Literaturhaus i Møllegade.

Literaturhaus i Møllegade.

Klokken var tyve minutter over syv, da jeg gik ned af Nørrebrogade. Jeg var i alt for god tid, for koncerten skulle første begynde klokken otte. Alt for god tid. Syntes jeg. Lige indtil det øjeblik, hvor jeg drejede ind i Møllegade og så, at der allerede stod en temmelig stor kø foran Literaturhaus. Da døren blev åbnet, gik der ikke lang tid, før den gamle kirkesal var fyldt til sidste plads. 

Forestillingen “BESAT” er skabt af den danske tenor Mads Elung-Jensen og den tyske akkordeonspiller Dirk Rave. De har allerede spillet forestillingen i Tyskland og mandag aften havde den så premiere i København. 

Aftenen begyndte med Ribeaftalen i 1460, hvor Christian d. 1. indgik en aftale med de magtfulde holstenske adelsslægter om, at hertugdømmerne Slesvig og Holsten for al fremtid skulle være en del af det danske rige. Derfra sprang vi til 1864, hvor Danmark mister de tyske hertugdømmer, og videre til Versaillestraktaten efter første verdenskrig, hvor det tabte atter vindes tilbage. Derefter var vi endelig nået frem til nazismen, anden verdenskrig og den tyske besættelse.

 Forestillingen består af 20 sange, viser og schlagere fra tiden omkring anden verdenskrig. Det er sange som Lili Marleen, “Den blå anemone” af Kaj Munk, “Den lille lysegrønne sang” fra Apollorevyen 1940, “Man binder os på mund og hånd”, Poul Henningsens “I dit korte liv” fra Dagmarrevyen 1941 og mange, mange flere. Halvdelen var danske og halvdelen var tyske. Naturligvis sang han også Lulu Zieglers “Den sidste turist i Europa”, en af mine yndlingssange! 

Mads Elung-Jensen.

Mads Elung-Jensen.

Det er primært sange, som vi alle kender og alle kan synge med på. Men Mads Elung-Jensen satte dem ind i en historisk kontekst og fortalte, hvad sangene betød i forhold til besættelsen, krigen og frihedskampen – en betydning, som de fleste af os har glemt i dag. Han fortalte også om alle de skæbner, som knytter sig til musikken. Han fortalte blandt andet om Max Hansen, der måtte forlade Berlin, fordi han havde gjort grin med Hitler. Så rejste Max Hansen til Wien, hvor han opholdt sig indtil nazisterne indtog Østrig. Herefter flygtede Max Hansen til København, hvor han fik en svensk baron til at optræde som hans far, for at skjule hans jødiske baggrund – dette bedrag lykkedes over alt forventning og det var en af aftenens sjoveste historier. Men der var mange gode historier – jeg synes egentlig det var ærgerligt, at dette ikke fyldte lidt mere. Der var mange historier som jeg gerne ville have hørt lidt mere om.

Mads Elung-Jensen har en meget stor, fyldig og kraftfuld stemme, som uden problemer fylder den gamle metodistkirke, hvor Literaturhaus holder til. Hans stemme kunne formodentlig også fylde hele Københavns domkirke. Men sådan en volumen ville naturligvis ikke lyde godt i den forholdsvis lille sal i Literaturhaus.

Mads Elung-Jensen2Mads Elung-Jensen bruger en diktion, som minder om en kabaretsanger fra 30erne eller 40erne. Det skyldes sikkert hans veneration for den tids musikkultur. Visse moderne mennesker vil sikkert finde denne diktion kunstig og affekteret – på en måde har de selvfølgelig ret. På den anden side, så har jeg oftere og oftere problemer med at forstå, hvad folk siger i fjernsynet. For eksempel har jeg fuldstændig opgivet at følge med i de to nye serier “Tomgang” og “Sjit happens” på Zulu, for jeg kan simpelthen ikke forstå hvad de siger. Jeg ved ikke om problemet skyldes, at de unge skuespillere mumler eller om jeg er ved at blive halvdøv. Men jeg havde i hvert fald ingen problemer med at forstå Mads Elung-Jensen, hvilket jeg synes er en stor fordel! 

 Der var en fantastisk stemning i hele salen. Jeg havde længe mærket, hvordan den gode stemning nærmest boblede i publikum, og jeg var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før publikum var nødt til at udtrykke denne stemning i en brusende fællessang. Jamen, sikken en fantastisk stemning. Mads Elung-Jensen sang “Man kan da ikke gøre for at man har charme”, som ekstranummer. Han sang de første vers på tysk og sluttede på dansk – sammen med hele publikum. Der er ingen tvivl om, at Mads Elung-Jensen brugte sin uimodståelige charme til at forføre publikum. 

Jeg synes det var en rigtig god, hyggelig og underholdende aften. Og det var en meget vellykket forestilling. Jeg er ret vild med den kombination af lidt seriøs kultur og historieformidling tilsat en masse god musik. Mads Elung-Jensen er en brillant entertainer og Dirk Rave var rigtig god til at skabe en magisk baggrundsstemning med sin akkordeon. Dirk Rave akkompagnerede, når Mads Elung-Jensen sang, men han spillede også helt dæmpet, når Mads Elung-Jensen fortalte. Derudover læste han nogle uddrag fra datidens populære tyske litteratur, som jeg desværre ikke forstod. Det havde været rart med et ganske kort resumé på dansk. 

Man kan opleve forestillingen “BESAT” for sidste gang i Literaturhaus i aften, torsdag d. 10. oktober 2013, kl. 20,00. Billetpris 165 kr. 

Jeg anbefaler, at man kommer i god tid, for der bliver med garanti stopfuldt. 

Mads Elung-Jensen og Dirk Rave.

Mads Elung-Jensen og Dirk Rave.