Under 2. verdenskrig blev havene omkring Danmark efterhånden fyldt med mine, krigsskibe og ubåde. Det begrænsede selvfølgelig mulighederne for at drive fiskeri i de danske farvande. Men nød lærer nøgen kvinde, at spinde, og de besatte danskere var kreative. Man fandt ud af, at lave erstatninger for kaffe, the, tobak … og fisk.

For et par år siden kom Simon og Andreas, med krigsfisk til vores vegetariske julefest; det var helt klart aftenens mest populære ret. Alle krigsfisk forsvandt som dug for solen og dermed var retten genintroduceret på på det veganske menukort. Krigsfisk er lavet af pastinakker; når de er vendt i både meljævning og rasp, så smager de faktisk temmelig meget som fisk. Særlig hvis de bliver spist med citron og remoulade. Personligt synes jeg, at de smager endnu bedre end rigtige fisk, for jeg har nemlig aldrig været vild med den der væmmelige fiskesmag. Jeg kan også godt lide historien og derfor bliver jeg ved med at kalde dem for krigsfisk.

Der er ikke mange ben i denne ret, så man skal ikke være bange for, at det går i fisk.

Pastinakkerne koges 4-5 min.

Pastinakkerne koges 4-5 min.

1) Man begynder med at skrælle pastinakkerne. Dernæst skærer man dem ud i skiver som er cirka en halv centimeter tykke. Dernæst skal de koges 4-5 minutter i en gryde vand. Man kan tilsætte en bouillonterning til vandet. Jeg synes dog, at de bliver bedst, hvis man nøjes med at tilsætte salt.

Jeg bruger en tændstik til at se når de er færdige. Når man kan stikke tændstikken igennem en skive pastiknak uden særlig modstand, så er de færdige.

Pastinakkerne vendes i en meljævning med salt og peber.

Pastinakkerne vendes i en meljævning med salt og peber.

2) Så blander man mel og vand i en dyb tallerken. Det skal være sådan cirka halvt af hvert. Det er ikke nødvendigt, at være helt præcis, for man kan jo ikke gøre det forkert. Nogen gange bliver dejen lidt tykkere og nogen gange lidt tyndere, men det betyder ikke noget.

Pastinakker er temmelig søde. Lidt for søde til min smag – derfor synes jeg, at det er vigtigt at bruge salt og rigeligt med peber i det her melklister. Det er ikke for at undertrykke pastinakkernes sødme, men det giver en god kontrast.

Krigsfiskene skal også vendes i rasp.

Krigsfiskene skal også vendes i rasp.

3) Så hælder man rasp i en anden dyb tallerken.

Så vender man først pastinakskiverne i meljævningen og bagefter i raspen. De kommer jo lige fra det kogende vand og de er brændende varme. Hvis de er for varme, så kan man bruge to gafler. Det er ret nemt. Man skal dog passe på, at de ikke knækker. Og hvis de knækker alligevel, så er der jo ikke noget at gøre ved det. De smager jo godt alligevel.

Krigsfiskene steges på panden.

Krigsfiskene steges på panden.

4) Derefter skal krigsfiskene steges på panden i helt almindelig olie. Jeg synes de skal steges godt igennem, så de får en dejlig, knasende sprød skorpe. Men de må jo heller ikke blive sorte og forbrændte. Jeg synes, at resultatet bliver bedst, hvis man vender dem ret jævnligt.

Man kan spise krigsfisk på mange måder. Det smager rigtig godt på brød, sammen med en skive citron og remoulade.

Men det smager også supergodt, at spise krigsfisk sammen med kartofler, persillesovs og syltede rødbeder. Det smager bare super, superlækkert. Men pastinakkerne er stadig lidt for søde til mig, så derfor synes jeg stadig, at de skal dryppes med lidt frisk citronsaft. Så bliver resultatet altså bedste.

Krigsfiskene smager næsten lige så godt, sammen med kartofler og flødestuvet spinat.

Hvis man har lavet flere end man kan spise, så er det nemt, at varme dem dagen efter. Så bliver de lige så sprøde og lækre som da de var nylavede. Krigsfisk er også velegnet til madpakker.

Krigsfisk med kartofler og persillesovs.

Krigsfisk med kartofler og persillesovs.