Så er det igen grand prix-uge – der er semifinale tirsdag og torsdag, og lørdag er der finale i Stockholm.

Jeg er skuffet over, at Tyrkiet stadig ikke er med. De trak sig ud af grandprixet for nogle år siden, fordi de var sure over, at de ikke måtte være med i gruppen af de fire store lande – som er blevet til fem, nu da Italien deltager igen. Jeg kan simpelthen ikke forstå denne konflikt: for det første kan jeg slet ikke forstå, hvorfor Tyrkiet absolut vil være med i denne elite. De er ganske vist sikret en plads i finalen, og det er jo fair, for de betaler meget mere end alle os andre – men alt erfaring viser, at det bestemt ikke giver dem nogen fordel. Det er jo netop de store lande, som har rekord i bundplaceringer. Men hvis Tyrkiet gerne vil betale dobbelt så meget for at være med, så kan jeg ikke forstå, hvorfor man siger nej … jeg synes det hele er åndssvagt. Det er åndssvagt, at Tyrkiet vil være med blandt de store lande og det er lige så åndssvagt, når Eurovision siger nej.

Og så er der Rumænien, som er blevet smidt ud, fordi de ikke har betalt deres gæld på lidt over 100 millioner kr. Det er totalt fair, at de er blevet smidt ud … man kan ikke sige, at Eurovision ledelsen har været unfair. Når man ikke har betalt sin gæld, så er det jo fair nok, at man ikke kan deltage og samtidig generere yderligere gæld. Ikke desto mindre, så ville jeg ønske, at Eurovision ledelsen havde fundet en anden løsning … Rumænien er et af de fattigste lande i Europa, men jeg tror det betyder meget at man kan være med i Eurovision og føle at man alligevel er en del af det Europæiske fællesskab.

Disse to lande har bidraget med nogle fantastiske sange, som jeg stadig elsker: i 2004 var Tyrkiet repræsenteret af Athena med nummeret “For real” og i 2006 sang Mihai Traistariu “Tornero” for Rumænien. Derfor håber jeg, at de snart er med igen!

Bundskraberne 2016

I følge medierne skulle Rusland være storfavorit – og så er det vel sandt. Det er da også en flot sanger og en flot video. Men jeg kan ikke lide nummeret, af samme grund som jeg heller ikke kan lide nogen af de andre sange, som Rusland har bidraget med i 10 eller 15 år. Sangerne kæmper så hårdt … de kæmper så hårdt, at det bliver overdrevet, overspillet, teatralsk og kunstigt. Jeg kan ikke holde det ud. 

Årets absolutte bundskrabere på min helt private og meget personlige hitliste er Estland, Bosnien-Hercegovina, Polen, Serbien, Ukraine, Tyskland og Danmark … JA, JEG SKREV DANMARK! Omkvædet er så vattet og karakterløst, at det er latterligt. Den lalleglade tekst er banal og deres optræden … de tre sangere i Lighthouse X optræder med nogle store kunstige smil, der får hårene til at rejse sig på mine arme. Jeg har prøvet at spørge mig selv, hvorfor det virker så falsk på mig? Jeg har prøvet at synge sangen et par gange og så var svaret helt indlysende: man kan simpelthen ikke synge, når man smiler på den måde. Det kan ikke lade sig gøre. Ikke desto mindre så gør de det alligevel og resultatet er, at det virker falsk. 

På en måde kan man sige, at det danske hold har samme problem som den russiske sanger – de kæmper for hårdt. Men forskellen er, at Rusland har i det mindste en sang som er okay. Det har Danmark ikke!

Favoritter 2016

Heldigvis er der masser af gode sange med i årets grand prix – der er en stor gruppe af sange som er okay og så er der et hovedfelt med syv sange, som jeg har planlagt at stemme på. Når jeg formulerer det på den måde, så er det jo fordi at det også afhænger af, hvordan de optræder på  scenen … derfor kan det jo godt være, at jeg stemmer på en sang, som slet ikke var en af mine favoritter. Omvendt kan det også være, at jeg dropper et af de lande, som jeg havde regnet med, at jeg ville stemme på.

