Selv om jeg er tilhænger af monarkiet og kongehuset, så ser jeg ikke dronningens nytårstale. Det undrer mig, at der er så mange der ser den bare fordi at “det skal man da” og “det er jo en tradition”. Jeg gider ikke for jeg synes det er dødkedeligt; men det vil jeg bestemt ikke bebrejde dronningen. Jeg er fuldstændig overbevidst om, at alt det kedelige er statsministeriets ansvar. Vi taler så meget om ytringsfrihed…. hvis dronning Margrethe havde ytringsfrihed, så er jeg overbevidst om, at det også ville være mere interessant at høre hendes nytårstale. 

Dronning Margrethe

Dronning Margrethe

Indtil videre foretrækker jeg, at nøjes med de højdepunkter som altid efterfølgende bliver kommenteret i nyhederne. I nytårstalen 2012 talte dronningen om Facebook og de moderne medier: “De moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder, men der er også farer forbundet med det. De meget unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv.” Straks sidder hele familien Danmark og nikker bekræftende og alle bliver hurtigt enige om, at det er så forfærdeligt at alle forsøger at vise et fortegnet og falsk glansbillede af deres tilværelse på Facebook. 

Jeg synes det er noget sludder, som vidner om to forhold; dels uvidenhed og dels et typisk unuanceret syn på verden omkring os. Internettet og Facebook fungerer jo fuldstændig lige som den virkelige verden. Jaja, der er nogen som prøver at skabe et meget rosenrødt billede af deres liv – præcis som ude i virkeligheden. Men der er da lige så mange eksempler på det modsatte; både på Facebook og på forskellige blogs er der folk som udelukkende skriver om deres personlige problemer, fysisk eller psykisk sygdom, økonomiske eller sociale problemer. Nogle af disse personer er så fokuserede på deres problemer, at det slet ikke er til at holde ud….. men langt de fleste har da en ganske sund og fornuftig balance mellem det positive og det negative. 

Jeg skriver sjældent om sygdom og personlige problemer på min blog – og jeg er da meget ked af, at der åbenbart er så mange mennesker, som tillader sig, at fortolke det som et forsøg på at iscenesætte en illusion om et perfekt liv. Det er absolut ikke tilfældet. Jeg synes også det er et dilemma, når man samtidig husker, hvor ofte eksperterne advarer os mod at udlevere os selv og vores privatliv på internettet…. og når man følger disse fornuftige råd, så bliver man åbenbart beskyldt for at være overfladisk – og nærmest uærlig. 

Missehygge på flyttekasserne.

Missehygge på flyttekasserne.

Jeg har taget et meget bevidst valg om, at jeg ikke vil skrive om mine problemer – jeg vil gerne være personlig, men helst ikke alt for privat. For det første har jeg ikke lyst til at udstille mig selv og for det andet så ønsker jeg ikke at belemre andre mennesker med mine problemer. Jeg har overhovedet ingen illusioner om, at det skulle interessere andre…… Men jeg har masser af problemer og alt for meget sygdom. Det fylder meget i mit liv og derfor er det selvfølgelig også blevet til nogle få indlæg. Men jeg har formået at holde en balance, som passer til mit eget temperament. 

De sidste 4-5 måneder har jeg ikke skrevet så meget på bloggen og det skyldes mine depressioner. Når man har det sådan, så sidder man bare derhjemme og hader sit liv og har det forfærdeligt. Jeg får anti-depressiver og det har hjulpet enormt meget – modsat tidligere, så er jeg ikke længere i tvivl om, at jeg nok skal overleve disse perioder. Jeg kommer sjældent ud, når disse depressioner rammer; derfor oplever jeg ikke så meget og derfor har jeg selvfølgelig heller ikke så meget at skrive om. Og når der alligevel er noget at skrive om, så er det en ulidelig kamp at få to sætninger til at hænge sammen! 

Men nu er jeg vist ved at være ovenpå igen – og ikke nok med det; den 1. marts flyttede jeg også til en ny lejlighed. Jeg er flyttet til nordsjælland, hvor jeg har fået en fantastisk lejlighed. Den ligger i et område hvor der er utrolig stille og roligt – der er ikke en gang støj fra trafikken, for den nærmeste vej ligger 150 meter fra ejendommen, hvor jeg bor. Så er jeg også så heldig, at jeg har kig til Øresund og Sverige, og der er kun 5 minutter på cykel til den nærmeste strand. 

Jeg tror, at jeg bliver utrolig glad for min nye lejlighed; og efterhånden har jeg så meget styr på både depressioner og boligsituation, at jeg er klar til at blogge igen. Jeg forventer en del nye indlæg i allernærmeste fremtid…… :-) 

Stuen i min nye lejlighed.

Stuen i min nye lejlighed.

Lillebror har indtaget trappen til vores lækre 20 kvm altanterasse.

Lillebror har indtaget trappen til vores lækre 20 kvm altanterasse.