I går var jeg til koncert i Sankt Petri Kirke med Mogens Dahl Kammerkor. Det var en fantastisk aften og en meget speciel koncert – jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget lignende.

Skt. Petri kirke var kun oplyst af stearinlys. Copyright: Jens Drejer.

Skt. Petri kirke var kun oplyst af stearinlys. Copyright: Jens Drejer.

Da koret begyndte at synge, kunne man ikke se dem nogen steder – alle folk sad og drejede sig for at se, hvor lyden kom fra. Det var en lille del af Mogens Dahl Kammerkor, som stod i et af kirkens bageste hjørner. De sang kun et lille stykke. Så fortsatte en anden del af koret fra et andet hjørne og derefter var der en tredje del, som fortsatte fra et helt tredje hjørne i kirken. De tre grupper skiftedes til at synge indtil de sluttede med at synge den sidste sætning sammen. Det var ren magi!

Arrangementet var et led i festivallen “Golden Days“, der har fokus på kulturarv. Mellem de mange musikalsk værker fortalte forfatter og kulturdebatør Knud Romer om, hvordan den danske kulturarv er et resultat af samspillet med kulturen i vores nabolande – med særligt fokus på Tyskland. Skt. Petri er jo en tysk kirke og Knud Romer er selv halvt tysker. Han hævdede, at vi danskere har glemt vores tyske kulturarv. Har han ret? Jeg er ikke enig, men det handler måske om, at jeg i forvejen læser både I. P. Jacobsen, Rilke, osv. Jeg ved også godt, at juletræet stammer fra Tyskland. Jeg er selvfølgelig også klar over, at den danske folkekirke er et resultat af Martin Luthers reformation. Alt det vidste jeg godt i forvejen og jeg er temmelig sikker på, at langt den største del af aftenens publikum kunne sige det samme. Men det er ikke sundt, at være alt for egocentreret – det er jo meget muligt, at Knud Romer har ret, hvis man taler om befolkningen som helhed, og derfor er det selvfølgelig et meget relevant tema.

Den dansk-tyske forfatter, kulturdebatør og reklamemand Knud Romer. Copyright: Jens Drejer.

Den dansk-tyske forfatter, kulturdebatør og reklamemand Knud Romer. Copyright: Jens Drejer.

Derefter sang koret “Warum ist das Licht gegeben dem Mühseligen” af Johannes Brahms – dette værk består af tekster fra biblen. Gang på gang befinder jeg mig i sådan en situation, hvor jeg tænker, at det er altså lidt underligt for sådan en ærke-ateist som mig. Det er gudsforholdet i disse værker, som volder mig kvaler – men det er jo utrolig smuk musik og jeg bliver virkelig grebet. Og det er jo ikke bare musikken, som er smuk – teksten er også smuk. Jeg kan sagtens forholde mig til både temaet og budskabet. Det er bare ham der Gud, som volder mig lidt besvær.

Efter dette lille foredrag skulle vi alle sammen rejse os. Bagest i kirken var der er en lille udbygning i kirkerummet, hvor en af sangerne fra koret spillede på guitar og sang “Kom maj, du søde milde”. Samtidig var denne del af kirken kun oplyst af en syv-armet lysestage. Det var utrolig smukt og inderligt – sikken en stemme og sikken en stemning! Det var helt klart et af mange højdepunkter i denne koncert. Bagefter mindede Knud Romer os om, at musikken var skrevet af Mozart og teksten var skrevet af den tyske forfatter Christian A. Overbeck. “Kom maj, du søde milde” er altså en tysk sang, som er oversat til dansk. På den måde illustrerede Knud Romer, at den kulturarv som vi opfatter som kernedansk, ofte er tysk! 

Skt. Petri Kirkes berømte krypt, før koncerten. Copyright: Jens Drejer.

Skt. Petri Kirkes berømte krypt, før koncerten. Copyright: Jens Drejer.

Derefter vandrede vi over til kirkens berømte krypt, hvor mange af Danmarks kendte personer er begravet – jeg skrev “Danmarks kendte personer”. Pointen var selvfølgelig at minde os alle sammen om, at alle disse personer har deres rødder i Tyskland. Det er selvfølgelig derfor, at de er begravet i den tyske kirkes krypt. Her fortalte Knud Romer særligt om Struensee og hans umådelige betydning for det danske samfund og udviklingen af det danske demokrati.

