Onsdag aften var der koncert med Copenhagen Phil – en koncert som de kaldte “Jul med Beethoven”. Men hvad havde koncerten med den forestående jul at gøre? Ja, det er spørgsmålet ….

Første værk var Beethovens strygekvartet opus 131, som blev spillet af Den danske strygekvartet.

Copenhagen Phil

Copenhagen Phil. Copyright: Jens Drejer.

Der var helt stille i salen, da Frederik Øland spillede de første langsomme, sprøde og vibrerende violintoner. Det var så enkelt og så smukt, at man fra starten blev grebet om hjertet. Dernæst fulgte Rune Tonsgaard Sørensen også på violin.  Tonerne slyngede sig om hinanden i en slags melankolsk toneleg – endelig fulgte Fredrik Sjölin på bratsch og Asbjørn Nørgaard på cello. Værket består af syv satser, som spilles uden pause. Efter den melankolske begyndelse følger en sats i et muntert og opløftende tempo. En anden sats kan bedst beskrives som stormfuld og ekstatisk. Men jeg syntes også, at der var masser af humor i værket – det synes jeg, at der er i meget af Beethovens musik. Jeg er overbevist om, at den gamle havde masser af humor, selv om han har ry for det modsatte. Det må skyldes Skæbnesymfonien. I denne strygekvartet følte jeg særligt denne humor, når musikerne knipsede på strengene. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Disse fire vikinger er nogle fantastiske musikere og der er en helt usædvanlig magi i luften når de spiller. Hvis man ikke kan mærke det, så anbefaler jeg, at man straks søger læge og får tjekket om hjertet virker som det skal!

Basunist Christian Schmiedescamp.

Basunist Christian Schmiedescamp. Copyright: Jens Drejer.

Endnu en gang var det Christian Schmiedescamp, som på en levende og spændende måde præsenterede aftenens program før koncerten begyndte. Han fortalte blandet andet, at Beethoven var en af de første som brugte musikken til at skabe lyriske naturstemninger. Det er meget tydeligt i hans 6. symfoni – Pastorale – som blev spillet efter pausen. Der er masser af fugle som synger i skoven. Der er et gigantisk uvejr med lyn og torden. Det er smuk og dejlig musik.

Der er dog ingen tvivl om, at det var Den danske strygekvartet, som leverede aftenens højdepunkt. De spillede et værk, som var et af komponistens egne favoritter. Nu er en komponist jo ikke altid den bedst kvalificerede til at bedømme sine egne værker, men en uuddannet koncertgænger som undertegnede kan vel godt tillade sig at være enig med ham. Dernæst blev værket spillet af fire fænomenale musikere – uanset hvem der efterfølger sådan en begyndelse, og uanset hvad de spiller, så er det klart, at de står over for en temmelig stor udfordring. Jeg tror, at vi var halvvejs gennem den 6. symfoni før musikken endelig fangede min opmærksomhed.

En nisse til koncert.

En nisse til koncert. Copyright: Jens Drejer.

Det var en god koncert og en rigtig hyggelig aften – ikke mindste fordi, at jeg var i rigtig godt selskab. Men hvad i alverden har disse to værker og hele denne koncert med julen at gøre? Ja, det er stadig et uafklaret spørgsmål …. Min ledsager opdagede dog to julemænd, som overværede koncerten fra nogle diskrete pladser mellem orgelpiberne. Ude på landet stiller man gerne risengrød ud til nisserne. I Konservatoriets gamle koncertsal er man måske nødt til at bruge andre metoder, for at tækkes nisserne og undgå ballade i denne søde juletid. Ellers kunne man måske risikere rod i noderne og andre uheldige oplevelser. Måske var det derfor, at man havde kaldt koncerten for “Jul med Beethoven”? Måske var det for at lokke nisserne frem og gøre dem i godt humør med en masse god musik? Hvis det er tilfældet, så må vi jo håbe, at det lykkedes ….. !

The Danish String Quartet som efterhånden er nogle af Danmarks mest berømte musikere.

The Danish String Quartet som efterhånden er nogle af Danmarks mest berømte musikere. Copyright: Jens Drejer.