I går var sidste dag i årets DSQ Festival. Afslutningskoncerten var en stor og uforglemmelig oplevelse.

Sangere fra Ars Nova og DR Vokalensemblet.

Sangere fra Ars Nova og DR Vokalensemblet.

Koncertens første værk var et korstykke af den italienske komponist Carlo Gesualdo(1560-1613). Fyrst Gesualdo var en både dygtig og ivrig komponist, som i følge musikeksperterne var langt forud for sin egen tid. Derudover bliver fyrst Gesualdo også husket fordi han myrde sin første kone og hendes elsker. Det var ikke pænt gjort … mærkeligt nok, så lykkedes det ham faktisk at blive gift igen et par år senere. Det meste af livet tilbragte han i Gesualdo slottet, hvor han fordybede sig i sine kompositioner. Han levede et tilbagetrukket liv, men havde sit eget ensemble af sangere og musikere, som opførte hans kompositioner – jeg synes egentlig, at det lyder som et temmelig udmærket liv!

Fem sangere stod på en balkon badet i et blåt lys, mens de sang Gesulados “O Vos Omnes” – det var et smukt værk, som skabte en fuldstændig magisk stemning i hele salen. Det var en virkelig smuk og fantastisk måde at begynde koncerten på. 

Den unge pianist Christian Ihle Hadland.

Den unge pianist Christian Ihle Hadland.

Det næste værk var Shostakovitjs klavertrio nr. 2, som jeg er rigtig vild med. Første sats begynder med en masse hjerteskærende toner fra celloen og violinen – det lyder nærmest som om, at tonerne vrider sig i angst og smerte. Her falder klaveret ind med et fast og kontant anslag – både tempoet og intensiteten stiger. I anden sats svinger musikken mellem at være manisk eller desperat. Jeg er vild med det! Værket slutter med en sats, hvor musikken bliver både sprudlende og sprælsk – man kan vist godt tillade sig at kalde det for en groteske.

Den unge violinist Eugene Tzikindelean.

Den unge violinist Eugene Tzikindelean.

Det er kun nogle måneder siden jeg hørte dette værk i Tivolis koncertsal, hvor det var Trio Vitruvi der spillede. Deres version var meget anderledes – mere kraftfuld, dramatisk og eksplosiv. Det var fuldstændig berusende! Lørdag aften havde de tre unge musikere valgt en anden fortolkning – selv om Christian Ihle Hadland havde et kraftfuldt og dramatisk anslag på klaveret, som jeg var vild med, så havde de alligevel valgt en mere blid og poetisk fortolkning af Shostakivitjs klavertrio. Men det er jo netop et af de aspekter, som gør klassisk musik så spændende – der er aldrig to musikere eller to ensembler, som spiller et værk på samme måde. Jeg synes det er enormt spændende at opleve, hvor forskelligt sådan et værk kan spilles.

Cellist Henrik Dam Thomsen.

Cellist Henrik Dam Thomsen.

Efter en kort pause blev scenen indtaget af Den danske strygekvartet, som har arrangeret hele denne festival. Asbjørn Nørgaard præsenterede koncertens sidste værk, som var skrevet af den engelske komponist Thomas Adés(f. 1971). Værket “Arcadiana” refererer til Arkadien, et landområde i Grækenland. Lige som grækerne helt konkret forestillede sig, at guderne levede på toppen af Grækenlands højeste bjerg Olympen, så forestillede de sig også, at Pan levede i dette idylliske skov-og bjergområde sammen med nymfer og satyrer. Allerede i det gamle Grækenland bliver Arkadien derfor synonymt med idyl og uskyld. Efterhånden kom Arkadien nærmest til at betegne et paradisisk lykkeland. Denne forestilling bredte sig ud i resten i Europa, hvor både renæssancens og rokokoens hyrdedigte ofte var hensat til Arkadien. Et latinsk ordsprog hedder ligefrem “Et in Arcadia ego”, hvilket ordret betyder “Også jeg var/er i Arkadien”. Eller sagt på almindeligt dansk: også jeg har været lykkelig! 

Fredrik Schøyen Sjölin og Asbjørn Nørgaard.

Fredrik Schøyen Sjölin og Asbjørn Nørgaard.

Thomas Adés værk “Arcadia” begyndte med et musikalsk kaos og en mængde disharmonier, der nærmest kæmper med hinanden. Der er ingen tvivl om, at der sker en hel masse … men hvad? Er det en musikalsk beskrivelse af universets udvikling fra kaos til kosmos? Eller handler værket om at leve i en moderne, kaostisk, forvirrende og uforståelig verden, hvor alting pludselig falder på plads og giver mening når vi bliver forelskede og møder kærligheden? Jeg aner ikke, hvad der er Thomas Adés hensigt med dette værk, men jeg kan godt lide denne tanke.

Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland.

Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland.

Værket begynder med forvirring og musikalsk kaos – men langsomt forvandles musikken til fred og idyllisk salighed. Det er nærmest som en slags æterisk lykkeverden, hvor tonerne driver rundt mellem hinanden. Det er uendelig smukt og meget gribende. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste der oplevede musikken på denne måde, for der var en meget intens stilhed i hele salen, mens Den danske strygekvartet spillede dette værk.

Koncerten sluttede med et stort bifald til alle aftenens medvirkende musikere og alle de frivillige som har hjulpet med praktisk opgaver i forbindelse med festivallen.

Koncerten sluttede med et stort bifald til alle aftenens medvirkende musikere og alle de frivillige som har hjulpet med praktisk opgaver i forbindelse med festivallen.

Den danske Strygekvartet har skabt et utrolig flot og spændende program til årets DSQ Festival. Jeg er virkelig imponeret – jeg vil ikke udelukke, at det til deles skyldes, at jeg ikke aner, hvordan man laver sådan noget. Til gengæld har jeg spekuleret meget over det. Finder de først alle de musikere, som de gerne vil spille sammen med, hvorefter de skaber programmet i fællesskab? Eller bruger de fire musikere fra Den danske strygekvartet denne festival til at dele deres eget yndlingsmusik og deres egne favoritkomponister med publikum? Uanset hvordan de har gjort og hvordan de har valgt de forskellige komponister og værker, så var der en fantastisk bevægelse i musikken lørdag aften: den begyndte med Gesualdos komplekse korværk, fortsatte med Shostakovitjs klavertrio og sluttede i Thomas Adés lykkelige Arkadien. De tre værker klædte hinanden og virkede som en stærk og velfungerende helhedsoplevelse! 

5 stjerner

Den danske strygekvartet spiller til deres egen DSQ Festival 2014.

Den danske strygekvartet spiller til deres egen DSQ Festival 2014.