Torsdag aften spillede Toke Møldrup og Yaron Kohlberg anden og sidste del af Beethovens værker for cello og klaver i Tivolis koncertsal. 

Første nummer var “7 variationer over temaet Bei Männern, welche Liebe fühlen” fra Tryllefløjten og dernæst fulgte en cellosonate. Efter pausen begyndte anden del med “12 variationer over et tema fra Händels oratorium Judas Maccabäus” og koncerten sluttede med endnu en cellosonate. 

Ludvig van Beethoven (1770-1827)

Det var en fantastisk koncert – meget bedre end den første. Der var et mere sikkert og trygt samspil mellem Toke Møldrup og Yaron Kohlberg – det var simpelthen mit indtryk, at de hyggede sig og nød at spille sammen. Sådan noget kan man selvfølgelig mærke som publikum. De spillede med både lethed og elegance, kombineret med en diskret undertone af munterhed. 

Allerede nogle ganske få minutter inde i koncertens anden del, sad jeg som var jeg fuldstændig hypnotiseret. Der var ikke én eneste tanke i mit hoved. Jeg glemte alt om salen og alle de andre mennesker – det eneste jeg så var de to musikere på scenen og det eneste jeg hørte var deres musik. Der var en dame foran mig som hostede, men det registrerede jeg først flere minutter senere; sådan opdagede jeg, at jeg ubemærket var gledet ind i denne meditative trancetilstand. Det er noget der sker en gang i mellem, når jeg oplever musik som virkelig griber mig. 

Men jeg var ikke den eneste; da jeg kiggede mig omkring, så det ud som om at hele salen var fuldstændig tryllebundet – der var simpelthen ren magi på scenen! De fik et af de største bifald som jeg har hørt i Tivolis koncertsal i denne sæson – og de havde virkelig fortjent det! 

Det var et meget flot program med en masse vidunderligt musik, begge musikere spillede fuldstændig fænomenalt og det var en oplevelse langt ud over det sædvanlige! Derfor ville det næsten være tarveligt, at give mindre end 6 stjerner…..