For tiden er der en heftig kønskamp i det litterære Danmark, en kamp om hvem der anmelder hvilke bøger og hvordan. Der har været en skarp kritik af, at det primært er mænd, som anmelder bøger i aviserne. Men i dag kan Politiken afsløre, at kvinderne er lige så dominerende på internettet, som mændene er i aviserne – gad vide om kvindernes dominans bliver mødt med den samme kritik og den samme vrede forargelse? Nixen bixen! 

Vi kan altså konkludere, at det er et stort problem, når mænd dominerer på et eller andet felt …. men det er åbenbart ikke et problem, når kvinder dominerer på et andet felt, der er lige så stort og lige så vigtigt. Det er åbenbart ikke et problem, at Litteratursiden.dk har 63 kvindelige anmeldere og kun 18 mandlige anmeldere! Jeg synes egentlig, at det er en meget god beskrivelse af kønskampen anno 2015!

Et par korte kommentarer:

Lektor i litteraturformidling ved Københavns Universitet Niels Dichov Lund udtaler: “Fagfolk holder øje med hinanden i det lille selskab (aviserne, red.), men læserne læser jo ikke anmeldelser. De får ofte deres inspiration i andet led – på bibliotekerne, i omgangskredsen, på de sociale medier og nettet“.

WHAT??????????????? Jeg elsker at læse anmeldelser. Det er det eneste sted hvor jeg får inspiration til at læse nye bøger. Til gengæld er det vist 10 eller 15 år siden, at jeg har været på et bibliotek. Moderne biblioteker appellerer simpelthen ikke til mig. I mange år har man fokuseret på moderne medier for at tiltrække så mange brugere som muligt – dermed har man ofret den stilhed, den ro og den fordybelse, som man tidligere oplevede på bibliotekerne. I dag skal der partout være plads til alle – det gælder også børn og unge mennesker, som råber og skriger og larmer. I følge bibliotekernes politik, så er disse unge mennesker vigtigere end mennesker som mig, der gennemsnitligt læser 10 bøger om måneden. Samtidig oplever jeg, at bibliotekerne primært har fokus på bestsellere og mainstreamlitteratur. Der er i hvert fald ingen fokus på de bøger som jeg gerne vil læse – og lad mig lige understrege, at det vil jeg ikke klandre bibliotekerne for. Jeg formoder, at bibliotekerne først og fremmest tilgodeser flertallet af deres brugere og det er vel både ret og rimeligt. Jeg nævner det udelukkende for at gøre opmærksom på, at jeg passer i hvert fald ikke ind i Niels Dichov Lunds antagelser!

Men jeg bliver da også nødt til at spørge: hvis ingen mennesker læser anmeldelserne i aviserne, hvordan kan de så udgøre et problem?

Litteratursidens chefredaktør Lise Vandborg udtaler: “Vi anmelder med fokus på en mere personlig formidling, end dagbladskritikerne gør. Men vi er naturligvis fagligt funderede, ligesom vi analyserer tematisk og sprogligt og kan være kritiske, hvis en bog ikke er god“.

Jeg er enig med Lise Vandborg i, at anmeldelserne på Litteratursiden.dk er personlige – meget personlige. “Men vi er naturligvis fagligt funderede, ligesom vi analyserer tematisk og sprogligt … ” WHAT??????????????? Jeg synes, at alle anmeldelser på Litteratursiden.dk er så ekstremt overfladiske, at de er ligegyldige og værdiløse. Mange af disse anmeldelser indeholder ikke andet end et kort resume af bogens indhold – og det har saftsusme ikke meget med faglighed eller analyse at gøre. I virkeligheden er det noget problematisk, når man forveksler en anmeldelse med et resume – og åbenbart ikke kender forskel på det ene og det andet. Hver eneste gang jeg læser om en bog på Litteratursiden.dk, så lyder den så tåbelig og overfladisk, at jeg helt automatisk mister lysten til at læse den. Vi må også lige have fat i det sidste punkt i Lise Vandborgs udtalelse. Hun hævder, at de “kan være kritiske, hvis en bog ikke er god“. Gid det var sandt – men jeg har da aldrig læst en anmeldelse på Litteratursiden.dk, som var den mindste smule kritisk! Aldrig nogensinde!

Hvad mener Lise Vandborg?

Jeg har faktisk drøftet ovenstående kritik med Lise Vandborg. For nogle år siden lavede Litteratursiden.dk en brugerundersøgelse, hvor jeg gav udtryk for den samme kritik: at deres anmeldselser var for overfladiske, at deres fokus udelukkende var på bestsellere og mainstreamlitteratur, og endelig, at det gav Litteratursiden et troværdighedsproblem, at de udelukkende skrev positive anmeldelser.

Et par dage senere modtog jeg en mail fra Lise Vandborg, hvori hun skrev, at hun gerne ville drøfte denne kritik med mig. Derfor spurgte hun, om hun måtte ringe til mig … det sagde jeg selvfølgelig ja til og nogle dage senere havde vi en længere samtale. Jeg tror vi talte sammen i næsten en time.

