Andrej Kurkov er født i 1961 i Skt. Petersborg i Rusland, men han har boet det mest af sit liv i Ukraines hovedstad Kiev. Det er også her, det meste af bogens handling foregår. 

Bogens 30-årige hovedperson Igor bor i en lille by uden for Kiev, sammen med sin mor Jelena Andrejevna. Han er arbejdsløs, hvilket skyldes kronisk dovenskab. Derfor lever de primært af morens pension. Som borger i velfærdsDanmark, så forestiller man sig straks en tilværelse med fattigdom, sult, nød og elendighed – men det er absolut ikke tilfældet. Jelena Andrejevna laver god mad og der er nok af det. Da hun laver en stor oksesteg kan det ikke en gang lokke Igor ud af sengen. I stedet må hun – som så ofte før! – invitere nogle naboer til at spise med, hvis hun ikke vil spise alene. Derudover har de også økonomisk overskud til at ansætte en gartner. 

Forfatter Andrej Kurkov

Forfatter Andrej Kurkov

Den gamle gartner har en dunkel fortid, som rummer mange hemmeligheder. Igor hjælper ham med at løse nogle af gåderne og sammen drager de til byen Otjakov for at lede efter flere svar. Her finder de endnu flere gåder og en mængde ledetråde, som fører Igor tilbage i fortiden – helt præcist til 1957. Her bliver han viklet ind i begivenheder, som tvinger ham til at kæmpe for sit liv. Når Igor rejser frem og tilbage i tiden, så foregår det fuldstændig som i Woody Allens mesterværk “Midnight in Paris” – det er ganske vist ikke midnat. Klokken er kun omkring elleve; Igor går alene og indhyllet i mørke gennem en mennesketom gade indtil ham får øje på lampen over “Otjakov Spritfabrik”; man kunne godt fristes til at forveksle den med gadelampen i Narnia og den har da også samme funktion: her begynder en anden verden og en anden tid. 

“Døden og en pingvin” var den første bog af Andrej Kurkov, som blev oversat til dansk – det er en fænomenal og dybt original bog. Den slog fuldstændig benene væk under mig. Dernæst fulgte “God ven af liget” – den havde desværre ikke den samme intense spænding, den samme skæve humor eller de samme underfundige filosofiske refleksioner som den første; og det samme gælder desværre “Gartneren fra Otjakov”. Den er bestemt ikke på niveau med “Døden og en pingvin”. Men det er dog stadigvæk en spændende og velskrevet bog med en god historie. 

Andrej Kurkovs magiske realisme

Gartneren fra OtjakovJeg er ret vild med Andrej Kurkovs blik for hverdagens diskrete absurditet og hans særegne magiske realisme – alt kan ske i Kurkovs magiske univers. Alt! Det er ikke en tung og støvet magisk realisme, som vi kender den fra Gabriel Garcia Marquez og Isabel Allende. Den er mere moderne, dynamisk, fantasifuld og muntert fabulerende; stilmæssigt er Andrej Kurkov mere i slægt med César Aira, Haruki Murakami,  Mircea Cărtărescu – og Mikhail Bulgakov, som er hans erklærede forbillede. Det er en stil som er præget af symbolik, psykologi og en udtalt eksistentialisme – samt en løssluppen fantasi uden nogen form for grænser. 

Hvis man ikke kender Andrej Kurkov, så synes jeg, at man skal kaste sig over “Døden og en pingvin”. Det er en fuldstændig fortryllende bog; hvis man allerede har læst den, så vil man sikkert også blive ret begejstret for “Gartneren fra Otjakov”. 

Oversættelse

Bogen er oversat af Jan Hansen; sikken en super, superflot præstation. Man glider let og elegant igennem bogen. Man stopper ikke én eneste gang fordi man snubler over knudrede sætninger eller formuleringer der lyder som dårlig oversættelse. Jeg faldt kun over én eneste “fejl”: det var ordet “brækjern” – det hedder jo et koben på dansk. På den anden side, så er der vel ingen som er i tvivl om meningen?! Jeg kunne da godt forestille mig, at der faktisk er nogen mennesker som kalder dette værktøj for et brækjern. I så tilfælde kan ordet “brækjern” defineres som sådan lidt friskfyragtig slang  og så er det ligefrem et rigtig godt valg. 

Det vil sige, at så er der ikke en eneste oversætterfejl i denne bog. Ikke én eneste. 

Hvad så med stavefejl? En enkelt gang har man brugt stort bogstav efter kolon; det er vist ikke helt i overensstemmelse med dansk grammatik. Men jeg tror, at det var den eneste grammatikfejl jeg faldt over. 

Så var der et par fejl, som man vist kalder typografifejl. S. 318: “…. Men dem skal du holde dig langt fra væk”. Og s. 323: “Igor holdt sit kreditkort op, så Igor kunne se det”. Den første fejl er helt indlysende for alle. I det andet eksempel skulle der have stået: Koljan holdt sit kreditkort op, så Igor kunne se det….. ellers giver det ikke nogen mening. Et eller andet sted i bogen var der endnu en fejl i samme kategori; jeg glemte desværre at skrive sidetallet ned og derfor kan jeg ikke finde den igen. 

Alt i alt har jeg fundet 4 fejl i hele denne bog, som fylder 346 sider – og den med stort bogstav efter kolon er jo helt nede i petitesseafdelingen. Det er virkelig utrolig imponerende. Både oversætter, korrekturlæser og redaktør har lavet et helt usædvanlig flot stykke arbejde. 

Gartneren fra Otjakov er udgivet på forlaget Hovedland i 2012.