Klokken 7 i morges til jeg til Helsingør, fordi jeg mangler nogle billeder til et kommende blogindlæg. Jeg stod og frøs en hel time på den yderste havnemole – men vejret snød mig! Jeg kan jo ikke påstå, at det var solen, for den er selvfølgelig stået op. Men der var alt for mange skyer over Sverige og derfor blev det en temmelig grå og farveløs solopgang.

Men jeg vidste godt, at jeg tog en chance; jeg kunne nemlig ikke se lysene i Sverige fra min terrasse. Til gengæld var der masser af stjerner og så var der jo en chance. Men pyt, pyt – jeg prøver igen en anden gang. Jeg giver nemlig aldrig op!😉

Vægmalerier 2Jeg fik ikke de billeder jeg kom efter; til gengæld så jeg de flotteste vægmalerier, som jeg nogen sinde har set. Klik på billederne; så opdager man, at de er fyldt med de mest fantastiske detaljer. Hvis man hellere vil se værkerne i virkeligheden, så er adressen hhv. Kongensgade 23 og Allégade 7 i Helsingør. De ligger ved siden af hinanden.

Det første værk er skabt af den amerikanske kunstner Garin Baker og forestiller en scene fra Helsingør skibsværft. Det andet værk er skabt af spanieren Oriol Caminal Martinez og italieneren Piercarlo Carella; det forestiller et gammel sejlskib, et motorskib og et kæmpestort containerskib, som formodentlig er tilhører Mærsk. En af hensigterne med værkerne er at bevare erindringen om Helsingør som en vigtig skibshavn, men det sidste værk fortæller om tankevækkende historie om den teknologiske udvikling. Der var fernisering på værkerne d. 2. august 2013.

Vægmalerier 1