Både altertavlen og alterbordet er skabt af Per Kirkeby i 2003.

Både altertavlen og alterbordet er skabt af Per Kirkeby i 2003.

Søndag var jeg til foredrag i Gurre kirke om Gurre slotsruin og alle de sagn som knytter sig til stedet, om Arnold Schønberg og hans Gurrelieder, og meget, meget mere. Inden pausen var der mulighed for at stille spørgsmål. Der var én som spurgte, hvad altertavlen forestillede. Sognepræsten Annemette Nissen var til stede blandt publikum, så det kunne hun selvfølgelig svare på. Hun benyttede sig straks af chancen og stjal ordet – ja, hun stjal simpelthen ordet, selv om der står i det 7. bud, at man ikke må stjæle. I stedet for at nøjes med at besvare spørgsmålet, så fortalte hun hele kirkens historie; …. og det er jeg glad for, for det var nemlig rigtig spændende.

Gurre kirke er bygget i 1917-1918. Den kostede 62.000 kr, hvoraf staten betalte 30.000 kr. Resten blev betalt af sognets beboere. Gennem flere år gik man simpelthen rundt i hele sognet før jul og samlede ind ved dørene. Når man byggede kirker i fortiden, så blev byggeriet oftest betalt af de lokale adelsmænd og landsbykirkerne hørte ind under godserne. Når man bygger kirker i dag, så er alle medlemmer af den danske folkekirke selvfølgelig med til at betale, for sådan et byggeri bliver jo finansieret over kirkeskatten. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det må give en helt anden grad af tilknytning og tilhørsforhold, når man direkte har været med til at betale. Dernæst må det også give en særlig følelse af fællesskab i sognet – på den måde er Gurre kirke jo en rigtig folkekirke. Og formodentlig en af de meget få i hele landet.

Sognepræst Annemette Nissen.

Sognepræst Annemette Nissen.

Der var en gårdmand som ville skænke en byggegrund til byggeriet. Denne grund lå i en sænkning ved Nyrup Hegn. Da arkitekten Carl Brummer så stedet, blev han ikke begejstret: “Man skal ikke se ned på en kirke. Man skal se op til en kirke”, sagde han, og pegede på Spidsbjerg Bakke som lå ved siden af. Selv om jeg ikke er troende, så synes jeg, at det er en smuk tanke og en helt fantastisk historie.

Gurre kirke må være en af de smukkeste kirker jeg nogensinde har set. Jeg vil ligefrem kalde den pittoresk. Uanset hvilken side man ser den fra, så bliver man helt overvældet! For nyligt var jeg i Gurre for at tage nogle billeder – også billeder af Gurre kirke. Jeg tog vist omkring 200 billeder bare af kirken. Hver eneste gang jeg tog et eneste skridt, så følte jeg, at jeg var nødt til at tage ti billeder ……

Der går en smal vej op til kirken; formodentlig bruges vejen primært af præsten og derudover i forbindelse med bryllupper og begravelser. Vejen snor sig rundt om Spidsbjerg bakke, så det ser ud, som om at den fører direkte ind i himlen.

Lige ind i himlen ....

Lige ind i himlen ….

“Men det ligner jo en rigtig kirke” – i følge Annemette Nissen, så er det typisk det første folk siger, når de ser kirken. Og det er fuldstændig korrekt. Den hvidkalkede kirke med det høje kirketårn og det røde tag ligner en traditionel gammel dansk landsbykirke. Alligevel er der visse tegn, som afslører kirkens virkelige alder. Sognepræsten nævnte vinduerne, som er typiske for tiden omkring første verdenskrig.

Jeg bemærkede selv andre tegn – der var ingen kalkmalerier, som man ser det i mange danske kirker fra middelalderen og begyndelsen af renæssancen. Der var heller ingen døde mennesker i gulvet eller i murene. Helt op i 1800-tallet var det jo ikke noget særsyn, at både adelsmænd og damer kunne få deres sidste hvilested på en fornem plads i kirken, mod at de til gengæld forærede halvdelen af deres jordiske gods til kirken. Jeg tror aldrig, at jeg har været i en dansk landsbykirken uden den slags gravsteder; endnu en gang tænker jeg, at Gurre kirke er en rigtig folkekirke. Det er ikke herremandens kirke.

