Aftensmad på 10 minutter? Ja, det kan faktisk godt lade sig gøre. Denne ret er både hurtig, nem og billig. Og så smager den så godt, at det er det eneste som jeg har lyst til at spise lige for tiden ….. :D 

Fransk hvidløgsmoser

Fransk hvidløgsmoser; på fransk hedder det en gratte ail. 

Ingredienser til 1 person

pasta
3 fed hvidløg
en håndfuld persille
1 dl grønne ærter
salt og peber

Hæld vand i en gryde og bring det i kog. Jeg bruger min elkoger – så tager det kun et par minutter. Smid pasta eller spaghetti i det kogende vand. Her har jeg brugt almindelig hvid spaghetti. Det gør jeg nogen gange, for jeg synes det smager supergodt. 

Mens spaghettien koger, gør man resten af ingredienserne klar. Det er vigtigt at være på forkant, for når spaghettien er ved at være klar, så skal det hele laves på 2 minutter. Hak persillen fint – evt i en persillehakker. Jeg foretrækker dog at bruge en skarp kniv. Hvidløg moser jeg på den franske hvidløgsmoser(en vidunderlig gave fra Sister Bonde, som jeg er ekstremt glad for). Så bliver det til den allerfineste mos og det giver en meget mildere smag. Det er også grunden til, at jeg bruger 3 fed hvidløg. 

Lige præcis 2 minutter før spaghettien er færdig, så tænder man for panden. Når den er varm, så hælder man en god sjat olivenolie på panden og smider man ærterne på. Når de har fået 30 sekunder, så tilsætter man hvidløg og persille. 

Hæld vandet fra spaghettien, hæld det over på panden og bland det hele godt. 

Tilsæt salt og godt med peber …… 

Det er supernemt, superhurtigt og superlækkert………… :D 

Lækker og nem pastaret

Lækker og nem pastaret