I krypten sang koret “Vor Gud han er så fast en borg”. Herefter var det hensigten, at arrangementet skulle fortsætte ude i den gamle urtegård, men det regnede temmelig meget – derfor fik vi også de tre næste værker i krypten. Det var tre værker af Wilhelm Stenhammar med tekster af I. P. Jacobsen. Jeg elsker I. P. Jacobsen – han er den eneste digter, hvis værker jeg kan citere udenad. Det skal ikke forstås sådan, at jeg kan citere hele værker – nej, nej, det er skam bare nogle enkelte strofer. Jeg synes, at I. P. Jacobsen er den største stillist vi nogensinde har haft i Danmark, og jeg nyder at tage hans bøger ud af bogreolen, blot for at læse nogle få sider. Bare jeg læser nogle få linjer af I. P. Jacobsens smukke sprog, så bliver jeg simpelthen beruset. Nu har jeg vist forklaret, at jeg har et meget tæt forhold til I. P. Jacobsen – derfor var det en stor overraskelse for mig, at et af værkerne havde en tekst af I. P. Jacobsen, som jeg er overbevist om, at jeg aldrig har set, hørt eller læst før: “Havde jeg, O havde jeg en dattersøn, O ja“.

Koncerten fortsatte inde i kirken, hvor koret først sang seks smukke og fænomenale værker af Paul Hindemith. Teksterne var skrevet af den tyske forfatter Rainer Maria Rilke, men de er skrevet på fransk og dermed var dette værk endnu et eksempel på grænseoverskridende kulturudveksling. Det var helt klart endnu et højdepunkt i koncerten.

Interieur fra krypten. Copyright: Jens Drejer.

Interieur fra krypten. Copyright: Jens Drejer.

Så kommer vi endelig til koncertens absolutte højdepunkt: “Drømmesange” med musik af Per Nørgård og tekst af Finn Methling. Under opførelsen af dette værk, blev koret ledsaget af slagtøjsgruppen EKKOZONE. Det er noget af det smukkest musik jeg nogensinde har hørt og jeg må indrømme, at jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var rytmisk, gribende og berusende – men også meget dramatisk og voldsomt. Det var meget smukt, men det var saftsusme også foruroligende og uhyggeligt. Jeg føler det som om, at jeg ikke rigtig kan slippe det igen. Der var nogle hypnotiserende rytmer i værket, som jeg slet ikke kan få ud af kroppen. Jeg er nødt til at høre værket igen. Jeg kunne selvfølgelig undersøge om der er nogen som har indspillet Per Nørgårds “Drømmesange” på CD – men en CD kan jo aldrig konkurrere med levende musik. Det var en stærk oplevelse, som jeg gerne vil opleve igen – derfor vil jeg hellere vente til jeg igen får mulighed for at opleve en koncert, hvor de opføre værket.

Koncerten sluttede med, at Mogens Dahl Kammerkor sang “Waldesnacht” af Johannes Brahms – en meget smuk afslutning.

Det var på alle måder en fantastisk aften og en suveræn koncert. Jeg nød hvert eneste minut. Det er først gang jeg var til koncert med Mogens Dahl Kammerkor, men det bliver bestemt ikke sidste gang!

Når jeg tager billeder til sådan et arrangement, så slår jeg lyd, blitz og hjælpelys fra. Samtidig tager jeg kun et enkelt billede eller to. Cirka. Derfor kan det være svært at få et rigtig godt billede. Dette billede er bestemt ikke særlig godt, men det viser stemningen fra arrangementet og derfor skal det med alligevel. Copryright: Jens Drejer.

Når jeg tager billeder til sådan et arrangement, så slår jeg lyd, blitz og hjælpelys fra. Samtidig tager jeg kun et enkelt billede eller to – cirka. Derfor kan det være svært at få et godt billede. Dette billede er bestemt ikke særlig vellykket, men det viser stemningen fra arrangementet og derfor skal det med alligevel. Copryright: Jens Drejer.