1) Ungarn: Freddie – “Pioneer”: det er en flot sanger. Ja, den slags betyder altså også noget. Jeg synes det er et godt nummer og jeg er vild med deres lækre stortromme. 

2) Cypern: Minus One – “Alter Ego”: Flot forsanger, fed video, fedt nummer. 

3) Sverige: Frans – “If I were sorry”: Der er et eller andet i denne her sang, som jeg synes er skide hamrende irriterende. Men, men, men … sangeren har en rigtig god stemme og det er altså en rigtig catchy ørehænger. Jeg tror også det er en sang som vil appellere til rigtig mange mennesker over hele Europa – hvis Frans kan levere en god sceneoptræden, så tror jeg, at han har en meget stor chance for at vinde.

4) Spanien: Barei – “Say Yay!”: Det er et fedt dansenummer og sangeren har lidt hæs stemme, som er supersexet. Normalt har jeg det lidt svært med dansere – særligt hvis der er mange af dem og de alle sammen danser i takt, som en flok robotter. Jeg hader de der store dansenumre som Michael Jackson, Madonna og Lady Gaga er berømte for. Jeg kan bare ikke holde det ud. Men danserne i denne video er helt fantastiske – jeg elsker sangen, jeg elsker alle danserne og jeg elsker videoen! 

5) Frankrig: Amir – “J´ai cherché”: Er dette en god sang? Jeg ved det ikke. Jeg er bange for, at svaret måske er nej. Men jeg kan altså godt lide den. Jeg bliver fanget af rytmen og jeg bliver glad når jeg hører den.

6) Georgien: Nika Kocharov and Young Georgian Lolitaz – “Midnight Gold”: Denne sang må være årets joker. Men jeg synes faktisk, at den er lidt god … og lidt sjov.

Når jeg taler med andre mennesker om hvem de stemmer på, så er der temmelig mange som svarer: “Nej, jeg stemmer ikke på den eller den sang, for jeg tror ikke at den vinder … ” Så sidder jeg bare og tænker: whaaat??? Jeg er lidt i tvivl om folk faktisk mener hvad de siger eller om de bare udtrykker sig lidt klodset. Det er sgu da ikke en konkurrence, hvor man skal stemme på den sang som man tror vinder …. man skal stemme på den sang eller de sange som man godt kan lide. Tror jeg, at Spanien, Frankrig eller Georgien vinder? Nej, det tror jeg absolut ikke. De sange som jeg godt kan lide vinder aldrig. På den anden side, så tror jeg, at det er svært at forudsige. Hvis alle stemmer på de sange som de bedst kan lide, så kan man aldrig vide, hvordan det ender! 

Jeg tror faktisk, at både Danmark og Rusland har en større chance for at vinde end mange af mine favoritter. Og det er okay. Sådan er demokratiets vilkår og Eurovision er heldigvis en (nogenlunde) demokratisk fest.

And the winner is …

Jeg har allerede afsløret mine favoritter, men jeg har gemt det bedste til sidst: min hovedfavorit er Dami Im fra Australien med nummeret “Sound of Silence”. Hun ser virkelig godt ud. Hun har en fed stemme. Nummeret er fantastisk. Videoen er fænomenal og den mandlige danser er helt suveræn. Der er slet ingen tvivl om, at Dami Im og Australien er min absolutte favorit. Men kan de vinde? …. så vidt jeg husker, så er det  rigtig mange år siden, at en ballade har vundet The Eurovision Song Contest. Derfor tror jeg, at det bliver svært – meget svært. Spørgsmålet er måske også, hvordan denne sang vil gøre sig på scenen …

Men jeg krydser fingre og jeg håber, for jeg synes virkelig, at denne sang er årets bedste bidrag!