Lørdag tog jeg ind til København, for at tage nogle billeder af alle blomsterne foran den franske ambassade. Da jeg kom ind til Kongens Nytorv holdt “krone 101” foran ambassaden. Jeg spurgte nogen af dem der stod ved siden af mig, om de vidste hvem det var … men det var der ingen der vidste. Mange gættede på om det var dronningen eller prinsgemalen. Men det kunne selvfølgelig også være kronprinsen eller en af de andre. Alle muligheder var jo åbne.

Den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Så opdagede jeg selv, at der lå to gravhunde på forsædet og så var der jo ingen tvivl. Alle ville fotografere hundene og chaufføren var så venlig at tænde lyset inde i bilen. Der var også nogen som spurgte om han ville åbne døren, men det blev afvist. Jeg synes chaufføren var helt fantastisk – han ville godt tænde lyset, men ikke åbne døren; på den måde lykkedes det ham at være både venlig og imødekommende, men også at sætte en passende grænse.

Jeg fik også et par billeder af prins Henrik, da han forlod ambassaden – men de var desværre rigtig dårlige og derfor vil jeg ikke offentliggøre nogen af dem på min blog.

De to gravhunde blev fotograferet ...

Alle ville fotografere de to gravhunde i kongebilen. Copyright: Jens Drejer.