Kirkerummet med de smukke lamper.

Kirkerummet med de smukke lamper.

Gurre kirke er lige så smuk indvendig som udvendig. Kirkerummet er meget rent og indretningen er helt traditionel. Træbænkene, rækværket foran alteret og pulpituret er holdt i grå nuancer, som man finder det i mange gamle danske kirker. Væggene og loftet er hvide og helt nøgne – men de virker slet ikke kolde. Tværtimod. Der er en dejlig varm stemning i rummet. Der var en særlig fred og ro, som gav en dyb følelse af mentalt velvære. Oprindeligt var der PH-lamper i loftet. For nogle år siden blev de stjålet – ikke bare én gang, men to gange, ganske kort tid efter hinanden. Dernæst valgte man, at anskaffe nogle andre lamper. Heldigvis! Jeg har aldrig været særlig begejstret for PH-lamper, men jeg er helt vild med de nye lamper. Jeg er sikker på, at de er med til at skabe den varme stemning i rummet. 

Gurre kirke blev tegnet af arkitekt Carl Brummer.

Gurre kirke blev tegnet af arkitekt Carl Brummer.

Når man bygger nye kirker i dag, så bryder man gerne med alle gamle traditioner for kirkebyggeri. Efter mit besøg i Gurre kirke, så synes jeg det er værd at overveje om det er smart; giver det ikke en følelse af fremmedgørelse? Virker det ikke forstyrrende for den religiøse oplevelse? Da jeg kom ind i Gurre kirke, så følte jeg mig ligefrem hjemme. Det skyldtes selvfølgelig genkendeligheden, men bestemt også, at jeg straks kunne se den kulturhistoriske udvikling, som kirken er en del af. Jeg kunne genkende mig selv i kirken og den historie som udgør mine rødder flere hundrede år tilbage i tiden …. jeg tror, at mange moderne arkitekter undervurderer, hvor stor en værdi der ligger i dén oplevelse!

Gurre kirke ligger øverst på Spidsbjerg bakke.

Gurre kirke ligger øverst på Spidsbjerg bakke.

Den eneste udsmykning i kirken er Per Kirkebys smukke altertavle, som er et sortpatineret bronzerelief. Hvis man kigger grundigt på det abstrakte motiv, så finder man tværbjælken fra korset, samt silhouetten af Jesu hoved, i tavlens øverste del. I den nederste del ser man gravhulen, hvor tre sten er væltet til siden. Værket hedder “Opstandelse” og det vejer 225 kg. Inden det blev installeret, var det nødvendigt at forstærke både gulvet og væggen med jerndragere. Jeg synes det er enormt flot og det passer rigtig godt til kirken. Det harmonerer med den sorte over- og underkant på rækværket foran alteret og den sorte kant øverst på prædikestolen. Det er selvfølgelig også en kontrast til det hvide rum og dermed bliver værket helt automatisk det centrale punkt i hele kirkeskibet. Men den abstrakte fortolkning af Jesu lidelse og genopstandelse, har også en harmoniske balance med den æstetisk rene kirke.

Gurre kirke.

Gurre kirke – en ægte folkekirke.

Jeg er hardcore ateist og derfor er det jo ikke så underligt, at der kan gå temmelig lang tid mellem mine besøg i en kirke. Selv om jeg ikke er særlig vild med kristendom – eller andre religioner! – så betyder det ikke, at jeg har noget imod kirker. Tværtimod. Jeg er faktisk lidt vild med kirker. De danske kirker er jo en slags koncentreret Danmarkshistorie, kulturhistorie og kunsthistorie.

Annemette Nissen fortalte meget levende og engageret om sin kirke – og det var rigtig spændende. Jeg er rigtig glad for, at vi fik dette lille foredrag presset ind i programmet. Det var ganske tydeligt, at Annemette Nissen elsker sin kirke – og det kan jeg godt forstå. Jeg er nemlig selv blevet lidt forelsket i Gurre kirke og jeg håber, at jeg får mulighed for at besøge kirken en anden gang.

Smukke Gurre kirke - opført 1917-1918.

Smukke Gurre kirke – opført 1917-1918.