I disse dage er der “DSQ Festival 2013” i København; DSQ står for the Danish String Quartet aka Den danske strygekvartet. Og de påstår ligefrem, at det er “Nordens hyggeligste festival”.

En karriere med turbo

DSQ MusikfestDet kan være svært at følge med i alt det der foregår. Jeg havde slet ikke hørt om denne festival. Jeg opdagede den kun fordi Lorry lavede et indslag om festivallen(se indslaget her) og fordi jeg tilfældigvis så Lorry den dag. Det sker ellers ikke så tit. Billetterne er gratis, men man skal bestille dem i forvejen via mail. Det er ret imponerende – og usædvanligt til en koncert med musikere på dette niveau. De fire musikere fra Den danske strygekvartet har spillet sammen siden de var 15-16 år – der har dog sneget sig en enkelt nordmand ind i gruppen. I dag er Den danske Strygekvartet ved at være nogen af Danmarks mest berømte musikere. I 2004 vandt de P2s Kammermusikkonkurrence.

I dag er Den danske strygekvartet husensemble i the Lincoln Center i New York. Derudover er de blevet udnævnt til at være “BBC New Generation Artists”, hvilket betyder masser af koncerter med verdens bedste musikere og en masse transmissioner med BBC. For nyligt har de været i studiet for at indspille en CD med nordisk folkemusik, som snart bliver udgivet. Og derudover spiller både Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland i Copenhagen Phil. Det er svært at forstå, hvordan pokker de kan nå det hele. Og samtidig har de overskud til at arrangere en hel uges festival i København!

Søetatens Pigeskole

“DSQ Festival 2013” foregår i Bygningskulturens hus, der tidligere har fungeret som Søetatens Pigeskole. På hjemmesiden skriver de en smule om bygningens historie, men adressen … ja, den må man altså selv finde. Heldigvis har vi Google.

Søetatens Pigeskole i Nyboder.

Søetatens Pigeskole i Nyboder.

Søetatens Pigeskole er en stor bygning i udkanten af det gamle Nyboder, som formodentlig er opført i gule sten; i dag er bygningen temmelig grå og mærket af 200 års vejr og vind. Det er sådan en bygning, som de fleste formodentlig går forbi uden at bemærke. Og hvem ville gætte, at denne undseelige bygning rummer en stor og flot gammel sal, som er ekstremt velegnet til klassiske koncerter …. salen har pudsede stenvægge og sammen med den imponerende svalegang, så giver det rummet en helt exceptionel akustik. Men det giver også rummet en rigtig dejlig varm atmosfære.

Métamorphoses Nocturnes

Koncerten bestod kun af et enkelt værk, som var György Ligetis 1. strygekvartet – Métamorphoses Nocturnes. “Jo nærmere den klassiske musik kommer vores egen tid, jo værre bliver den”, skrev en af mine bekendte fornyeligt til mig på Facebook. Umiddelbart er jeg temmelig enig; men samtidig kan jeg også mærke, at jeg bliver mere og mere fascineret af den nyere musik. Der er mere og mere af det, som fanger mig, selv om jeg ikke forstår det. Men jeg bliver grebet af det – og så lytter jeg igen og igen, mens jeg prøver at forstå et eller andet.

Den flotte svalegang løber hele vejen rundt om salen.

Den flotte svalegang løber hele vejen rundt om salen.

Ligetis strygekvart består af 12 korte satser, som spilles uden pause. Satserne er meget forskellige. Nogle af dem er ekstremt voldsomme og domineret af en rå og brutal urkraft. I andre satser er musikken så forsigtig, så sart og dvælende og skrøbelig, at det er helt ubeskriveligt. Disse satser rummer en hjertegribende følsomhed. Men jeg synes bestemt også, at værket rummer både munterhed og en vis løssluppen humor. Det er et stort og imponerende værk, som rummer alle mulige følelser, stemninger og sindstilstande.

Og de fire vikinger spillede med en besættende intensitet. Både i de voldsomme og de blide satser sad man helt stille og lyttede intenst … mens man kunne mærke hjertet som slog. Nogen gange slog det uroligt, som en helt naturligvis reaktion på den nervepirrende musik. Andre gange begyndte hjertet at slå tungt, som om at hjertet blev pirret af nogle sensuelle undertoner. (Her kan man opleve værket på YouTube).

Det var en helt fantastisk oplevelse og musikerne fik et stormende bifald efter koncerten.

Visuelt kunst af Casper Øbro

I programmet lover DSQ “en syrealistisk musikalsk rejse i samarbejde med VJ Casper Øbro”. De unge mennesker har masser af god humor; derfor er jeg ikke sikker på, at der er tale om en reel stavefejl i denne beskrivelse. Men de har muligvis opfundet et nyt ord; jeg synes nemlig det er et rigtig godt ord og samtidig er det faktisk en temmelig god beskrivelse af hele oplevelsen.

DSQCasper Øbro havde lavet videokunst som konstant udviklede sig og bevægede sig til musikken. Det gav hele oplevelsen en stor dybde i mange dimensioner. Først var der jo musikerne som spillede. Bag dem var der deres skygger på væggen. Og derover var der Casper Øbros visuelle design. Alle disse elementer skabte en fuldendt og meget stemningsfuld helhed. Det mest imponerende var en slags abstrakt gengivelse af musikerne som spillede. Man kunne ikke rigtig se dem, men blot ane en hånd eller en person eller et instrument i de flydende grålige toner på væggen.

Er det ikke for lidt at tage helt ind til byen for en koncert, som kun varer i 20 minutter? Nej, det er det ikke. Det er jo ikke kvantitet, men kvalitet ….. denne koncert var en helt uforglemmelig oplevelse. Jeg er glad for, at de ikke spillede andre værker. Jeg var så fyldt med indtryk da jeg gik hjem og jeg er glad for, at de ikke blev forstyrret af indtrykkene fra andre værker. Samtidig var det også dejligt at komme lidt tidligt hjem, så man stadigvæk havde tid, overskud og energi til at nyde og fordøje alle indtrykkene og tankerne efter koncerten.

DSQ Festival