Torsdag aften greb Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht dirigentstokken, besteg podiet og trakterede publikum med en indføring i Tivolis musikhistorie. Koncerten begyndte med den festlige ouverture til Flagermusen og så var stilen lagt – det er jo den slags musik, som man bare bliver i rigtig godt humør af. 

En eftertænksom dirigent og musikchef før aftenens koncert.

En eftertænksom dirigent og musikchef før aftenens koncert.

Tivoli blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen; allerede fra starten havde Tivoli sit eget orkester, som blev dirigeret af H. C. Lumbye. De spillede valse, polkaer, mazurkaer og marcher – det var munter og festlig underholdningsmusik, inspireret af den østrigske valsekonge Johann Strauss. Torsdagens koncert var et genhør med mange af datidens populæreste toner; vi hørte Johann Strauss Dagmar polka, vi hørte Dagmar vals, Dronning Louise vals og Rosalie Polka af H. C. Lumbye. Selv om Strauss var Lumbyes store forbillede, så synes jeg det er tydeligt, at Lumbye ikke kunne skrive musik der var lige så fri og løssluppen som Strauss. Der er noget tungere og sindigere over den danske musik. 

Sopranen Sofie Elkjær Jensen og tenoren Adam Frandsen gav et par numre fra Flagermusen og Farinelli. Jeg havde lidt svært ved at høre dem, selv om jeg sad nogenlunde midt i salen. De unge mennesker sang rigtig udmærket, men jeg tror de bliver endnu bedre om nogle år, når deres stemmer har fået noget mere fylde. 

Alle aftenens værker blev præsenteret og krydret med masser af historier og anekdoter; Henrik Engelbrecht er en helt fænomenal fortæller. Der er ingen tvivl om, at han har en utrolig viden, men han har også en sublim evne til at fortælle på en meget spændende og særdeles underholdende måde. Det er vist sjældent, at der bliver grinet så meget i Tivolis koncertsal, som der gjorde torsdag aften! Vi fik masser af gode historier om orkestret, musikken i Tivoli og de kvinder som aftenens værker var skrevet til. 

Cellist Halina Wigocka Wamberg -

Cellist Halina Wigocka Wamberg – billedet er ikke taget under koncerten. Musikerne var kun ved at stemme deres instrumenter. Men jeg ved jo godt, at man slet ikke må tage billeder i salen – det står på alle dørene. Og min forseelse bliver selvfølgelig endnu værre, når jeg ligefrem udstiller det offentligt. Men jeg håber på tilgivelse, fordi jeg synes det er et supergodt billede. Og så lover jeg selvfølgelig, at jeg aldrig gør det mere!

Aftenens højdepunkt var Lumbyes “Koncertpolka for to violiner“; han skrev værket til sine to sønner, der begge spillede violin. Torsdag aften blev det spillet af Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland – det er forførende smukt, sværmerisk, elegant, muntert og …… jamen, det er bare et helt fantastisk værk, som har alt den stemning som man kan ønske sig. Og de to solister spillede fuldstændig guddommeligt. 

Programmet sluttede med Lumbyes “Godnat Polka”; den er bygget efter samme princip som Haydns “Farewell Symphony”, hvor musikerne holder op med at spille og forlader scenen en efter en. Det er en meget sjov og original ide…. men det er særdeles uoriginalt at stjæle denne ide fra Haydn og genbruge den. Jeg synes ligefrem det er plat – den slags særprægede ideer er kun originale én gang. Alligevel var der en meget god grund til at man havde valgt, at spille dette værk torsdag aften. Det gav nemlig Henrik Engelbrecht mulighed for at fortælle om datidens koncerter, der kunne blive ved i timevis. De samme numre blev spillet igen og igen, og publikum krævede så mange ekstranumre, at en koncert sagtens  kunne vare i 5 timer. Det var et problem! Lumbye løste problemet ved at skrive denne “Godnat polka”, hvor musikerne forlader scenen en efter en – og derefter er det selvfølgelig umuligt at spille flere ekstranumre. Det er ret smart. 

Torsdag aften fik vi dog også et enkelt ekstranummer; koncerten sluttede nemlig med Lumbyes forrygende og festlige “Champagne galop“. 

Det er lidt svært at give stjerner: der var flere af Lumbyes værker, som jeg ikke var så vild med. Og det samme gælder Farinelli. Derfor har jeg egentlig kun lyst til at give 4 stjerner. Men Henrik Engelbrecht er en eminent fortæller – og åbenbart en lige så udmærket dirigent. Jeg var også vild med Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Ølands koncertpolka og Tivolis Symfoniorkester spillede selvfølgelig lige så flot som de altid gør. Derfor ville det være urimeligt at give mindre end 5 stjerner! 

Flere oplevelser

Hvis nogen føler, at de er gået glip af noget, så kan man høre de fleste af værkerne igen lørdag d. 8. juni kl. 13,00, hvor der er koncert på plænen. Uden at vide det, så tør jeg også godt gætte på, at Henrik Engelbrecht endnu en gang vil traktere med en håndfuld spændende historier fra de gode gamle dage. Mere info her

Søndag d. 28. juli får man endnu en chance for at opleve Henrik Engelbrecht, når han fortæller om tenorer; jeg er sikker på, at det bliver en lærerig aften i Tivolis koncertsal. Men – da jeg kender Henrik Engelbrechts fortællerevner – så er jeg også sikker på, at det blive en både spændende, underholdende og morsom aften. Mere info her

Fredag d. 2. august kl. 19,30 kan man opleve hele Farinelli som en koncertopførelse med Adam Frandsen, Sofie Elkjær Jensen, Simon Duus, Andrea Pellegrini og mange flere. Mere info her

5 stjerner

Tivolis koncertsal 2013

Tivolis koncertsal 2013