Jeg synes der var ekstremt mange mennesker, som opførte sig meget barnligt efter valget – de opførte sig jo som om, at jorden var ved at gå under bare fordi blå blok vandt valget 2015. Men her i Danmark har magten jo altid svinget mellem højre og venstre side i folketingssalen – derfor burde resultatet ikke komme som nogen overraskelse og derfor synes jeg, at den opførsel er både barnlig og hysterisk – og det er jo lige så slemt, når det er rød blok som vinder. Det er fuldstændig det samme!

SF i Copenhagen Pride 2015.

SF i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg synes det er en fordel, at magten skifter på den måde. Når rød blok sidder på magten, så rykker de det danske samfund en lille smule i den ene retning og når blå blok sidder på magten rykker de det danske samfund en lille smule i den anden retning – på den lange bane bliver resultatet et samfund, der er bygget på et kompromis mellem de to vælgergrupper og på den måde kommer vi tættest på et samfund, som flest mennesker kan leve med. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er et stort problem for de mennesker, som ikke accepterer at der er andre mennesker, som har andre holdninger end dem selv. Men så ønsker man jo ikke et demokratisk samfund – så ønsker man et diktatur, hvor det enten er den ene eller den anden fløj, som sidder på magten. Eller måske ligefrem et ét-parti-system som i Kina eller Nordkorea.

Tonen i valgkampen

Der var mange som klagede over, at valgkampen var for brutal og tonen var for hård – det er mit indtryk, at det er et argument der primært bliver brugt, når modstandernes fløj siger noget skarpt, som man ikke bryder sig om, mens man meget bekvemt overser, at den fløj man selv støtter er lige så grov. Derfor har jeg meget svært ved at tage det der klynkeri alvorligt. Derudover er det jo også et udtryk for visse menneskers manglende hukommelse – valgkampen i 2015 var på ingen måde mere hård eller brutal end tidligere – hvilket heldigvis blev pointeret af flere af de ældre politiske journalister og kommentatorer. Sidst – men ikke mindst! – så handler det sandelig også om folks eget perspektiv: nogle mennesker er mere negative end andre mennesker. Det påvirker også deres synsvinkel. Der er nogle mennesker, som udelukkende fokuserer på det negative. De kan aldrig se noget positivt i noget som helst.

Enhedslisten i Copenhagen Pride 2015.

Enhedslisten i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg oplevede en meget venskabelig, forsonlig og imødekommende valgkamp: SF og Dansk Folkeparti indgik en aftale om at ændre dagpengene. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lavede en aftale om at sikre flere folkeafstemninger om EU. Jeg har aldrig oplevet, at så mange partier indgik så mange aftaler på tværs af de traditionellem partiskel. Uanset om disse aftaler holder eller ej, så er de i hvert fald udtryk for en vilje til at skabe dialog og samarbejde, som jeg synes er både vigtig og værdifuld.

Politikerne i valgkampen

Jeg synes, at jeg lærte mange af politikerne bedre at kende og det er endnu en grund til, at jeg synes det var en rigtig god valgkamp. Men det betyder selvfølgelig også, at jeg ændrede holdning til mange politikere!

Jeg syntes(datid!), at Søren Pape var en meget sympatisk politiker – men jeg har da aldrig oplevet en politiker sige så meget sludder i en valgkamp. Da han medvirkede i programmet “Mød partierne” på DR, kunne han dårligt åbne munden uden at modsige sig selv. Det var ekstremt pinligt og jeg mistede enhver sympati for Søren Pape.

Venstre i Copenhagen Pride 2015.

Venstre i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Før valgkampen syntes jeg, at Morten Østergaard var en intelligent politiker, der var lidt kedelig, anonym og tilbageholdende. Men i løbet af valgkampen blev det jo helt tydeligt, at Morten Østergaard er en virkelig skøn og sympatisk mand med en god og jovial humor. Uanset hvilket program Morten Østergaard deltog i, så formåede han altid at tilføre debatten lidt humor og en smule godt humør. Jeg blev så vild med Morten Østergaard, at jeg så de fleste af de udsendelser, som han medvirkede i. Jeg har svært ved at se de Radikale som Danmarks største parti og det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg tror Morten Østergaard kunne blive Danmarks bedste statsminister nogensinde! 

