København har fået en ny plads, som ligger helt centralt ved siden af rådhuset; det er blevet en rigtig flot, hyggelig og stemningsfuld plads. Men hvad skal pladsen hedde? Det spørgsmål har ført til en stor debat, som har fyldt meget i medierne de sidste uger. 

Første kandidat: Axel Axgil

Axel Axgil har længe været topkanditat til den store ære; der er mange som har ment, at pladsen skulle opkaldes efter den gamle homoaktivist, som døde i 2011. Men så blev der sat fokus på, at hans mand Egil Axgil var nazist under 2. verdenskrig og dernæst, at de begge blev dømt for pædofili i 1955, da man afslørede at de havde haft sex med et par unge mænd under 18 og en enkelt under 15 år. De blev idømt hhv. 1 år og 18 måneders fængsel. 

Københavns nye plads

Københavns nye plads

Efter mediernes interesse for disse forhold, har politikerne valgt at droppe alle tanker om at opkalde pladsen efter Axel Axgil. Men her slutter sagen ikke. Efterfølgende har Christian Graugaard, professor i sexologi, forsvaret Axel Axgil, blandt andet ved at påpege, at aldersgrænsen på daværende tidspunkt var 15 år for heteroseksuelle og 18 år for homoseksuelle; dermed kan Axel og Eigil Axgils lovovertrædelse fortolkes som en protest og et oprør imod samfundet diskrimination af homoseksuelle – hvilket understøtter Axel Axgils status som homoaktivst. Men samtidig vælger Graugaard desværre at negligere, at de også var blevet dømt i dag, da den ene af drengene var under 15. 

Axel Axgil grundlagde den første forening for homoseksuelle i Danmark – “Forbundet af 1948”. Efter pædofilidommen blev de to mænd ekskluderet fra det forbund som de selv havde startet og blev først genoptaget igen i 1970. I det homoseksuelle miljø mente man, at retssagen havde skadet de homoseksuelles frihedskamp så meget, at det var nødvendigt at tage afstand fra dem. 

I 1985 meldte Axel Axgil sig ind i Pædofiliforeningen; ifølge forskerne ikke fordi han var pædofil, men fordi han sympatiserede med de pædofiles kamp imod undertrykkelse og diskrimination, og deres ønske om flere rettigheder. Jeg mener at alle mennesker skal behandles anstændig – alle mennesker! Og jeg kan godt få medlidenhed med de pædofile, når jeg oplever den meget rå og hadefulde stemning i offentligheden. De er jo psykisk syge mennesker, som ikke selv er ansvarlige for deres lyster! På den anden side, så betyder det ikke, at jeg sympatiserer med deres ønske om flere rettigheder………. absolut ikke! Selv om Axel Axgil måske blot har meldt sig ind i pædofiligruppen for at provokere – som Graugaard hævder – så mener jeg stadig, at det er udtryk for en afsporet tankegang.   

Læs et referat af Graugaards forsvar her

Læs den kendte homoblogger Karen M. Larsens uddybende kritik af “Axel Axgils plettede fortid” her. 

Ny kandidat: Hannah Bjarnhof

Selv om både Christian Graugaard og historikeren Peter Edelberg har forsvaret Axel Axgil, så ønsker politikerne åbenbart ikke at genoverveje muligheden for at opkalde pladsen efter ham. I stedet har man så foreslået Hannah Bjarnhof, en gammel skuespillerinde som døde i 2002. 

Jeg undrer mig…… 

Lavendelstræde i København

Lavendelstræde i København

Jeg støtter absolut ikke forslaget om at opkalde pladsen efter Axel Axgil. For det første mener jeg ikke, at hans betydning har været så stor, at det kan retfærdiggøre hans ret til en plads i København. Og for det andet er der hans plettede fortid. Jeg har en stærk formodning om, at jeg heller ikke ville bryde mig om ham som person. 

Og så er der Hannah Bjarnhof – en mere end halv glemt skuespillerinde, der sprang ud som lesbisk, da hun blev gammel. Ikke en gang “LGBT Danmark” støtter dette forslag, da man ikke mener, at Hannah Bjarnhof har spillet nogen som helst rolle i de homoseksuelles kamp for frihed og ligestilling. Jeg spørger: hvem i alverden er Hannah Bjarnhof? Nej, jeg ved selvfølgelig godt hvem hun er. Men det er der vist ikke særlig mange som gør. Der er en del som kan nævne “Fødselsdagen”…. men selv dem som straks fortæller, at hun var en folkekær skuespillerinde, aner jo ikke hvad hun ellers har lavet. Og der er da ingen fra den yngre generation som kender hende. Dermed mener jeg slet ikke, at hun har det nødvendige format. 

Turisterne hygger foran Palads Hotel.

