Mandag aften var jeg til en forrygende koncert i Tivolis koncertsal med den smukke cellist Alisa Weilerstein og Inon Barnatan på klaver. Hun kastede hovedet tilbage og han slog ud med armene i en storladen gestus, der var så teatralsk, at man skulle tro han havde fået undervisning af Lang Lang. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet … Men jeg synes godt, at musikere må være en lille smule krukkede. Alisa Weilerstein og Inon Barnatan var krukkede på en dybt charmerende måde, så jeg straks blev helt forelsket i dem begge to. 

De begyndte med en sonate for cello og klaver af Claude Debussy. Jeg var særlig vild med 2. sats, hvor musikken er så fragmenteret, at den næsten falder fra hinanden. 2. sats er fyldt med skæve rytmer, afbrudte melodier og musikalske tilløb som nærmest kolliderer med hinanden; det er nervepirrende musik, som er både fængslende og ophidsende på en foruroligende måde. Når jeg hører sådan noget musik, så kan jeg ikke lade være med at forestille mig, at Debussy må have været inspireret af malerkunstens ismer – futurisme og kubisme. Selv om disse kunstretninger havde deres storhedstid i 20erne, så opstod de allerede inden første verdenskrig. Debussys cello sonate er skrevet i 1915, så det er jo ikke helt umuligt, at jeg kunne have ret. 

Inon Barnatan

Inon Barnatan

Næste værk var en fantasi skrevet af Franz Schubert, og transkriberet for cello og klaver af de to musikere. Den begynder med en masse vidunderlige plirrende toner fra klaveret, der er som køligt vand der klukker i en lille bæk. Så kommer celloens lange, dvælende toner, som solskin der falder dovent og døsigt ned gennem løvhanget i en gammel bøgeskov. Schuberts Fantasi er meget suggestivt musik – jeg fik de vildeste billeder i hovedet, der hang sammen som en lille historie. Den næste sats var meget munter og dansant. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig, at hovedpersonen – eller måske hovedpersonerne – var til en sommerfest. Dernæst fulgte et stykke med blid og melankolsk nattemusik – som en enlig vandretur i den lune og lyse sommernat. Og endelig fulgte fuglenes muntre og livlige morgensang….. Allerede i første sats følte jeg mig grebet af en intens og berusende lykkefølelse. Da vi kom længere ind i værket, klukkede og boblede det inden i mig af glæde og fornøjelse og begejstring. Jeg måtte simpelthen bide mig i tungen, for ikke at le højt…. og det sjoveste var, at lige så snart værket sluttede, så brød min ledsager ud i begejstret latter. Hun havde det fuldstændig lige som mig. Sikken en oplevelse – wow! 

I anden satsen bemærkede jeg, at Inon Barnatan sad og smilede skælmsk til publikum, mens han spillede. Man kunne simpelthen se, hvor meget han nød det. Mens de spillede resten af værket, så det ud som om, at han sad og sang eller nynnede tonerne, mens han spillede. Han udstrålede en helt beruset og meget smittende musikglæde. Jeg kom for at se og opleve Alisa Weilerstein, men jeg må indrømme, at det var Inon Barnatan som løb med min opmærksomhed. 

Efter pausen fik vi 10 skønne og dynamiske præludier af Sjostakovitj – det er spændende og udfordrende musik. Barnatan og Weilerstein spillede disse 10 præludier lige så flot og fantastisk, som værkerne af Debussy og Schubert. Men dernæst fulgte Rakhmaninovs sonate for cello og klaver – og så begyndte det at gå galt. Jeg havde meget svært ved at holde interessen. Rakhmaninovs sonate blev spillet uden den entusiasme, som de havde udfoldet under de andre værker. Det fik simpelthen ikke tilført den samme energi. Måske havde de ikke så meget energi tilbage efter de første tre værker … det ville jeg have stor forståelse for, da de virkelig havde spillet fuldstændig formidabelt. På den anden side, så er det selvfølgelig ikke så heldigt, når man giver koncert. Uanset hvad grunden er, så var der hverken nærvær eller intensitet nok til at fange mig.  

Allerede på torsdag(d. 8. august) kan man igen høre Rakhmaninov i Tivolis koncertsal. Denne gang er det Rakhmaninovs storslåede klaverkoncert nr. 3 og efter pausen følger Tjajkovskijs 5. symfoni. Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg tror og håber og forventer, at det bliver en af sæsonens allerbedste koncerter… men der er stadig ledige billetter. Læs mere om koncerten HER

4 stjerner

Alisa Weilerstein

Alisa Weilerstein