I går modtog bratschist Asbjørn Nørgaard og pianist Emil Gryesten hver 250.000 kr fra Aennchen og Eigil Harbys Fond. De modtager de mange penge i form af rejselegater, som de kan bruge til videreuddannelse og studier i udlandet. Men der var selvfølgelig også masser af musik på programmet og de to legatmodtagere fik masser af mulighed for at demonstrere deres talenter.

Koncerten begyndte med Mozarts Ouverture til La Clemenza di Tito spillet af det store kammerorkester, som bestod af studerende fra både Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det var kraftfuldt – men også en lille smule tungt. Mozarts ouverture havde ikke så meget energi, tempo og elegance som man godt kunne have ønsket. 

Så optrådte Asbjørn Nørgaard som solist i værker af Telemann og Carl Maria von Weber. Derefter var der prisoverrækkelse og pause.

Carl Maria von Weber(1786-1826)

Carl Maria von Weber(1786-1826)

Efter pausen spillede Emil Gryesten som solist i Mozarts Klaverkoncert nr. 24 – jeg kan forestille mig, at man har valgt dette værk, fordi der allerede i første sats kommer et temmelig langt solostykke, hvor pianisten får lov til at folde sig ud og vise hvad han kan – Emil Gryesten spillede flot og virtuost. Alligevel synes jeg ikke, at det var helt optimalt. Helhedsindtrykket var hverken gribende eller vedkommende – hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det var lige på grænsen til det kedelige. Hvad var problemet? Hvis jeg skal tillade mig et forsigtigt gæt, så tror jeg det var orkestret, som var problemet. For det første er de unge musikere studerende og der er stadig meget de skal lære. For det andet var orkestret sammensat af studerende for to forskellige musikkonservatorier – de er formodentlig ikke vant til at spille sammen og hvem ved, hvor mange gange de har haft mulighed for at øve …. Men man skal huske, at en anmeldelse er altid et udtryk for en subjektiv mening. Jeg synes ikke dette var specielt vellykket, men jeg bliver rigtig glad, hvis der er andre som har den modsatte holdning. 

Bratschist Asbjørn Nørgaard.

Bratschist Asbjørn Nørgaard.

Koncerten sluttede med et ekstranummer, hvor Emil Gryesten virkelig brillerede – her spillede han solo, hvilket bestyrker mig i min mistanke om at orkestret var aftenens problem. Emil Gryesten fortalte ikke hvad det var for et nummer, men det er okay, for jeg elsker den der leg som hedder “gæt en komponist”. Jeg gættede på Debussy, men det var desværre forkert. Det var en russisk komponist, som jeg aldrig før har hørt om og så er det selvfølgelig svært at gætte rigtigt. Det vigtigste er også, at Emil Gryesten brugte dette lille ekstranummer til at vise, hvorfor han havde fået et legat på 250.000 kr. Han spillede skarpt og helt formidabelt. Det var 5-6 minutter fyldt med en berusende dynamik, tempo og masser af energi. Teknisk set var det utrolig flot spillet, men der var også masser af følsomhed i Emil Gryestens opførelse, som gav værket både dybde og stor intensitet. 

Men aftenens højdepunkt var alligevel Asbjørn Nørgaard, som primært er kendt fra Den Danske Strygekvartet. Han spillede – som altid! – med masser af virtuositet, energi, selvtillid og harmoni. Der var ikke den mindste smule usikkerhed …. allerede i det første værk, som var Telemanns “Koncert for bratsch og orkester”, formåede Asbjørn Nørgaard at løfte musikken op på et helt andet niveau. Orkestret livede op, musikken fløj af sted og bratschen løb let og legende over de brusende bølger af musik, som skyllede ud over publikum. Særlig i fjerde sats var der nogle flotte og fyrige kadencer, som blev leveret med masser af energi og virtuositet.

Det samme gjaldt i Carl Maria von Webers “Andante og rondo ungarese for bratsch og orkester” – første del er mørk og forførende. Anden del er en festlig og fejende flot rondo, som var en passende optakt til den efterfølgende prisoverrækkelse.

4 stjerner

Det store kammerorkester bestod af studerende fra både Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Det store kammerorkester bestod af studerende fra både Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.