Det er supernemt, at lave en lækker vegetargryde – denne opskrift passer til 2 eller 3 personer. 

½ blomkål
1-2 mellemstore kartofler
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
½ løg
1 ds flåede tomater
½ squash
2 gulerødder

1 tsk stødt koriander
2 tsk spidskommen
2 spsk gurkemeje
½ tsk chilipulver
2½ dl sojamælk(eller havrefløde) 
salt og peber

Skær alle grøntsagerne i passende størrelse. 

Svits alle grøntsagerne i olie i en stor gryde ca. 5 minutter. Tilsæt krydderierne og svits yderligere et par minutter, så krydderierne får lov at trænge godt ind i grøntsagerne. 

Derefter tilsættes flåede tomater. 

Så lægger man låget på gryden og lader retten passe sig selv. Den skal bare stå og småsimre stille og roligt i 15-20 minutter. 

Så tilsættes sojamælken. Herefter skal retten have et opkog og simre 5 minutter mere. 

Endelig smages retten til med salt og peber! 

Lækker vegetargryde – vegan style!