De sidste mange måneder har det hollandske firma Joylent arbejdet på at udvikle et vegansk soylentprodukt. Der er flere produkter på markedet, som hævder at de er veganske – men jeg synes, at joylents arbejde indirekte har sat spørgsmålstegn ved denne påstand: Joylent havde nemlig store problemer med at skaffe D-vitamin, der oftest bliver udvundet fra uld og uld kommer jo fra får. Når det var så svært for Joylent at finde et vegansk alternativ, så kan man jo godt tænke lidt over, hvor de andre får deres d-vitamin fra … mange af dem er måske slet ikke klar over, at D-vitamin kan være et problem i vegansk forstand?! Og der er formodentlig også nogle veganere som vil mene, at det er nede i petitesseafdelingen!

Oprindeligt havde Joylent planlagt at sende de første kasser med “Joylent Vegan” til de første kunder i juni – men det blev udsat flere gange og det skyldtes blandt andet problemet med at skaffe vegansk D-vitamin. I sidste uge kunne Joylent så endelig sende de første kasser ud. 

Joylent Vegan med banansmag.

Joylent Vegan med banansmag.

Konsistensen er fin – pulveret bliver hurtigt opløst til en letdrikkelig konsistens uden klumper. Smagen af banan, vanilje eller jordbær er ret mild – jeg synes godt, at det måtte smage af lidt mere, men jeg er vist i mindretal på dette punkt. Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg læser hvad andre brugere skriver rundt omkring på nettet. De fleste brugere fortrækker vist den meget milde smag. På grund af den milde smag, så bliver smagen af havregryn(som er en af hovedingredienserne) mere fremtrædende – men det er bestemt ikke noget problem. Til gengæld er der en lidt bitter eller harsk bismag. Jeg synes det er både ærgerligt og uheldigt. Men det er meget diskret og derfor er det ikke et kæmpestort problem – undtagen i chokoladesmagen, som jeg absolut IKKE bryder mig om. 

Selv om det ikke er nogen voldsom eller overvældende bismag, så synes jeg alligevel det er lidt ærgerligt – og der er slet ingen tvivl om, at normal Joylent smager bedre end den nye veganske version. Og så er der prisen: 5 poser normal Joylent koster 30 Euro – 5 poser Joylent Vegan koster 35 Euro. 10 poser normal Joylent koster 55 Euro – 10 poser Joylent Vegan koster 65 Euro. 30 poser normal Joylent koster 150 Euro – 30 poser Joylent Vegan koster 180 Euro. Dvs at hvis man primært lever af Joylent, så er prisforskellen mere end 200 kr pr måned og det er dog en del – i hvert fald for mig!

Så er spørgsmålet: Hvad vælger jeg i fremtiden? Jeg er ikke helt sikker – jeg ville klart foretrække at købe et vegansk produkt. Men pga både pris og bismag, så er der nok temmelig stor sandsynlighed for, at jeg vælger den normale Joylent, mens jeg fortsat leder efter et bedre vegansk produkt. “Joylent Vegan” er muligvis det bedste og det billigste produkt på markedet lige nu. Men jeg er sikker på, at vi kommer til at se mange flere produkter på markedet i løbet af de kommende år. Jeg er også sikker på, at der kommer både bedre og billigere produkter. De etablerede firmaer arbejder hele tiden på at udvikle deres produkter og samtidig er der også hele tiden nye virksomheder der kæmper for at komme ind på markedet.

Omstilling fra normalt mad til soylent

Jeg følger en del med på reddit, hvor der er mange som skriver om soylent og diskuterer udviklingen. Et af de meget ofte tilbagevendende emner er nysgerrige og nybegyndere, som spørger, hvordan de skal planlægge og forberede overgangen til pulvermad og hvordan de skal klare denne “transition”. 

Joylent vegan med vaniljesmag.

Joylent vegan med vaniljesmag.

Jeg er så forbandet træt af disse spørgsmål. Kan jeg ikke bare være ligeglad? Tja – jeg burde måske være ligeglad. Alligevel er svaret klart nej – nej, jeg vil ikke være ligeglad. Jeg synes det er vigtigt, at man IKKE styrker mytedannelsen omkring pulvermad. Der er ikke tale om nogen “transition” – man bliver ikke forvandlet til et andet menneske, fordi man begynder at spise pulvermad. Der er ikke noget at forberede eller planlægge. Det er jo bare mad … når man står nede i supermarkedet med en pose rugbrød i hånden, så står man jo heller ikke med en masse bekymringer om hvordan og hvorledes man skal spise det. Hvis man har lyst til rugbrød, så køber man rugbrød og så spiser man det, når man bliver sulten. Det er det samme med pulvermad – sværere er det faktisk ikke.

