Torsdag aften var jeg til en ganske usædvanlig koncert i Holmens kirke; Holmens Barokensemble gav koncert sammen med mezzosopran Nana Bugge Rasmussen og kirkens egen organist Jakob Lorentzen på cembalo. Jeg har været til mange kirkekoncerter, men det er efterhånden en del år siden og derfor har jeg vist ikke skrevet om det på bloggen. Men jeg har aldrig nogensinde oplevet noget der kan sammenlignes med torsdag aften. Aldrig nogensinde! Det var virkelig en fantastisk oplevelse!

Holmens kirke, som kun var sparsomt oplyst.

Holmens kirke, som kun var sparsomt oplyst. Tryk på billedet for at se det i fuld størrelse.

Koncerten begyndte først klokken 21 – jeg tror aldrig, at jeg har været til en koncert der begyndte så sent og det gav en helt særlig stemning. Koncerten foregik i Den Store Kapelsal, som ligger ud til Børskanalen. For at komme dertil skulle man først igennem den gamle, smukke barokkirke fra 1619. Det meste af lyset i kirken var slukket. Man havde kun tændt de store lysekroner, som kastede et dunkelt, ravgult lys ud i kirkerummet. Alene turen gennem kirken var en nærmest magisk oplevelse!

Den Store Kapelsal med Niels Juels gravkapel helt bagest.

Den Store Kapelsal med Niels Juels gravkapel helt bagest.

Helt oppe foran den gamle altertavle drejede man til højre og kom via en smuk, gammel trappe op i den lange Kapelsal, som er en tilbygning fra begyndelsen af 1700-tallet. De kæmpestore prismelysekroner oplyste de store kongelige monogrammer og de gamle våbenskjolde i det hvælvede loft. Der var tændt et hav af levende lys i de mægtige kandelabre, som oplyste sarkofager og mindetavler for Tordenskjold, Niels W. Gade og gamle adelsslægter. Man blev helt forført og beruset af stemningen i det store rum – det er bestemt ikke sådan noget man oplever hver dag.

I kapelsalens fjernest ende ligger søhelten Niels Juel og hans familie. På de små borde er der allerede gjort klar til at publikum kan få en lille forfriskning i pausen.

I kapelsalens fjernest ende ligger søhelten Niels Juel og hans familie. På de små borde er der allerede gjort klar til at publikum kan få en lille forfriskning i pausen.

Koncerten begyndte med Händels ouverture til operaen Rinaldo. Derefter kom Nana Bugge Rasmussen og sang en arie fra en anden opera af Händel, nemlig Ariodante. Ariodante tror, at hans elskede har bedraget ham. Nu er han så ulykkeligt, at han vil tage livet af sig. Så fulgte en virkelig smuk sonate af Giovanni Legrenzi … hvorefter Nana Bugge Rasmussen sang endnu en arie fra Ariodante. Ariodante har opdaget at han ganske vist er blevet bedraget, men ikke af sin elskede. Da natten er omme skinner solen smukkere end nogensinde før …. Opbygningen af koncertens første del er intet mindre end genial. Selv om det er sådan en collage af forskellige værker og to forskellige komponister, så får man jo nærmest en hel opera i mini-udgave. Der er en ouverture. Derefter følger operaens dramatiske højdepunkt. Så følger et mellemspil og endelig løses operaens konflikt, hvorefter det elskende par kan leve lykkeligt til deres dages ende – virkelig enkelt og imponerende genialt!

Den Store Kapelsal oplyst af prismelysekroner og store kandelabre.

Den Store Kapelsal oplyst af prismelysekroner og store kandelabre.

Koncertens anden del begyndte med et værk af Henry Purcell – hvis jeg nu skal være helt ærlig, så lød det så underligt, at der gik temmelig lang tid før jeg blev klar over om musikerne var begyndt at spille eller om de bare var meget lang tid om at stemme deres instrumenter. Jaja – det er vist pinligt at indrømme! Til gengæld er jeg rimelig sikker på, at jeg ikke var den eneste som var i tvivl, for der var ikke én eneste som klappede … ikke én eneste! Og det var den eneste gang under koncerten, at det skete!