Og så opdagede jeg endelig hvorfor jeg ikke kan holde at høre på Simon Emil Ammitzbøll – det er jo fordi han aldrig taler. Nej, Simon Emil Ammitzbøll lyder altid som en arrig puddelhund der gør og har lyst til at bide en eller anden.

Lars Løkke Rasmussen og blå blok vandt valget 2015

Lars Løkke Rasmussen og den blå blok vandt valget – og det er et resultat, som jeg er glad og tilfreds med. For det første ved vi, at magten altid skifter, så det var jo kun et spørgsmål om tid. For det andet, så har jeg aldrig været særlig vild med Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet var nødt til at tabe valget – det var den eneste mulighed for at slippe af med Helle Thorning-Schmidt.

Når jeg kritiserer Helle Thorning-Schmidt, så får jeg altid at vide, at det er jo bare fordi hun er en kvinde, der ser godt ud – og det kan jeg ikke tåle, fordi jeg er en mand. Jeg er en mand og derfor gælder min holdning ikke. Jeg er en mand og derfor har jeg slet ikke lov til at have en holdning til landets statsminister. Jeg er en mand … og derfor mistede jeg lige min ytringsfrihed? … eller hvad? Sikken en tolerance!

Liberal Alliance i Copenhagen Pride 2015.

Liberal Alliance i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Helle tabte valget. Helle forlod posten som formand for Socialdemokratiet – og Mette Frederiksen blev ny formand. Derfor er valget 2015 det bedste valg nogensinde og jeg var jublende lykkelig. Jeg kunne – og kan – slet ikke forestille mig et bedre resultat.

Mette Frederiksen blev min personlige favorit under valgkampen i 2005. Jeg syntes hun virkede meget intelligent, velformuleret, dynamisk og dødhamrende skarp. Derfor blev hun straks en af mine favoritter blandt de danske politikere. Mogens Lykketoft tabte valget i 2005 og valgte efterfølgende at forlade posten som formand for Socialdemokratiet. I den forbindelse blev Mette Frederiksen opfordret til at stille op, men det ville hun ikke. Hun svarede, at hun ville ikke kandidere til formandsposten i Socialdemokratiet, før hun havde en vis ministererfaring. Jeg var meget skuffet over, at hun ikke ville stille op og samtidig dybt imponeret over den meget kloge og meget intelligente begrundelse. Det betød selvfølgelig, at jeg blev endnu mere vild med Mette Frederiksen!

Mette Frederiksen og rød blok vinder næste gang

Mette Frederiksen vidste, at hun ikke havde de fornødne kompetencer til at være formand for Socialdemokratiet – og forhåbentlig statsminister – uden ministererfaring. Gid Helle Thorning-Schmidt havde haft lige så meget selverkendelse. Jeg synes slet ikke, at hun førte socialdemokratisk politik – Ritt Bjerregaard udtrykte mere eller mindre den samme holdning, da hun startede “Den røde skole” og Mette Frederiksen fulgte trop med de “10 teser” om socialdemokratiske kerneværdier. Endnu en gang måtte jeg klappe i mine små hænder af glæde og begejstring!  

Socialdemokraterne i Copenhagen Pride 2015.

Socialdemokraterne i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Da Mette Frederiksen overtog formandsposten udtalte hun klart og tydeligt, at hun ønsker at fortsætte partiets nuværende politiske linje – men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det skal hun jo sige. Men mener hun det? Jeg tror ikke på det. Jeg er overbevidst om, at der vil komme markante ændringer. Da Mette Frederiksen var minister lavede hun selvfølgelig også nogle ting, som jeg ikke brød mig om … der er naturligvis ingen mennesker, som er fuldstændig enige om alting. Dernæst skal man også huske, at en minister er ikke en enevældig diktator. En minister er bundet af en masse love og regler. Men en minister er også nødt til at indgå en masse kompromisser for at gennemføre noget som helst i Folketinget – det gælder både kompromisser i sin egen blok, men til tider også hos oppositionen.

Jeg tror, at Mette Frederiksen bliver en god og stærk leder for Socialdemokratiet. Derfor er jeg også helt sikker på, at Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og den røde blok vinder valget næste gang. Og jeg er overbevidst om, at Mette Frederiksen bliver en formidabel statsminister! 

ALTERNATIVET og Josephine Fock

Helle Thorning-Schmidt blev væltet og Mette Frederiksen blev ny formand for Socialdemokratiet. Men det er – efter min mening – ikke det eneste positive der skete ved valget 2015. Jeg er også glad for, at Alternativet fik så mange stemmer, at de kom ind i Folketinget.

