For tiden holder reklamedirektør hr. Henrik Paaske ferie på Enø, sammen med frue og to døtre. Men der er slanger i paradiset … 

Hver morgen klokken 8 er der nemlig en gruppe mænd som bader nøgne. Hvis jeg har forstået sagen korrekt, så bor disse mænd fast på øen og nøgenbader hele året rundt. Alle fornuftige mennesker ville sige: no problem! Vi kan jo bare gå lidt til den ene eller den anden side. Vi behøver jo ikke at bade lige præcis på det samme sted. En anden mulighed var selvfølgelig at vente til klokken 9 eller 10 … på den måde kunne alle jo få glæde af stranden uden at genere hinanden. 

Men ingen af disse løsninger er tilfredsstillende for hr. Henrik Paaske. 

I stedet har hr. Henrik Paaske flere gange konfronteret naturisterne. I hans kamp mod deres nøgenbadning er han ovenikøbet gået så langt, at han har filmet naturisternes morgenbadning og lagt videoen ud på Youtube under titlen “Perverse svin”. Da Youtube slettede videoen uploadede hr. Henrik Paaske bare videoen på en anden videoside. Konflikten nåede det foreløbige højdepunkt, da hr. Henrik Paaske meldte naturisterne til politiet – trods det faktum, at det er lovligt at nøgenbade fra enhver offentlig badestrand i Danmark, når man blot viser behørig hensyn til andre badende. Til gengæld er det selvfølgelig ulovligt at offentliggøre nøgenbilleder eller videofilm af andre mennesker – og jeg håber, at hr. Henrik Paaske bliver dømt for denne grove og meget krænkende forseelse. 

Hvorfor har denne sag fyldt så meget i medierne? Jeg tror det er fordi, at det er et fuldstændig absurd eksempel på en helt ekstrem intolerance. Manden er jo fuldstændig latterlig! Og den holdning deles heldigvis af langt de fleste brugere på de sociale medier, som fx. Dagens.dk, MetroXpress og Ekstra Bladet. Hr. Henrik Paaske har selv kontaktet medierne(Se indslaget fra Nyhederne på TV2 her). Han har forsøgt at rejse en offentlig modstand imod disse mennesker. Men han havde formodentlig ikke forudset, at det ville ramme ham selv i nakken som en boomerang. 

Jeg synes det er både chokerende og skræmmende, at høre om sådan en ekstrem intolerance. Der er jo ingen som har generet hr. Henrik Paaske eller hans familie. Der er ingen som har gjort dem noget. Alligevel har hr. Henrik Paaske indledt en veritabel krig mod disse mennesker. Problemet kunne jo løses på flere måder(som beskrevet ovenfor) …. Men hr. Henrik Paaske har i stedet udvist en adfærd, der får ham til at fremstå som en utrolig arrogant, intolerant, aggressiv, krigerisk og konfliktsøgende person uden den mindste smule selvbeherskelse. Man får næsten det indtryk, at hr. Henrik Paaske lever i en verden, hvor der slet ikke er plads til andre mennesker. 

Jeg har aldrig prøvet at nøgenbade. Jeg går aldrig med korte bukser og jeg kan heller ikke huske, at jeg nogensinde har smidt trøjen i det offentlige rum. Men jeg har altså ingen problemer med mennesker, som har andre lyster og behov end mig selv, og disse nøgenbadere på Enø generer jo ikke nogen. Det er jo ikke sådan, at de kommer og smider tøjet midt på stranden flere gange om dagen….. dermed synes jeg egentlig, at naturisterne viser meget hensyn til andre. Der er intet som tyder på, at de har intentioner om at provokere eller at skabe konflikter med andre beboere i området. Den eneste som tydeligvis IKKE prøver at tage hensyn til nogen som helst, det er hr. Henrik Paaske. 

Hele denne sag er et meget fint eksempel på, at der skal kun én idiot til at starte en krig! 

Derfor synes jeg, at hr. Henrik Paaske skal kåres til “Årets klaphat 2013”. 

Reklamedirektør hr. Henrik Paaske

Reklamedirektør hr. Henrik Paaske