Jeg kan ikke spille et instrument. Jeg kan heller ikke læse noder. Jeg kommer fra et rigtigt landproletariat, hvor Birthe Kjær, Keld Heick og Bjørn Tidemann udgjorde de kulturelle højdepunkter. På den baggrund er det selvfølgelig klart, at jeg hører til dem som har haft lidt svært ved at forstå, hvad en dirigent egentlig laver. Men jeg har set flere programmer i fjernsynet om dirigenter og deres arbejde. Jeg kan blandt andet huske, at DR2 havde en hel temaaften om dirigenter – efterhånden har jeg endelig forstået, hvad dirigenten laver og hvorfor han er så vigtig for et symfoniorkester. Men så bliver man jo igen helt forvirret, når man sidder til en koncert, hvor orkestret spiller helt formidabelt, selv om dirigenten mangler ….

Det var nemlig præcis hvad der skete i Tivolis Koncertsal torsdag aften!

Koncerten begyndte med Mozarts symfoni nr. 16 og Tivolis Symfoniorkester spillede fuldstændig sublimt. Musikken var både levende og meget intens. Den var fyldt med farver og nuancer. Først blev man løftet helt op i skyerne af de høje toner. Bagefter blev man trukket ned af de mørke toner – og det skete i et svimlende tempo, så man fik et helt sug i maven. Jeg var helt beruset og ekstatisk før vi var halvvejs gennem Mozarts symfoni. Jeg oplevede et symfoniorkester der virkelig var i topform og spillede med en helt ekstraordinær præcision – sikken en fantastisk oplevelse!

Den franske dirigent og pianist Jean-Efflam Bavouzet.

Den franske dirigent og pianist Jean-Efflam Bavouzet.

Endelig kom aftenens hovedperson på scenen – den franske pianist Jean-Efflam Bavouzet blev opdaget af Sir Georg Solti i 1995, som der står i programmet. Der er forskel på at være en formidabel pianist og at være en berømt pianist. Da Georg Solti opdagede Bavouzet rykkede han hurtigt fra den ene kategori til den anden. Jean-Efflam Bavouzet har givet en masse koncerter og indspillet en masse musik på CD. Torsdag aften debuterede han som dirigent.

Det næste værk var Haydns klaverkoncert nr. 11 – Tivolis Symfoniorkester spillede med så meget energi, at Haydns smukke musik sprudlede og boblede af magi og munterhed. Udover at være dirigent, så optrådte Jean-Efflam Bavouzet også aftenens solist. Han leverede den ene mesterlige klaversolo efter den anden – han spillede med så meget energi og overskud, at det så ud som om, at det var det nemmeste i hele verden. Det samme gjaldt for Beethovens 3. klaverkoncert, som var aftenens sidste værk. Under Bavouzets klaversoloer så jeg flere af musikerne som nærmest så helt andægtige ud, mens andre sad og rokkede diskret med hovederne, mens de lyttede. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de var lige så grebet af musikken og stemningen som alle os nede i salen.

Der er blot to eller tre koncerter tilbage – så slutter årets sæson i Tivolis Koncertsal. Jeg kommer dog ikke til de resterende koncerter, så dette var årets sidste koncert for mig – og det er faktisk ret heldigt; på den måde slutter sæsonen jo med et brag af en koncert. Jeg kan slet ikke forestille mig en mere formidabel sæsonafslutning. Det var en suveræn koncert fra start til slut!

6stjerner

Tivolis koncertsal, som - i anledning af det franske besøg - flager med både franske og danske flag.

Tivolis koncertsal, som – i anledning af det franske besøg – flager med både franske og danske flag.