Holmens Barokensemble med koncertmester Jesenka Balic Zunic i forgrunden.

Holmens Barokensemble med koncertmester Jesenka Balic Zunic i forgrunden.

Derefter fulgte musik af Händel, Haydn og Vivaldi. For mig var aftenens højdepunkt helt afgjort et lille værk af Andrea Falconieri fra 1650(Tryk her for at høre værket på Youtube). Begyndelsen er lidt sær – men efter dette forspil forvandles musikken til munter festmusik. Det er så forførende, at man næsten ikke kan sidde stille med benene. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at selv om dette værk er skrevet i 1650, så var musikken så levende og så munter, at det slet ikke ville undre mig den mindste smule, hvis jeg havde hørt det spillet på en irsk pub dagen efter. Jeg ved intet om musikhistorie, men det da lidt morsomt at overveje om der virkelig er en eller anden forbindelse mellem barokmusik og irsk folkemusik. Hvis det virkelig er tilfældet, så er der måske mange af den slags forbindelse, som de fleste af os bare ikke er klar over.

Nana Bugge Rasmussen og problemet med akustikken

Det var helt klart instrumentalværkerne som lød bedst. Holmens Barokensemble spillede med masser af energi og overskud, under ledelse af Jesenka Balic Zunic, som var en dynamisk koncertmester. Men akustikken i rummet var helt klart en udfordring, som nærmest ødelagde oplevelsen ved at høre Nana Bugge Rasmussen. Hun synger godt … men det mest fascinerende ved Nana Bugge Rasmussen er hendes engagement og hendes vidunderlige evne til at skabe drama blot med kroppen og stemmen. Det bliver aldrig kunstigt eller melodramatisk – i stedet for man en meget stærk fornemmelse af, at hendes optræden viser en meget ægte og ærlig glæde og fornøjelse, både ved musikken og de historier som hun fortæller. Det er lige præcis disse elementer, som gør Nana Bugge Rasmussen til en spændende sanger og en ægte kunstner.

Mezzosopran Nana Bugge Rasmussen sammen med Jakob Lorentzen på cembalo.

Mezzosopran Nana Bugge Rasmussen sammen med Jakob Lorentzen på cembalo.

Men jeg bliver desværre nødt til at vende tilbage til akustikken. Vi sad i en halv rundkreds omkring orkestret. Jeg sad ude i den ene side. Når Nana Bugge Rasmussen vendte sig direkte mod mig, så lød det helt perfekt … men det gjorde hun desværre ikke så tit. Og det er jo fair nok mod alle de andre. Jeg er sikker på, at de også gerne ville høre hende. Når hun vendte sig mod midten af publikum, så blev det så utydeligt, at det næsten lød som om, at jeg sad i et værelse eller en sal ved siden af og hørte hele koncerten gennem sprækkerne i en lukket dør. Når hun vendte sig mod publikum i den modsatte side, så kunne jeg næsten ikke høre hendes stemme overhovedet …. og Nana Bugge Rasmussen har en meget stor, meget stærk og kraftfuld stemme. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det er akustikken, som var problemet. Jeg kan ikke lade være med at overveje, om det måske havde fungeret bedre, hvis man havde placeret orkestret i den ene ende af salen. Så ville der ganske vist blive lidt langt ned til de bageste rækker, men jeg tror alligevel, at det måske ville fungerer bedre i forhold til akustikken.

Men den samlede oplevelse var så stor og fantastisk, at jeg ganske bestemt kommer til koncert i Holmens kirke en anden gang! Og jeg vil bestemt også anbefale det til alle andre.

Hør koncerten i Næstved

D. 22. november kan man høre koncerten i Sct. Mortens kirke i Næstved(Tryk her for info). Denne koncert er arrangeret af “Næstved Early Music Festival” og den er en slags optakt eller reklame for deres første festival for tidlig musik, som er planlagt til at foregå fra d. 19.-21. august 2016. 

4 stjerner

Holmens kirke midt i København.

Holmens kirke midt i København.