Fredag aften var jeg til årets første koncert i Tivolis koncertssal – ikke den første koncert i salen, men den første som jeg hørte. Freiburger Barockorchester blev dannet i 1985 af en gruppe musikstuderende, men de gav først deres debutkoncert efter to års øvelse og fordybelse i den musik som de ønskede skulle være deres hovedfokus: tidlig klassisk musik spillet på originalinstrumenter. 

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Første værk var Johann Sebastian Bachs Brandenburgkoncert nr. 1; bortset fra cellisten og cembalisten stod alle musikerne op. Det gav en spændende dynamik og en god energi i musikken. Derudover lød det fuldstændig lige så godt, som på den CD jeg har med Claudio Abbado som dirigent – dermed har jeg selvfølgelig også sagt, at det nok var en lille smule kedeligt. Man går jo ikke til koncert, for at høre noget som man lige så godt kunne have hørt derhjemme. 

Næste værk var den femte Brandenburgkoncert, som begyndte i samme stil – men så nåede vi til den store cembalosolo. Den blev spillet med en fabelagtig virtuositet og det føltes som om at den bare blev ved og ved og ved…. den var formodentlig ikke væsentlig længere end på min CD, men jeg sad med en følelse af, at det var første gang jeg rigtig hørte den. Der var en magi i musikken, som næsten var hypnotisk; man sad næsten og glemte sig selv – og det kan jo være ganske rart en gang i mellem. 

Efter pause blev anden halvleg indledt med Bachs Orkestersuite nr. 1, som jeg ikke kendte i forvejen. Det var umiskendeligt barok og umiskendeligt Bach; det var pragtfuld musik fyldt med en munter og legesyg livsglæde. 

Dernæst fulgte den tredje Brandenburg koncert…. Der var 7 musikere til den 5. Brandenburg koncert. Men der var 11 musikere til den 3. Den slags bemærker man selvfølgelig ikke når man lytter til en CD. Jeg har heller ikke tidligere bemærket, hvor forskellige Brandenburg koncerterne faktisk er. Den 3. Brandenburg koncert er en strygerkoncert… med cembalo. Det har jeg jo aldrig bemærket før. Det er derfor man skal gå til koncert; man lærer noget nyt og man hører musikken på en anden måde.

Jeg har været ret vild med Brandenburg koncerterne i mange år, men efter denne koncert har jeg også fået en stor beundring for komponisten Bach. Måske er jeg ovenikøbet begyndt at få øje på geniet…… Cembalosoloen i den 5. Brandenburg koncert var aftenens højdepunkt, men jeg var meget fascineret af cembaloet gennem hele koncerten. Jeg tror næsten, at jeg er blevet cembalofan – og det har jeg i hvert fald aldrig været før. Det skyldes vist en usædvanlig dygtig cembalist! Gang på gang ærgrede jeg mig over, at der stod et nodestativ i vejen, så jeg desværre ikke kunne se hans hænder mens han spillede. 

Som tidligere nævnt var jeg ikke så vild med aftenens første værk – jeg tror, at musikerne lige skulle varmes op. Det gælder måske også instrumenterne – og måske kan man sige det samme om publikum. Koncerten blev bedre og bedre, jo længere vi kom i programmet; samtidig blev bifaldet højere og højere indtil det nåede et ekstatisk niveau, hvor publikum både klappede og trampede i gulvet af begejstring…. Og de gode mennesker fra Freiburger Barockorchester havde sandelig fortjent det; det meste af koncerten sad jeg og ønskede, at de aldrig ville stoppe igen…. 

6stjerner

Freiburger Barockorchester

Freiburger Barockorchester