Det er vel 10 år siden og jeg kan ikke længere huske, hvad Lise Vandborg mente om den første del af min kritik. Jeg kan til gengæld huske, at hun slet ikke var enig med mig i den anden del – hun mente helt bestemt, at Litteratursiden også beskæftigede sig med den seriøse eller den såkaldte smalle litteratur. Så må man bare konkludere, at vi ikke er enige og det er jo fair nok. Det er vigtigt, at man kan diskutere med hinanden, selv om man ikke er enige og heller ikke bliver det.

Vedrørende det sidste punkt, så forklarede Lise Vandborg, at det ville være problematisk, hvis man begyndte at skrive kritiske anmeldelser på Littertursiden.dk. Siden er jo drevet og finansieret af bibliotekerne – det er deres opgave at betjene brugerne og samtidig varetage ALLE forfatteres interesser. Derfor – forklarede Lise Vandborg – så ville det være forkert, hvis de begyndte at lave kritiske anmeldelser. Kritiske anmeldelser kan jo påvirke både udlånet og bogsalget. Potentielt kan en negativ og kritisk anmeldelse ødelægge en forfatters karriere. Det ville være meget upassende og uheldigt, hvis de danske bibliotekers litteraturside blev involveret i sådan en historie og det ville være endnu mere upassende, hvis den ansvarlige var en bibliotekar, som blev betalt af offentlige skattekroner for at skrive sin anmeldelse.

Jeg syntes, at det var et meget godt og klogt argument – og det synes jeg stadig! Derfor bliver jeg bare lidt forvirret, når jeg læser Lise Vandborgs udtalelse til Politiken; skriver Litteratursiden.dk kritiske anmeldelser eller gør de ikke? Og hvis svaret er ja, er det så okay? Og hvis svaret er nej, er det så okay, at sammenligne Litteratursiden.dk med de traditionelle anmeldere?

En åndssvag debat

Efter at jeg har fulgt med i debatten, så må jeg konkludere, at aviserne har flest mandlige anmeldere. Til gengæld er der flest kvindelige anmeldere på internettet, fx på Litteratursiden. Hvis man lægger alle anmelderne sammen, så er det mit indtryk, at der er en temmelig stor overvægt af kvindelige anmeldere.

I følge Politikens artikel, så skriver de mandlige anmeldere primært i aviserne og der er næsten ingen som læser deres anmeldelser. De fleste læsere, som er kvinder, søger inspiration til nye bøger enten på bibliotekerne, hvor langt de fleste ansatte er kvinder, eller på internettet, hvor langt de fleste anmeldere også er kvinder.

Jamen, hvis disse eksperter har ret, så har jeg bare lidt svært ved at forstå den voldsomme debat om mændenes dominans. Hvis man skal tro denne artikel, så er mændenes dominans jo blot en myte, som slet ikke har hold i virkeligheden.

Jeg foretrækker at læse avisernes meget seriøse og saglige anmeldelser. I følge denne artikel, så får jeg det indtryk, at de fleste kvindelige læsere foretrækker en mere personlig stil, som man fx finder på Litteratursiden.dk. Så kunne man fristes til at konkludere noget om forskellen på mænd og kvinders psykologi, mentalitet eller fokus. For mange år siden lavede man en undersøgelse i England, som konkludere, at mænd primært læser mandlige forfattere og kvinder primært læser kvindelige forfattere. Måske er det også relevant i denne sammenhæng?

Jeg er dog en smule skeptisk over for sådan en konklusion: lad mig henvise til LitteraturNU.dk – her er 5 redaktører, hvoraf 1 er kvinde. Dernæst er der 22 skribenter/anmeldere, hvoraf 12 er kvinder. Det vil sige, at kønsfordelingen er meget tæt på 50/50. Her finder man nogle af Danmarks bedste og mest inspirerende anmeldere, og det er altid en fornøjelse at læse deres artikler. Uanset om deres anmeldelser er positive eller negative, så er de så seriøse og velskrevne, at jeg (næsten) altid får lyst til at læse bøgerne, for at undersøge om jeg er enig eller uenig med anmelderne – uanset om disse er mænd eller kvinder!

Afslutningsvis vil jeg konkludere: det er primært mænd, som skriver saglige anmeldelser i aviserne. På Litteratursiden er der en stor majoritet af kvinder, som skriver meget personlige anmeldelser. På LitteraturNU er der lige mange mænd og kvinder, som skriver meget seriøse og akademiske anmeldelser. Kort sagt: sammenlagt er der flest kvindelige anmeldere i Danmark, men generelt set dækker de danskere anmeldere et meget vidt spektrum, når det kommer til form og stil – der er noget for enhver smag.

Og så har jeg skisme lidt svært ved at se pointen med hele denne debat! Hvad i alverden er problemet? Er der overhovedet noget problem? Efter at have fulgt debatten gennem flere dage, så har jeg i hvert fald temmelig svært ved at få øje på det. Hvis der virkelig er et problem, så er det i hvert fald så lille, at jeg har brug for en lup for at få øje på det!

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2685959/paa-nettet-sidder-kvinderne-solidt-paa-bogkritikken/