Alle som følger bare en lille smule med i den offentlige debat ved, at Uffe Elbæk er en visionær mand med store tanker. Men der er langt fra at være politisk kandestøber til at være politiker – og jeg synes, at Uffe Elbæk var en temmelig skuffende kulturminister. Som kulturminister gik hans overordnede strategi vist ud på, at alle gamle kunstformer – som fx opera og klassisk musik – skulle skrottes til fordel for alt det som var nyt, alternativt og amatøragtigt. På den måde mener jeg lige frem, at Uffe Elbæk fik gravet en kløft mellem det der var “finkulturelt” og det som var “underground” … og hvad blev der så ud af alle Uffe Elbæks store tanker? Ikke ret meget. Heldigvis!

Da Uffe Elbæk forlod kulturministeriet gik der ikke lang tid, før han også forlod de Radikale – og pludselig lancerede han så Alternativet. Jeg indrømmer, at jeg ikke troede på det. Jeg tænkte, at det er jo ikke andet end varm luft – som sædvanligt. Jeg kunne da godt høre, at der var mange gode ideer. Til gengæld syntes jeg, at der var meget lidt realisme.

ALTERNATIVET i Copenhagen Pride 2015.

ALTERNATIVET i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Et af de markante forslag fra Alternativet er nedsættelse af arbejdstiden. Kritikerne siger, at det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet. Hold nu op! Alt kan lade sig gøre! Hvis man vil! Der var en gang, da alle arbejdede om lørdagen. Men det blev ændret. Så kan man selvfølgelig også sætte arbejdstiden ned i 2015. De kritikere som forsøger at overbevise folk om, at det er umuligt, det er jo først og fremmest de erhvervsledere som lever af andre menneskers arbejdskraft. Men jeg tror godt det kan lade sig gøre og jeg tror også – lige som Alternativet – at det vil være en fordel for samfundet. Erfaringerne viser jo klart og tydeligt, at folk er mere effektive, når de får kortere arbejdstid. Det vil også medføre mindre stress og sygdom – mange vil sikkert også have lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension.

Samtidig er forslaget jo også et klart budskab om, at Alternativet sætter menneskelig sundhed og velfærd højere end økonomisk vækst. Det er bestemt også en tankegang, som jeg bifalder.

Kort sagt – jeg synes der er masser af fornuft, masser af gode tanker og gode ideer i Alternativets program. Men jeg synes, at der mangler jordforbindelse og realisme. Alternativet ønsker nogle næsten revolutionerende ændringer i vores samfund og det virker som om, at Uffe Elbæk tror man kan opnå disse ændringer ved at sidde i rundkreds og snakke om tingene – hvilket jeg finder meget naivt!

Josephine Fock fra Alternativet til Copenhagen Pride 2015.

Josephine Fock fra Alternativet til Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Men, men, men … Uffe Elbæk har et trumfkort og hun hedder Josephine Fock. Hun virker som en enormt klog, charmerende og sympatisk kvinde, der virkelig har en dyb forståelse for samfundets menneskelige, økonomiske og politiske strukturer. Jeg oplever Josephine Fock som dybt troværdig og jeg er ret vild med hende. Jeg oplever også, at hun er exceptionelt god til kommunikation – hun er god både til at lytte og til efterfølgende at give et svar, som faktisk har en vis relevans i forhold til spørgsmålet – og det er jo lige præcis dén evne, som mange danske politikere mangler! Når journalisterne spørger i øst, så svarer politikerne i vest! Men sådan gjorde Josephine Fock aldrig – derfor oplevede jeg, at Josephine Fock var langt mere seriøs og langt mere troværdig end de fleste danske politikere!

Josephine Fock er en af mine nye politiske favoritter og på grund af hende, så er jeg også begyndt at tro på Alternativet. Jeg har lyst til at skrive – og nu gør jeg det! – at Alternativet er som “Fornuft og følelse” af Jane Austen. Uffe Elbæk er følelse og Josephine Fock er fornuft. Det er lige som yin og yang – og jeg tror, at et stærkt parti har brug for begge dele. Der er brug for en person, som kan tænke store tanker – men der er også brug for en person, som kan holde hovedet koldt og bevare jordforbindelsen.