Da jeg boede på Bispebjerg kunne jeg selvfølgelig godt se himlen over byen – selvfølgelig kunne jeg det. Jeg kunne i hvert fald se et stykke af himlen. Men så flyttede jeg til Nordsjælland og pludselig gik det op for mig, at selv om jeg kunne se himlen over Bispebjerg, så havde jeg primært set over på ejendommen overfor. Eller ned på folk som gik på gaden. Eller trafikken…… det var faktisk sjældent, at jeg så på himlen. 

Og nu er det helt modsat; når jeg kigger ud af vinduerne, så kan jeg selvfølgelig godt se de mange huse og bygninger rundt omkring mig – men de fylder ikke længere hele mit synsfelt. I stedet for er himlen pludselig blevet kæmpestor. Der er bare himmel til alle sider ….. og jeg elsker det! Hver anden dag nyder jeg den mest pragtfulde solopgang. Eller solnedgang. Nogen gange det ene og nogen gange det andet …..🙂

IMG_8254