Sidste punkt på det officielle program i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, var modtagelse af den kongelige familie og deres gæster på Københavns rådhus. Nøj, hvor jeg frøs, da jeg endelig nåede til rådhuspladsen … magtede jeg virkelig at stå og vente tre kvarter mere for at vinke til dronningen endnu en gang? Svaret er nej. Men jeg fandt selvfølgelig handsker, halstørklæde og hue i tasken, og så blev jeg jo stående alligevel. 

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

På rådhuspladsen var der opstillet en storskærm, så vi alle kunne følge med i hvad der skete inde på rådhuset. Det var en supergod ide. Det var bare meget ærgerligt – og underligt – at vi ikke fik lov til at høre noget. Der var jo store højtalere på rådhuspladsen, som blev brugt senere.

Efter nogen tid kom der en konferencier, som forsøgte at varme publikum op inden vi skulle vinke til dronningen. Først skulle vi vise, at vi kunne tælle til ni. Derefter skulle vi prøve om vi kunne hoppe på samme tid alle sammen. Så skulle vi prøve at være helt, helt stille. Det var enormt sjovt … eller … nej, det var det faktisk ikke.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Blandt de mange medvirkende i underholdningen i rådhushallen var Tivoligarden og flere kor. Da underholdningen sluttede kom de alle sammen ud og stillede op foran rådhuset, hvorefter der var fællessang: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme …

Derefter kom dronningen endelig ud på balkonen sammen med overborgmester Frank Jensen. Tivoligarden spillede “Congratulations” og Frank Jensen udbragte et ni-foldigt leve for majestæten. Og så var det hele slut …

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Jeg synes desværre, at hele arrangementet på rådhuspladsen var temmelig mislykket. Først var der alt det der temmelig barnlige opvarmning. Så var der fællessangen, som jeg slet ikke forstår pointen med … dronningen var der jo ikke, så det var ikke hende vi sang for. En af mine venner så det hele hjemme foran fjernsynet. Han fortalte, at man sagtens kunne høre fællessangen inde på rådhuset, men det virkede blot som et forstyrrende element under Frank Jensens tale til dronningen.

Det hele havde været meget bedre og meget hyggeligere, hvis vi blot havde fået lov til at følge med på storskærmen – og fået noget lyd. Højdepunktet var helt klart Tivoligarden som spillede “Congratulations” i et frisk og muntert tempo – men her må jeg igen brokke mig. Tivoligarden må naturligvis ikke stå med ryggen til majestæten – derfor stod de med ryggen til alle os der stod på rådhuspladsen. Man skal bare huske, at balkonen på Københavs rådhus er MEGET højt oppe over pladsen. Når dronning Margrethe kigger ned, så kan hun ikke se andet end deres bjørneskindshuer, som bare ligner en masse sorte pletter, når man ser dem fra den højde. Derfor kunne man måske gøre en lille undtagelse ….

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Lad mig lige opsummere – næste gang der skal være sådan et arrangement på Københavns rådhus, så synes jeg man skal nøjes med en storskærm MED LYD, så vi kan følge med i hvad der sker inde på rådhuset. Derefter synes jeg, at Tivoligarden skal spille “Congratulations” – gerne vendt MOD publikum. Og så skal Københavns overborgmester naturligvis udbringe et ni-foldigt leve. Hvis man skærer alt det andet væk, så ville det bare være helt perfekt!

Jeg kom til at gå ved siden af Tivoligarden ned gennem Vesterbrogade – jeg løb en smule i forvejen, så jeg kunne optage en lille video, mens de drejede ind i Tivoli.

Sikken en skøn dag. Sikke mange oplevlse. Sikke mange løbeture for at nå det hele – jeg var virkelig smadret da jeg kom hjem. Jeg smed mig straks på sofaen, tændte for fjernsynet og tænkte, at det var sørme godt, at det ikke var mig der skulle holde fest om aftenen!

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Der ventede dog endnu en lille oplevelse, som jeg ikke var forberedt på … klokken var 23.10 da jeg pludselig hørte noget som larmede. Jeg synes det var meget underligt, for mine naboer plejer altså ikke at skrue SÅ højt op for deres fjernsyn. Jeg lå lidt og lyttede … og muggede … og tænkte, at det var dog ganske uhørt når klokken var over elleve. Og pludselig gik det op for mig, at det var slet ikke mine naboer – det var jo fyrværkeriet fra Fredensborg slot. Jeg sprang op fra sofaen og drønede ud på tagterrassen. Jeg kunne ikke se noget, men der var absolut ingen tvivl om, at det var fyrværkeriet … jeg ved jo godt, at jeg bor ganske tæt på Fredensborg slot. Jeg bor jo også i Fredensborg kommune. Jeg har bare aldrig tænkt på, at jeg bor så tæt på, at jeg ligefrem kan høre fyrværkeriet, når kongefamilien holder fest.

Som det allersidste vil jeg fortælle, at jeg har sovet næsten 13 timer i nat! Og det bliver jeg vist nødt til at gentage én gang mere, før jeg er tilbage i normal tilstand!