For et par dage siden skrev Thomas Danielsen på Twitter: “Beklager HTS. Folkets panderynker kan ikke fjernes med botox.

Den kommentar mødte massiv kritik. Fx skrev Mette Viktoria Pabst: “Usympatisk og sexistisk på samme tid. Fantastisk lavt angreb fra Venstre medlem.

For det første så er der temmelig mange mænd, som også får botox. Derfor kan det være svært at se, hvordan Thomas Danielsens kommentar kan være sexistisk. I virkeligheden synes jeg, at Mette Viktoria Pabst er sexistisk, da hun åbenbart mener, at botox er forbeholdt kvinder.

Uanset hvorfor eller hvordan man kritiserer HTS, så får man altid at vide, at det er sexistik – uanset hvor mange gange jeg har argumenteret for, at jeg ikke bryder mig om hendes politik, så får jeg altid at vide, at det er fordi jeg er sexistisk. Altid. Jeg forklarer igen og igen, at jeg synes hendes politik er for blå og for borgerlig – men det gør ingen forskel. Igen og igen får jeg den samme respons – jeg er bare sexistisk. Det gør mig virkelig rasende. For det er jo sjovt nok, at Johanne Schmidt-Nielsen må gerne sige nøjagtig det samme!

Er der virkelig ingen som kan se, hvor langt ude det er? Når jeg siger, at Helle Thorning er for blå og borgerlig, så er jeg lige ved at blive lynchet. Når Johanne Schmidt-Nielsen siger nøjagtig det samme – NØJAGTIG DET SAMME! – så sidder de samme mennesker og klapper i dere små hænder. Jeg oplever dette som et voldsomt overgreb på mig og min ytringsfrihed. Bare fordi jeg er en mand, så har jeg altså ikke den samme ytringsfrihed, som alle andre. Det er da klokkeklar sexisme! Og så må jeg lige understrege, at dette er ikke en kritik at Johanne Schmidt-Nielsen. Jeg kan nemlig godt lide Johanne Schmidt-Nielsen og jeg er temmelig sikker på, at vi er rimelig enige om ret mange ting. Vi er i hvert fald helt enige om Helle T.

Vi bliver nødt til at indse én ting: feminisme anno 2015 handler ikke om ligestilling. I stedet kan man definere feminister anno 2015 på denne måde: feminister er mennesker som er imod alle former for sexisme, undtagen når det går ud over mænd!

Løkke på Tronen

Lad os lige se på Mette Viktoria Pabsts kommentar igen: “Fantastisk lavt angreb fra Venstre medlem”, skriver hun. 

I dag lancerer “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom” en kampagne, hvor Lars Løkke sidder på en trone af tomme øl-og vinflasker. Mette Viktoria Pabst mener, at en kommentar om botox er “fantastisk lavt”, men en hel kampagne med Lars Løkke og tomme ølflasker … det er? …. det er hvad? … det er okay? Jeg synes lige det er værd at bemærke, at Mette Viktoria Pabst er medlem af “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom” og ansat som studentermedhjælper hos Socialdemokraterne i Folketinget.

Lad os lige opsummere: folk som er 1) mænd eller 2) borgerlige må ikke kritisere Helle Thorning. Og de må slet ikke nævne guccitasker! Og de må åbenbart heller ikke bruge ordet “botox”! Ordet “botox” er åbenbart forbeholdt andre mennesker – jeg ved ikke hvorfor. Det er egentlig lidt bemærkelsesværdigt, for det er da mit indtryk, at man finder de skarpeste og de mest markante kritikere af plastikkirugi, botox og andre former for skønhedsbehandlinger på venstrefløjen. Endnu en gang må vi nok bare konkludere, at der er forskel på folk: mænd – og særligt borgerlige mænd! – må ikke kritisere de samme ting, som kvinder – særligt kvinder på venstrefløjen! – må!

Men der er slet ingen grænser for hvad man må, når man tilhører venstrefløjen, hvor den politiske korrekthed har sine dybeste rødder. Når man tilhører venstrefløjen, så må man godt omtale Kristian Thulesen Dahl som “Master of Bullshit“. Man må gerne kalde Inger Støjberg for en “galdespyende drage, der mæsker sig i fremmedhad og sluger arbejdsløse til morgenmad“. Man må også gerne beskrive Anders Samuelsen som “en iskold liberalistisk zombiehær, som har til formål at udrense al fællesskab og sammenhold i kongeriget“. 

Jeg stemmer … ikke på rød blok!

Jeg har altid stemt på rød blok. Jeg er imod privatisering af havne, lufthavne, postvæsen og anden form for infrastuktur. Jeg ønsker at virksomheder og velhavende danskere skal betale højere skat. Jeg er imod salg af danske kronjuveler som DONG og TDC – disse virksomheder tilhører danskerne. Det er mine forældre, mine bedsteforældre og mine oldeforældre, som har betalt for udviklingen af disse virksomheder. Derfor mener jeg, at det er den danske befolkning, som ejer alle værdierne i disse virksomheder og derfor kan man ikke bare sælge dem til udenlandske kapitalister, der blot opererer som en slags legaliserede selskabstømmere.

