonier – jeg synes det er for meget. Jeg har det meget bedre med hans kammermusik, men det er stadig et lidt anstrengt forhold. Jeg ved ikke om det blot skyldes uforenlige temperamenter eller om det måske er mig der mangler forståelse for Beethovens musik. Derfor har jeg ligefrem overvejet om parterapi måske kunne være vejen frem…… 

Møldrup og Kohlberg begyndte med to cello sonater; jeg elsker cellomusik og Toke Møldrup er en fantastisk dygtig musiker. Men ofte har jeg den følelse, at Beethovens musik er skrevet mere med hovedet end med hjertet – det er meget alvorlig og behersket musik. Der er mange højdepunkter og ikke så lidt humor – men det virker igen som en fortænkt og intellektuel humor. Der er selvfølgelig ingen tvivl om at det er flot musik, men det ramte mig ikke i hjertet. 

Efter pausen spillede duoen Beethovens “12 variationer over Ein Mädchen oder Weibchen” fra Mozarts Tryllefløjten. Det er meget morsomt at opleve, hvor virtuost Beethoven kan vende og dreje det kendte tema;  men det virker stadig som en intellektuel tankeleg. 

Sidste værk var Beethovens sonate for cello og klaver nr. 1 og så var der pludselig magi på scenen(se videoen i bunden) – det er et fantastisk værk, som tydeligvis er skrevet med en helt anden løssluppen passion og lidenskab; når man er lige ved at smelte af de sprøde, vibrerende cellotoner, så løber pianistens fingre over tangenterne i et tempo, så man er lige ved at juble af fryd. Der er ingen tvivl om, at dette nummer var koncertens absolutte højdepunkt. 

Toke Møldrup

Tivolis koncertsal var næsten helt fuld; der var en lang, lang kø foran indgangen og da koncerten begyndte var der saftsusme ikke mange ledige pladser tilbage. Det er meget usædvanligt til en årskortkoncert, men jeg er slet ikke i tvivl om årsagen…… den unge israelske pianist Yaron Kohlberg er vist ikke særlig kendte i Danmark. Men det er Toke Møldrup og jeg er helt sikker på, at det primært var ham folk var kommet for at høre; i mange år har Andreas Brantelid været den ukronede cellokonge i Danmark, men Toke Møldrup er efterhånden ved at indhente ham. Jeg er bestemt ikke klog nok til at afgøre hvem af dem der er den bedste cellist; jeg tror også, at de er begge er så dygtige, at det ville være unfair, hvis man prøvede. I stedet synes jeg man skal nøjes med at konstatere, at de har forskellige styrker. 

Toke Møldrup er solocellist i Tivolis og Sjællands Symfoniorkester, men jeg synes det var en rigtig god oplevelse, at se og høre ham på scenen, hvor han kun spillede sammen med en pianist. Man har chancen igen torsdag d. 16. august kl. 19,30, når Møldrup og Kolhberg giver endnu en koncert i Tivoli; her vil de spille de resterende af Beethovens værker for cello og klaver. Jeg tror man skal komme tidligt, hvis man ikke ønsker en plads på sidste række, for der er tydeligvis rigtig mange mennesker som gerne vil opleve den unge cellostjerne i Tivoli. 

…..og det kan jeg godt forstå! Jeg giver 5 stjerner for den første af Møldrup og Kohlbergs Beethovenkoncerter!