Torsdag aften greb Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht selv dirigentstokken og førte publikum en tur ned af Memory Lane. Det var en aften hvor H.C. Lumbye og Strauss var de altdominerende komponister og værkerne havde titler som “Hilsen til Tivolis abonnenter”, “Florentinermarsch”, “Kjøbenhavns Jernbane-dampgalop”, “Rutschebanegalop” og “Pjerrots bluse” …. når man ser den sidste titel, så tænker man, at det må simpelthen være løgn, men den er skam god nok.

Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht fremkaldte masser af latter med sine sjove anekdoter.

Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht fremkaldte masser af latter med sine sjove anekdoter.

Henrik Engelbrecht ledsagede alle musiknumrene med små anekdoter og sjove historier. Han fortalte fx om folks angst og bekymring i forbindelse med åbningen af Danmarks første jernbane, som gik fra København til Roskilde – man var simpelthen bange for, at den menneskelige organisme ikke ville overleve at bevæge sig med den flyvende fart af 40 km i timen. Henrik Engelbrechts gode humør og hans joviale humor fremkaldte den ene latterbølge efter den anden – dertil var der en overdådighed af fejende og forførende valse, galopper og polkaer. Sjældent har jeg oplevet sådan en fantastisk fest i Tivolis koncertsal.

Christian Schmiedescamp forklædt som toreadoren Escamillo.

Christian Schmiedescamp forklædt som toreadoren Escamillo.

Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen  og åbnede i 1843. H.C.Lumbye var den første chef for Tivolis Symfoniorkester – i de første mange år var det ikke almindeligt, at der optrådte sangere sammen med Tivolis Symfoniorkester. Men publikum ønskede alligevel at høre tidens hits – det gælder fx musikken fra Bizets opera Carmen, som blev uropført i Paris i 1875. Når man ikke lige kunne få fat i en sanger, så skiftedes musikerne til at optræde som solist. Det blev illustreret af basunist Christian Schmiedescamp, der spillede Escamillos Toreador-arie – passende klædt i spansk tyrefægterdragt med masser af kniplinger og blodrød kappe. Sådan har vi aldrig set ham før og det fremkaldte en sprudlende munterhed i salen, da han trådte ind på scenen.

Dette er selvfølgelig et billede af Tuva Semmingsen - men jeg synes også det er et godt billede af Jon Gjesme, som er violinist og koncertmester i Tivolis Symfoniorkester. Man kan tydeligt se, at musikerne morede sig lige så meget som publikum!

Dette er selvfølgelig et billede af Tuva Semmingsen – men jeg synes også det er et godt billede af Jon Gjesme, som er violinist og koncertmester i Tivolis Symfoniorkester. Man kan tydeligt se, at musikerne morede sig lige så meget som publikum!

Når der så endelig kom sangere for at optræde i Tivoli, så blev de modtaget som moderne superstjerner. Det blev illustreret af Tuva Semmingsen, der kom for at synge en arie fra Rossinis opera “Barberen i Sevilla”. Tuva Semmingsen kom sejlende og svansende ind på scenen, mens hun vendte og drejede sig, så publikum kunne beundre hende både forfra og bagfra …. og publikum skreg af grin! Jeg tror hun overraskede alle med sit talent for at spille diva. Måske har hun ligefrem gået og gemt på en diva, som bare ventede på en chance for at springe ud…..

Koncertens officielle program sluttede med “Plappermäulchen” – en polka af Josef Strauss. Men det betød bestemt ikke, at aftenen var slut – næh nej. Det betød bare, at det var blevet tid til at afsløre koncertens højdepunkt, for dem som ikke allerede var informeret – Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht fyldte 50 år.

Dagens fødselar!

Bare man har charme, selvtillid og lækkert hår, så er det ingen sag at fylde 50 – og dagens fødselsar mangler ingen af delene!

Henrik Engelbrecht må være den bedste og den mest engagerede musikchef, som Tivolis koncertsal har haft i rigtig mange år. Hans vigtigste opgave er selvfølgelig at engagere de mange musikere til koncertsalens mange arrangementer. Men derudover deltager han også selv aktivt, når han ved flere lejligheder optræder som konferencier og guider publikum gennem operaforestillinger og andre begivenheder. Derudover kan man ofte møde ham i pauserne, hvor han slentrer rundt mellem publikum – han viser på utallige måder, at han er en både aktiv og nærværende musikchef. Til en almindelig, gennemsnitlig aften i Tivolis koncertsal vil jeg gætte på, at cirka 75-80% af pladserne på gulvet er besat. Så er der selvfølgelig lukket til balkonen. Torsdag aften kom der så mange gæster, at der kun var ledige pladser i det øverste venstre hjørne på balkonen. Jeg har ikke set så mange mennesker i Tivolis koncertsal siden Lawrence Brownlee optrådte med Bizets Perlefiskerne og det er tre år siden. Det var jeg slet ikke forberedt på, da jeg ankom 10 minutter før koncerten – havde jeg været forberedt på alle de mennesker, så var jeg sandelig kommet noget før.

Mange var sandsynligvis kommet på grund af programmet – men jeg er temmelig sikker på, at mange også var kommet for at ønske musikchefen tillykke med den runde fødselsdag. Der er slet ingen tvivl om, at han er en meget populær musikchef.

Tuva Semmingsen springer ud som ægte diva!

Tuva Semmingsen springer ud som ægte diva!

Først fik fødselaren en lille fødselsdagsgave. Derefter var der fødselsdagssang fra et stående publikum og Tuva Semmingsen fungerede som forsanger. Så sang Tuva Semmingsen “Somewhere over the rainbow” – normalt bryder jeg mig absolut IKKE om operasangere som synger den slags. Ikke fordi at det er mindre fint eller noget i den retning. Men mange operasangere bruger også deres operastemme(hvis man kan udtrykke det på den måde), når de synger alt muligt andet og jeg synes det lyder ganske forfærdeligt. Det gjorde Tuva Semmingsen ikke – hun droppede operastemmen og sang “Somewhere over the Rainbow” så gribende og hjerteskærende, at man fik en hel klump i halsen – jeg kender kun Tuva Semmingsen fra operaen, men efter denne oplevelse, så har jeg en skummel anelse om, at hun måske er en af Danmarks allerbedste sangerinder uanset genre.

Koncerten sluttede med en version af Lumbyes Champagnegallop, som jeg aldrig har oplevet før. Normalt har man en snor i champagneproppen, så man har lidt styr på den. Men den snor havde man fjernet i dagens anledning. Og ikke nok med det, men musikeren sigtede direkte på dirigenten, så han skiftevis måtte springe til den ene og den anden side for ikke at blive ramt …. i stedet fløj proppen langt ud i salen og landede blandt publikum. Det var en særdeles munter og festlig afslutning på en temmelig usædvanlig koncert.

5 stjerner

Det er tre år siden, at jeg sidst har oplevet så mange mennesker i Tivolis koncertsal.

Det er tre år siden, at jeg sidst har oplevet så mange mennesker i Tivolis koncertsal.