Derudover ønsker jeg en større offentlig sektor. Jeg ønsker bedre – og gerne – længere uddannelse til børn og unge. Jeg ønsker i hvert fald også bedre ældrepleje. Det er da fint, at der er flere og flere ældre, som kan klare sig selv i flere år. Men når vi kommer dertil, at der ikke er nogen hjælp til de ældre som er for svage til at klare sig selv, så er det bare gået for langt … alt for langt. Vi hører og læser alt for mange historier om svigt af de ældre og jeg oplevede det samme i forhold til min farmor, som døde for nogle år siden. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at vi har et kæmpeproblem på ældreområdet.

Endelig så er jeg også imod den borgerlige ønsketænkning om evig vækst og et stadigt stigende forbrug. Det er et skråplan. Vi er nødt til at bremse denne udvikling, selv om det naturligvis vil betyde stagnerende levestandard. Og jeg kan bestemt ikke se, hvorfor dét skulle være et problem. Hvis vi formåede at omprioritere vores værdier, så kunne vi være på vej ind i en ny og bedre tid, hvor jagten på statussymboler kan erstattes af dybere værdier som uddannelse og viden, solidaritet og samvær!

Rent politisk set er der ingen tvivl om, at jeg hører til på venstrefløjen. Hver eneste gang jeg tager en kandidat-test, så er resulatet også det samme: jeg er mest enig med Teis Volstrup fra SF. Derefter har jeg selvfølgelig læst en masse om Teis Volstrup og jeg synes det lyder rigtigt – han lyder som en klog og sympatisk mand. Jeg kan godt lide hans synspunkter.

Men jeg kan bare ikke stemme på venstrefløjen mere. Jeg kan ikke holde den der mentalitet ud. Hver eneste gang jeg hører nogen fra venstrefløjen, som taler om tolerance, feminisme og politisk korrekthed, så oplever jeg ikke andet end den mest ekstreme og grænseløse hykleri. Venstrefløjen har udviklet en slags værdi-diktatur, hvor man har sat sig selv som dommer over alt hvad der hedder takt og tone – mens man nok så bekvemt overser, at man ikke selv er en skid bedre end alle andre. I følge min mening er det faktisk lige tværtimod – venstrefløjen bruger selv en tone, der ikke kan beskrives som andet end ekstremt perfid!

Jeg kan ikke holde dette selvglorificerende hykleri ud længere – jeg har brokket mig over denne adfærd i mange år, men nu er grænsen nået. Det var Mette Viktoria Pabsts kommentar fra Twitter, som endelig fik mig til at forstå, at jeg er nødt til at tage nogle konsekvenser af det: selv om jeg er politisk enig med venstrefløjen, så ligger mine menneskelige værdier på den anden fløj – og Mette Viktoria Pabst repræsenterer alt det, som jeg finder allermest hyklerisk, dobbeltmoralsk, uærligt og afskyeligt ved mentaliteten på venstrefløjen. Er jeg ikke lige så slem, når jeg udtrykker mig på denne måde? Nej, for jeg sidder lige præcis IKKE og har travlt med at fortælle andre, at de skal tale pænt og opføre sig ordentligt. Jeg sviner ikke andre folk til, mens jeg klynker, hver gang der er nogen som træder mig selv over tæerne. Jeg har ingen illusioner om, at en moderne valgkamp skal lige et nobelt te-selskab, hvor alle sidder og smiler sødt til hinanden. Den ene dag kritiserer Mette Viktoria Parbst en kommentar fra Thomas Danielsen og to dage senere er hun selv medansvarlig for en kampagne, som er hundrede gange værre og mere perfid. Det er jo helt utroligt, at hun ikke selv kan se, hvor dobbeltmoralsk denne adfærd er! 

Mette Viktoria Pabst vil gerne være idealist, men åbenbart kun på andre folks vegne – og jeg synes, at dét er ret symptomatisk for mentaliteten på venstrefløjen!

Hvad skal jeg så gøre nu? Jeg kan naturligvis ikke stemme på et borgerligt parti, da jeg slet ikke er enig med deres politiske tanker og ideer. Jeg kan ikke lide Lars Løkke og jeg kan da slet, slet ikke lide Søren Pape Poulsen! Derfor må jeg nok lige bruge nogle dage på at undersøge, om jeg måske kan støtte et af midterpartierne – men hvis jeg er i tvivl, så lader jeg simpelthen være med at stemme denne gang.

Lars Løkke

Det er værd at se lidt ekstra godt på den nederste del af denne plakat. Sammenlignet med denne plakat og kampagnen fra DSU, så kan Thomas Danielsens kommentar til Helle Thorning kun beskrives om meget uskyldig og tilforladelig. Denne plakat repræsenterer noget af det groveste, det mest modbydelige, det mest vulgære og det mest perfide, som jeg nogensinde har set i en dansk valgkamp. Når man laver noget der er så uanstændigt som denne plakat, så skal man i hvert fald ikke korrekse andre eller belære andre mennesker om takt og tone!

Lad mig lige gentage pointen, så jeg er sikker på, at alle har forstået hvad jeg mener: jeg har absolut intet imod kampagnen fra “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom”, hvis de bare ville acceptere den samme slags grove og perfide angreb fra andre, uden at klynke og klage over, at tonen er blevet for hård. Men hver eneste gang venstrefløjen selv bliver kritiseret eller angrebet, så kommer de altid med det der trumfkort – tonen er blevet for hård.

Lars Løkke - DSU