DUSIKA er Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester, som blev etableret i 1988. Der er cirka 50 medlemmer mellem 13 og 25 år. Fredag aften gav de sommerkoncert i Tivoli. 

Sommerkoncert i Tivoli

Koncerten begyndte med Johannes Brahms “Variationer over et tema af Joseph Haydn”. Det gik lidt tøvende og famlende…. jeg tror det er et meget svært og krævende værk, som rummer en stor kompleksitet. Men det er også mit indtryk, at der var en vis usikkerhed indbyrdes i orkestret. Det samme gjaldt vist mellem orkester og dirigent. Derfor lykkedes det ikke, at gøre værket rigtig levende. Hvis man husker, at det er et ungdomssymfoniorkester, så var det alligevel et ganske anstændigt resultat. 

Næste værk var “Introduction et rondo capriccioso” af Camille Saint-Saëns; først er der en blid baggrund af sværmeriske strygere; så kommer den sprøde violin med en melankolsk serenade. Det er bedårende smuk og helt vildt forførende. Senere stiger tempoet og Amalie Elmark spillede med flot virtuositet. Det var simpelthen pragtfuldt. Mine jungletrommer har fortalt mig, at Amalie Elmark var syg; hun havde fået influenza og var fyldt med medicin for at gennemføre denne koncert. Mon ikke denne “influenza” skyldtes en god blanding af spænding og nervøsitet? ….. jeg er rigtig glad for at Amalie Elmark gennemførte, for hun spillede virkelig flot. Hun har studeret to år på Juilliard School of Music i New York og efter sommerferie fortsætter hun på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Man kunne da godt høre, at Amalie Elmark ikke var professionel – ikke endnu. Men hun var saftsusme bedre end flere professionelle violinister som jeg har hørt. Der var så meget sjæl, varme og følsomhed i hendes spillestil. Der er ingen tvivl om, at jeg allerede er en stor fan af den unge Amalie Elmark. 

Det gik også meget bedre med orkestret; de kom igennem det svære værk af Brahms og jeg tror det gav dem mere selvtillid til Saint-Saëns, som de spillede rigtig flot.

Den flotte dirigent Christian Schmiedescamp.

Den flotte dirigent Christian Schmiedescamp.

Efter pausen spillede de Carl Nielsens symfoni nr. 1. Det gik ikke så godt med det første værk af Brahms. Det gik rimelig godt med værket af Saint-Saëns. Men Carl Nielsen – det gik helt fantastisk. Det var superflot og der var masser af højdepunkter: fx var der et fuldstændig sublimt klimaks efter 1. sats, hvor både paukerne og messingblæserne leverede en virkelig imponerende indsats. Og det samme må siges om klarinetterne – der var flere passager, hvor de spillede så smukt, at jeg fik helt ondt i maven. 

Derefter spillede de Jacob Gades vidunderlige “Tango Jalousie” som ekstranummer. Her spiller første violinen en altafgørende hovedrolle; der var lidt slinger i valsen – selv om det var en tango. Det er ikke så lang tid siden, at jeg hørte Tango jalousie sidste gang. Den gang blev værket spillet fuldstændig perfekt; men det blev tydeligvis spillet som ren rutine og derfor blev det lidt kedeligt. DUSIKA spillede med så meget energi, dynamik og engagement, at det uden nogen tvivl er den bedste “Tango jalousie” jeg nogensinde har hørt. Jeg var fuldstændig beruset af den smukke musik, da jeg forlod Tivolis koncertsal. 

DUSIKA og Christian Schmiedescamp

Jeg er temmelig imponeret over de unge menneskers niveau. Der sad en ung mand som spillede bratsch; han strøg konsekvent buen op, når alle de andre trak den ned – og omvendt. Men han var tydeligvis så koncentreret om at spille, at han måske slet ikke selv opdagede det. Og jeg tror ikke, at han ramte én eneste tone forkert – ikke én eneste. Jeg tror ikke han havde så meget erfaring. Til gengæld havde han masser af energi og fokus. 

Det samme gælder den unge mand på paukerne; for nyligt var jeg til en koncert, hvor jeg fik det indtryk, at den unge, kvindelige paukespiller hellere ville have været ALLE andre steder. DUSIKAs paukespiller havde masser af kraft, som han bestemt ikke var bange for at bruge. Men han forstod også at spille blidt og varsomt i de dæmpede passager. Man kunne sagtens have bildt mig ind, at den unge mand var topprofessionel! 

Jeg føler mig altid meget taknemmelig, når jeg oplever sådan en flok unge mennesker. Det samme gælder fx også Københavns drengekor. De kunne jo vælge så mange andre interesser; de kunne spille fodbold, de kunne spille videospil – eller hænge foran fjernsynet. I stedet bruger de en fredag aften på at give koncert i Tivolis koncertsal. For at komme så langt har de selvfølgelig også brugt et uendeligt antal timer på at øve og øve og øve…… en gang i fremtiden er der sikkert mange af dem, som bliver professionelle musikere. Så bliver musikken til et job for dem. Men det er et job, som giver mig og mange andre mennesker en umådelig stor glæde og fornøjelse. 

Christian Schmiedescamp er ansat som 2. basunist i Copenhagen Phil og Tivolis Symfoniorkester. Men han er også uddannet dirigent fra musikkonservatoriet. Selv om det kan være svært at beskrive med ord, så bliver det mere og mere tydeligt for mig, hvor forskellige alle dirigenter er. Alle dirigenter har deres egen særlige stil, som de bruger til at sætte deres personlige præg på musikken. Christian Schmiedescamp har en meget blød og smidig stil, som samtidig er meget viljefast. Det er også mit indtryk, at han er en meget opmærksom og omsorgsfuld dirigent. Det virkede som om, at han havde et stort overblik, som han hele tiden brugte til at støtte de musikere som enten var ved at få problemer eller dem som skulle igennem et stykke der krævede en særlig indsats af dem. Jeg tror det er derfor, at koncerten blev så god og vellykket, selv om den begyndte lidt famlende og usikkert. Det lykkedes dirigenten at hjælpe de unge mennesker over deres usikkerhed. Samtidig formåede han, at give musikken masser af liv og personligt aftryk. Sikken en indsats! Jeg er dybt imponeret…………….. 

4 stjerner

DUSIKA med solist Amalie Elmark på violin og dirigent Christian Schmiedescamp.

Ungdomssymfoniorkesteret DUSIKA med solist Amalie Elmark på violin og dirigent Christian Schmiedescamp.