Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Der er ingen tvivl om, at man ser meget mere, hvis man bliver hjemme og tænder for fjernsynet. Så slipper man også for blæst og kulde. Det er meget nemmere på den måde! Man skal bare huske, at der er forskel på at se på og at deltage. Det man ser i fjernsynet glemmer man hurtigt. Hvis man selv har været med, så husker man alting på en helt anden måde. Alting får en helt anden betydning.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Tænk også på, hvor kedeligt det ville være at se den slags kongelige begivenheder i fjernsynet uden alle os, som gang på gang trodser vejr og vind … hvor sjovt ville det være, at se dronning Margrethe stå på balkonen og vinke til en tom slotsplads? Eller at se dronning Margrethe køre i karet gennem Københavns gader? Først står man på slotspladsen og fryser en hel time – folk skubber og maser – når afspærringerne bliver fjernet løber alle mennesker over slotspladsen for at få en god plads – og så er det hele overstået på 10 minutter. Bagefter kæmper man sig igennem menneskermængden og man løber ud i gaderne for at komme ud på ruten og se når karetturen – og så kører hele optoget forbi på mindre end 2 minutter!

Ja, jeg ved godt, at det lyder helt skørt – ikke destomindre, så er det en kæmpestor oplevelse at være med til disse begivenheder og det er alt besværet værd.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler - og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget - derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler – og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget – derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

I løbet af de kommende år er der temmelig mange store mærkedage i Kongehuset – om et par år har regentparret jo guldbryllup. Om 5 år bliver dronning Margrethe 80 og allerede om 6 år kan dronningen fejre 50 års regeringsjubilæum! Derudover er der naturligvis også alle de almindelige fødselsdage. Jeg synes, at alle burde have fri på regentens fødselsdag – så er der sikkert en anden fridag, som vi kan undvære. Det kunne fx være Grundlovsdag. Selv om jeg har forsøgt at promovere dette forslag i mange år, så er det endnu ikke lykkedes mig at få det indført. Men nogen gange falder kongehusets mærkedage selvfølgelig også i weekenderne og jeg vil slutte dette indlæg med at opfordre alle til at tage til Amalienborg næste gange der er fest. Jeg synes det er sådan en oplevelse, som alle skal prøve mindst én gang i livet!