Nøddeknækkeren og musekongen.

Nøddeknækkeren og musekongen.

For nogle måneder siden genåbnede Hotel D´Angleterre efter en længerevarende ombygning. Det er dejligt, at alle stilladserne endelig er væk, så vi alle kan glæde os over endnu en formidabel juleudsmykning på det gamle hotel. Der er slet ingen tvivl om, at det er her man finder Københavns mest pompøse og ekstravagante juleudsmykning, og alle forbipasserende er behørigt imponerede. Jeg har været forbi nogle gange og hver eneste gang står der en hel gruppe mennesker, som er i gang med at fotografere. Der er simpelthen ingen som går forbi uden at standse foran hotellet.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Den opsigtsvækkende udsmykning forestiller historien om Nøddeknækkeren. Balletten – med musik af Tjajkovskij – har i mange år været en rigtig juleklassiker. For en del år siden havde jeg en partner som var vild med ballet. Han slæbte mig med til 5 eller 6 balletter – 2 af disse forestillinger var Nøddeknækkeren. Jeg er bare ikke til ballet. Jeg keder mig noget så forfærdeligt. Men musikken er jo dejlig, siger folk altid …. jaja. Det er sikkert derfor, at jeg altid sover fuldstændig fantastisk. Det gælder også til Nøddeknækkeren. Den sidste gang jeg så Nøddeknækkeren, nåede jeg faktisk kun at sætte mig i sædet før jeg faldt i søvn. Så skulle man jo tro, at jeg ville være frisk og veludhvilet til anden akt. Men endnu en gang sov jeg dybt fra musikken begyndte og indtil jeg blev vækket af publikums klapsalver.

Midt på hotellets store balkon ser man en mand med en høj, sort hat, som læser højt for en lille pige, der sidder med en nøddeknækker i favnen. Jeg er bange for, at der er mange forbipasserende, som forledes til at tro, at det er H. C. Andersen – og dermed også, at “Nøddeknækkeren” er skrevet H. C. Andersen. Men det er ikke tilfældet. “Nøddeknækker og musekonge” er skrevet af E. T. A. Hoffmann.

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Når man taler om eventyr, så er der først og fremmest de uendeligt mange folkeeventyr. Så har man de altdominerende eventyrforfattere H. C. Andersen og brødrene Grimm. Men så var der også E. T. A. Hoffmann, som var i en klasse helt for sig selv. Han eventyr er fyldt med ånder, feer og alfer. Dernæst er hans eventyr ofte temmelig grumme og makabre. For et par år siden udgav forlaget KLIM to store bind med udvalgte eventyr og det var en meget usædvanlig oplevelse. Jeg har vist aldrig læst noget der var så afsindigt og besynderligt. Jeg sad gang på gang og tænkte, at sådan noget kan man altså kun skrive, hvis man er på LSD …. eller noget lignende. Men jeg er stadig ikke helt sikker på om det var positivt? Eller negativt?! Men det var i hvert fald ikke kedeligt. Det var næsten som at blive fanget i en anden persons rablende – men også fascinerende! – vanvid! Der er så mange overnaturlige væsner i Hoffmanns historier, at jeg er fuldstændig overbevist om, at han selv har troet på en reelt eksisterende åndeverden. Flere gange havde jeg ligefrem den tanke, at Hoffmann og jeg simpelthen levede i hvert sin verden.

Der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker Hoffmanns eventyr frem for balletten. “Nøddeknækker og musekonge” er en ganske usædvanlig historie, som jeg gerne vil anbefale. Men jeg er ikke sikker på, at den er egnet for børn!

Hotel D`Angleterre 2013.

Hotel D`Angleterre 2013.