Se et eksempel her – og lad mig lige understrege, at det er ikke mig som har besvaret. Jeg følger med på reddit, men har ikke selv profil på siden.

Fra tid til anden er der også nogen som skriver om, at de synes det er svært at leve af pulvermad. Jamen – for helvede – så lad dog vær! Der er også nogen som skriver, at de ikke føler sig rigtig mætte. Det er bestemt også rigtigt, at pulvermad giver en helt anden mæthedsfølelse end fx sovs og kartofler. Man skal jo bare vælge. Enten kan man lide at spise pulvermad eller også kan man ikke lide det – og så skal man jo bare spise noget andet. Sværere er det jo ikke! Det er som om, at der er nogen som kæmper meget ihærdigt for at presse sig selv til at spise pulvermad bare fordi det er nyt og smart.

Mange mennesker synes, at pulvermad er meget specielt –  og det gælder i særlig grad kritikerne. Men det er selvfølgelig noget der fanger alle de mange mennesker, som gerne vil være specielle. De bruger sådan en afsporet logik som siger dem, at hvis de spiser speciel mad, så bliver de også selv specielle – jeg tror mange af dem bliver skuffede når nyhedsinteressen forsvinder og alle folk opdager, at pulvermad er faktisk ikke særlig specielt – det er bare mad! 

Dan Jørgensen vs. Per Brændgaard

For et par måneder siden afslørede den danske kostekspert Per Brændgaard, at han ikke har lavet mad i mere end 10 år(Tryk her). Det skabte en del forundring i medierne – han lever jo af at skrive kogebøger. Det skabte vist også en del forargelse. Kort forinden havde daværende fødevareminister Dan Jørgensen brugt en lille million på tre såkaldte “Måltidsråd”, hvor det første råd lød: Lær at lave mad – og lær det fra dig.

Joylent Vegan med jordbærsmag.

Joylent Vegan med jordbærsmag.

Jeg synes Dan Jørgensen er til grin(både i dette tilfælde og sådan helt generelt) – det der tog er kørt for lang tid siden og jeg tror simpelthen ikke, at vi kan vende udviklingen. Lad mig lige præcisere – selvfølgelig kunne vi vende udviklingen, hvis det var nødvendigt og hvis det gav mening. Men det gør det bare ikke. I dag kan man købe så meget mad, der er både sundt og lækkert. Man kan købe færdiglavet mad og fastfood alle mulige steder. Inde i den nye MAD-butik på Københavns hovedbanegård – hvor Christian Bitz og Claus Holm laver madprogrammet “Go` appetit” til TV2 – kan man købe lasagne, boeuf bourguignon, cop au vin og lign. retter til omkring 50 eller 60 kr. I de fleste supermarkeder kan man købe en masse halvfærdige retter, som man bare selv skal koge eller stege eller bage – så har man hurtig og nem mad.

Man skal huske, at der er cirka 1,6 million singler i Danmark – det giver simpelthen ikke meningen for alle os som er single, at vi skal bruge 1-2 timer om dagen på at købe ind, lave mad og vaske op. Det giver bare ikke mening. Derfor er Dan Jørgensens måltidsråd udtryk for et madsnobberi, som hører til i en anden tid. Det er simpelthen udtryk for en gammeldags tankegang. Man skal selvfølgelig lave mad, hvis man har lyst til det og synes det er sjovt at lave mad. Men det er da også den eneste grund. 

Og hvad så med alle børnefamilierne? Jeg synes det giver mere mening, at børnefamilierne laver mad – de er jo flere. De kan hjælp hinanden og gøre madlavningen til en oplevelse, og bagefter kan de spise sammen. Men børnefamilierne har travlt med mange andre ting – derfor tror jeg der er mange børnefamilier, som også vælger nogle af de nemme løsninger og det kan jeg godt forstå.

Pointen er, at man kan sagtens leve sundt selv om man ikke kan lave mad! 

Samtidig med at Per Brændgaard afslørede, at han aldrig laver mad, så fortalte han også som sin havregrynskur(Tryk her) – princippet er, at man primært lever af havregryn med mælk, som man supplerer med fx frugt og nødder. Derudover tør jeg godt formode, at Per Brændgaard spiser en daglig vitaminpille. 

Jeg synes det er lidt sjovt, for hovedingrediensen i pulvermad er jo havregryn, som er tilsat vitaminer og mineraler. Der er altså ikke ret langt fra Per Brændgaards havregrynskur til det moderne soylentkoncept. Dermed vil jeg gerne forklare alle læsere, at der er faktisk ikke noget hokuspokus i moderne puvermad – og det er heller ikke farligt.

Vegansk soylent fra Joylent.

Vegansk soylent fra Joylent.