Torsdag aften var jeg til en fuldstændig forrygende koncert i Tivolis koncertsal. Det var en aften, som jeg havde glædet mig utrolig meget til og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Aftenen begyndte med Finlandia; Jean Sibelius skrev dette værk i 1899, før Finland blev en selvstændig nation. Det er et meget potent og kraftfuldt værk, hvor stortromme, pauker og messingblæsere alle spiller en dominerende rolle. Både titlen og de kæmpende kræfter i værket gav Finlandia en betydningsfuld rolle i Finlands kamp for selvstændighed, som de først opnåede i 1917…. Når man indledte koncerten med Finlandia, så var det naturligvis fordi aftenens dirigent var den unge finske dirigent Santtu-Matias Rouvali. Jeg blev dybt forelsket allerede første gang jeg oplevede ham, men både min beundring og min fascination er bare blevet endnu større efter torsdagens koncert. Den 27-årige Rouvali er en helt exceptionel dirigent.   

Benjamin Grosvenor

Benjamin Grosvenor

Benjamin Grosvenor

Efter nogen omrokering fik man skubbet et stort, sort flygel ind på scenen, musikerne fandt igen deres pladser og så kom aftenens anden hovedperson på scenen; Benjamin Grosvenor var 11 år, da han vandt BBC Young Musician Competition og han var kun 13 år da han gav sin første koncert i Carnegie Hall. I dag er han 21, og jeg har gang på gang hørt ham omtalt som verdens måske allerbedste unge pianist. 

Benjamin Grosvenor kastede et lidt sky og flakkende blik ud over den fyldte sal, da han krydsede scenen og satte sig ved flyglet. Derefter bøjede han sig dybt ned over tangenterne og spillede som en verdensstjerne. Han virkede nærmest lidt sammenbidt og han var 100% koncentreret om musikken, da han spillede Schumanns klaverkoncert i a-mol. Starten var domineret af de mørke, sprøde celloer – de spillede så godt, at det gav et helt sug i maven og hjertet begyndte at slå. Den følelse havde jeg mange gange under denne koncert. 

Efter Schumanns klaverkoncert og et bragende bifald, gav Benjamin Grosvenor et ekstra nummer – hvis jeg hørte ret, så var det Mendelsohn “Songs without words”. 

Sibelius 1. symfoni

Sidste værk værk var Sibelius 1. symfoni; den begynder meget smukt med pauker og en enlig klarinet, som bliver afbrudt af hvinende violiner. Jeg synes bestemt ikke det lød godt og undrer mig lidt over, hvilken effekt Rouvali mon havde ønsket at opnå. Man må nok nøjes med at konstatere, at det var meget originalt….. 

Jean Sibelius

Jean Sibelius (1865-1957)

Sibelius 1. symfoni er et voldsomt værk; det er stormfuldt, brusende, lidenskabeligt og temperamentsfuldt. Men der er også de smukkeste strygerpassager, som gav mig gåsehud mere end én gang. Der var særligt en enkelt strygerpassage, hvor alle strygerne spillede med en imponerende præcision. Det var så skarpt og stramt, at det var helt bemærkelsesværdigt. 

Men aftenens højdepunkt kom efter 2. sats, hvor Rouvali holdt dirigentstokken i luften og skabte virkelig magi….. Alle ventede på, at han skulle sænke stokken. Der var dødstille i rummet. Et enkelt host…. eller en enkelt knirkende stol….. den mindste lyd havde ødelagt denne intense og nervepirrende magi. Jeg synes det er et bevis på Rouvalis geni som dirigent, at han formåede at skabe sådan en intensitet i stilheden og holde den i 10, 15 eller 20 sekunder. Hvis man havde hørt denne koncert i radioen, så havde man slet ikke opdaget hvad der skete. Det er derfor, at radio og CD aldrig kan erstatte den ægte musikoplevelse. 

Der er alt for mange mennesker som tror, at klassisk musik er pænt og nydeligt, tamt og ufarligt. Men det er kun en meget lille del af sandheden – og det gælder i hvert fald ikke de store mesterværker! Når man oplever et godt orkester og en virkelig god dirigent, så kan man opleve kraftfuld musik der griber publikum og skyder dem ud i et musikalsk kosmos med stjernestøv og eksploderende supernovaer  – og hvis man er heldig, så er der mere end ét big bang. Torsdag aften sad jeg og jublede af fryd over den fænomenale kraft og energi hos både Santtu-Matias Rouvali og Tivolis Symfoniorkester. Sikken en fantastisk og fuldstændig suveræn aften! 

Oplev Santtu-Matias Rouvali

Jeg er rigtig glad for, at jeg har oplevet Benjamin Grosvenor. Der er ingen som ved, hvornår vi igen får chancen for at opleve ham i København. 

Til gengæld er der flere muligheder for at opleve Santtu-Matias Rouvali. For nogle måneder siden blev han udnævnt til 1. gæstedirigent for Copenhagen Phil; det betyder, at der er mulighed for at opleve den lille finske dirigent med den magiske dirigentstok og de store armbevægelser hele tre gange i den kommende sæson.

Første gang er d. 25. oktober, hvor han skal dirigere værker af John Adams og Dvorák. 

Anden gang er d. 7. marts 2014, i Den sorte diamant, hvor man kan høre værker af Shostakovitj, Stravinsky og Tjajkovskij. 

Tredje gang er d. 14. marts 2014, hvor der er værker af kinesiske Tan Dun og Tjajkovskij på programmet. 

6stjerner

Santtu-Matias Rouvali

Santtu-Matias Rouvali