Turisterne hygger foran Palads Hotel.

Jeg har vældig svært ved at forstå, at man overhovedet kan foreslå Hannah Bjarnhof. Man har åbenbart besluttet, at denne plads absolut SKAL opkaldes efter en homoseksuel person. Det er åbenbart mere eller mindre lige meget hvem vedkommende er, hvilken rolle vedkommende har spillet i de homoseksuelles historie og vedkommendes betydning for den brede danske befolkning; bare vedkommende er homoseksuel, så er alt andet åbenbart fuldstændig underordnet.

Jeg forstår det ikke! Hvorfor skal denne plads absolut opkaldes efter en homoseksuel person? På hjørnet mod Vartov ligger Café Oscar – en kendt og populær cafe for homoseksuelle. Ved siden af ligger homodiskoteket Heaven. Rundt om nærmeste hjørne finder man Lavendelstræde med gamle bøssebarer som CanCan og Centralhjørnet, samt fetischklubben SLM. Når der er sådan en koncentration af gå-i-byen-steder for homoseksuelle, så er det selvfølgelig klart, at pladsen får en central rolle i det homoseksuelle miljø. Men betyder det, at pladsen absolut SKAL opkaldes efter en homoseksuel person? Endnu en gang mener jeg, at svaret er nej, nej og atter nej….. 

Mine kandidater: 

Jeg kan – med min allerbedste vilje – ikke komme i tanke om én eneste homoseksuel person, som har et format der kan retfærdiggøre, at man opkalder denne plads efter ham eller hende. Dernæst synes jeg, at seksualitet er et særdeles besynderligt kriterium i sådan en sag. Jeg synes det er vigtigere, at det er en person som den brede befolkning forbinder med København – både homo-og heteroseksuelle – og allerhelst med dette særlige hjørne af hovedstaden. 

Københavns rådhus flager i anledning af Grundlovsdag d. 5. juni.

Københavns rådhus flager i anledning af Grundlovsdag d. 5. juni.

Når jeg overvejer, hvem der har spillet en helt særlig og central rolle for København, så er Christian d. 4. selvfølgelig den første jeg kommer til at tænke på: Christian d. 4s plads – jeg synes det lyder ret godt. Men så er der alligevel noget helt forkert i, at man giver den store kong Christian d. 4. en lille plads ved siden af Rådhuset. Det går vist ikke. Og dernæst er tiden vist også løbet fra kongelige pladser….. 

Mærsk? Nej, det er der vist ingen grund til at overveje. Jeg tror det forslag ville skabe en voldsom modstand, hvilket jeg mener helt automatisk diskvalificerer forslaget. Man kan formodentlig ikke finde et forslag som ALLE støtter, men det er selvfølgelig nødvendigt, at finde en person som kan opnå en vis bred folkelig tilslutning. 

Så er der Martin Nyrop, som er arkitekten bag Københavns rådhus. Han har da i hvert fald sat sit præg på København og jeg synes det ville være helt oplagt at hædre ham med pladsen ved siden af rådhuset. Martin Nyrops plads – det lyder da godt og det vil formodentlig ikke vække de store protester. Det ville da også være ret passende, at hædre ham med en plads lige op af den bygning som har sikret ham en evig plads i historiebøgerne. 

Sommerstemning og loppemarked på pladsen foran Vartov.

Sommerstemning og loppemarked på pladsen foran Vartov.

Men egentlig hælder jeg alligevel til Grundtvig; selv om jeg hverken er religiøs eller Grundtvigfan, så synes jeg ikke, at vi skal glemme fortiden, og hvis der er nogen som har spillet en stor rolle i den danske historie, så er det jo Grundtvig. Han boede i Vartov, det var her han prædikede halvdelen af sit liv og derfor blev Vartov grundtvigianernes højborg. Nikolai Frederik Severin Grundtvig døde i 1872. Martin Nyrops rådhus blev bygget fra 1892-1905; det betyder at området så helt anderledes ud da Grundtvig levede. Men Vartov står stadigvæk og det var trods alt her Grundtvig levede og færdedes dagligt. På en eller anden måde, så synes jeg næsten det er uforskammet, hvis man ikke opkalder pladsen efter ham; det er så oplagt, at det næsten er en krænkelse af mandens eftermæle. 

Folkekirken har nogenlunde samme popularitet som kongehuset. Trods en ganske stor tilslutning, så ønsker man alligevel ikke, at det skal fylde for meget. Derfor tror jeg ikke rigtigt på Grundtvigsplads, selv om jeg synes det ville være både oplagt og velfortjent. 

Derfor er Martin Nyrop min foretrukne kandidat. 

Sommerhygge foran Cafe Oscar.

Sommerhygge foran Cafe Oscar.