Hørsholm kirkes sognegård.

Hørsholm kirkes sognegård.

Da jeg begyndte at lytte til klassisk musik, så var det først og fremmest de traditionelle publikumshits, som “Für Elise”, “An der schönen blauen Donau” osv. De første værker jeg selv købte var Tjajkovskijs 1812-ouverture, hans første klaverkoncert, Beethovens symfonier og Chopins nocturner. Jeg er stokhamrende konservativ og jeg var absolut IKKE interesseret i nyere musik. Jeg syntes, at det var alt for underligt og absurd. Men så hører man alligevel lidt her og lidt der. Efterhånden begyndte det alligevel at fange min interesse. I løbet af de sidste par år er Mahler, Prokofjev og Shostakovich blevet nogle af mine foretrukne komponister … Ikke nok med det, men jeg bliver også mere og mere interesseret i det klassiske musik som der skrives i dag.

Bo Lundby-Jæger; organist, dirigent og komponist.

Bo Lundby-Jæger; organist, dirigent og komponist.

Fredag aften var jeg til en koncert med Bo Lundby-Jæger, som er født i 1964. Han er både organist, dirigent og komponist. Det var en portrætkoncert, hvor der blev spillet musik fra hele hans karriere og alle værker blev præsenteret af hovedpersonen selv: en mand med en meget stærk og varm udstråling.

Aftenens første værk var en klaver kvintet i 3 satser. Det var et fantastisk værk; musikken var både kraftfuld, energisk og temperamentsfuld – men også dybsindig og kompleks. Jeg var særlig vild med den tredje sats, som ligefrem gav mig hjertebanken.

Dernæst fulgte værket “Plant ingen træer”, hvor Bo Lundby-Jæger har sat musik til et mere end tusind år gammelt kinesisk digt. Teksten blev sunget af Opera i provinsens kor. “Opera i provinsen” er et mindre ensemble, som hører hjemme i Odsherred. Og hvad skal man så forvente af sådan et kor? Ja, det er spørgsmålet … jeg havde i hvert fald ikke forventet sådan en fylde og sådan en dybde. De var dødhamrende professionelle og jeg blev slet ikke forbavset, da jeg kom hjem og tjekkede deres hjemmeside, hvor der stod, at flere af medlemmerne er ansat i Det kongelige teaters kor. Jeg kan selvfølgelig ikke høre hvem der synger i det kongelig operakor og hvem der ikke gør. Men der var ingen som faldt igennem. De var alle sammen særdeles dygtige sangere. Hvis man havde sagt til mig, at de alle sammen var medlemmer af det kongelige operakor, så er der ingen tvivl om, at jeg ville tro på det.

Mezzosopran Mariann Amdisen.

Mezzosopran Mariann Amdisen.

“Plant ingen træer” var et fascinerende lille kunstværk: korets sang bølgede frem og tilbage sammen med musikken, så komponisten fik skabt en musikalsk illusion, hvor man nærmest mærkede en blid vind som vuggede træernes grene og blade fra den ene side til den anden. Det var virkelig imponerende og jeg kunne slet ikke lade være med at give mig hen i stemningen.

Sidste år udgav digteren og musikeren Jesper Lützhøft en digtsamling, som hedder “Halvvejen”. Bo Lundby-Jæger har sat musik til et udvalg af disse digte. Teksterne blev sunget af mezzosopran Mariann Amdisen. Hun har en meget varm, fyldig og behagelig stemme, som man slet ikke kan undgå at blive helt forelsket i. Jamen, jeg er fuldstændig fortryllet af hendes fantastiske og smukke stemme. Hun blev akkompagneret af komponisten på klaver og digteren på guitar.

Bo Lundby-Jæger

Bo Lundby-Jæger

Jeg har et temmelig anstrengt forhold til digte; det er sådan en kunstig og affekteret kunstform, som jeg bare ikke bryder mig om. Derfor var dette værk selvfølgelig ikke det som umiddelbart appellerede allermest til mig og min smag. Men jeg er da heller ikke mere forstokket end at jeg er villig til at indrømme det, når jeg alligevel falder over et digt som griber mig eller imponerer mig. Det skete med Jesper Lützhøfts digt “Kærlighedsscene”, hvor to elskende forsøger at overgå hinanden i kærlighedsytringer: “Du er min tulipanmund/ sagde hun/ og han svarede/ Du er mine kolibriøjne …” Det begynder så tilforladeligt, men så siger han: “Du er mine stjernetågeører/ og hun syntes ikke hun ville stå tilbage/ Du er min kosmoshage/ men han afværgede katastrofen med et velturneret/ Du er mine kokosbryster/ og hun sagde forbløffet/ Du er min margueritrute/ den var lidt overraskende og han satsede lidt med/ Du er min Dom Perignon navle … ” Jeg vil ikke afsløre, hvordan denne lyriske kærlighedsleg ender, men det er et genialt digt! Det er både underfundigt og meget, meget morsomt! 

Jesper Lützhøft på guitar.

Jesper Lützhøft på guitar.

Koncertens sidste værk var et tidligt værk fra 1994, skrevet for solo klaver. Det var både kraftfuldt og udfordrende, intenst og fyldt med kompleksitet. Jeg var vild med det. Det var koncertens finale og det var bestemt også koncertens højdepunkt. Jeg sad fuldstændig forkrampet og anspændt for at få hver eneste tone med. Det er lige præcis sådan noget musik, som jeg er vild med. Hvis Bo Lundby-Jæger udgav et album med klavermusik, så ville jeg skynde mig at bestille et eksemplar hurtigst muligt!

Jeg oplevede koncerten i Hørsholm kirkes sognegård fredag d. 24. januar – der kom desværre ikke særlig mange mennesker. Det skyldtes uden tvivl, at det var en af vinterens koldeste aftener og samtidig var der semifinale i EM for håndbold. Man kan vist godt sige, at det var et sammenfald af flere uheldige omstændigheder. Dagen efter blev koncerten gentaget i Skt. Jakobs kirke på Østerbro.

Men der er endnu en chance: søndag d. 26. januar kl. 16,00 kan man nemlig høre koncerten i Stavnsholt kirke i Farum. 

"Opera i provinsens"-kor.

“Opera i provinsens”-kor.