Vi har flere mindre butikker i nærheden, så jeg mangler egentlig ikke noget som helst. Hvis man har brug for en større butik, så kan man tage toget til Helsingør – det tager et lille kvarter, hvorefter det tager cirka 7-8 minutter at gå fra toget til Føtex. Da jeg boede på Bispebjerg tog det 20 minutter at gå til Føtex, så forskellen er jo ikke særlig stor. 

I dag besluttede jeg at cykle til en helt anden Føtex; nedenunder er nogle billeder som jeg tog på turen. Billederne beviser, at det er faktisk sandt, når jeg påstår, at jeg næsten er flyttet helt ud på landet. Det føles meget mærkeligt, at man bor så langt ude på landet, så tæt på stranden – og samtidig kun 30 minutter fra København. Jeg føler mig virkelig priviligeret. 

Jeg har cirka 4,5 km til denne Føtex, men jeg tror ikke, at jeg kommer til at køre denne tur særlig tit. På den ene side er det jo en rigtig god og hyggelig tur. Det er mange, mange år siden, at jeg har cyklet rundt mellem store åbne marker. Og der var jo heller ikke specielt mange biler på vejen. På den anden side så var det en rimelig hård tur: den første kilometer var ned af bakke. Dernæst fulgte 1½ kilometer OP AF BAKKE! HALVANDEN KILOMETER – SUK OG STØN! 

Det er meget nemmere at handle på nettet – og samtidig sparer man en masse penge. Så er der jo ingen grund til, at man selv skal slide og slæbe! Eller cykle 10 km…. med mindre at man gør det for hyggens og motionens skyld. 

IMG_1234

IMG_1235

IMG_1238

IMG_1239