Søndag var jeg i Tivoli sammen med en god ven. Først var vi til søndags matiné i Tivolis Koncertsal og bagefter gik vi ned til Brdr. Price for at spise middag.

Jeg bestilte “Adams blomkål Polonaise” – her får man sådan cirka et helt blomkål med blanquette sauce, hakkede æg og purløg. Der var også noget som var sprødristet – det var ret lækkert, men jeg har desværre glemt, hvad det var. Blanquette sauce er ret fed, men syren bidrager med noget friskhed, som giver en god balance. Der var også små nye kartofler til retten, men de smagte ikke af noget som helst – det var måske fordi de var kogte 30 sekunder for lang tid. Til gengæld havde blomkålen helt bestemt fået 30 sekunder for lidt – den var meget, meget tæt på at være rå. 

Adams blomkål Polonaise. Copyright: Jens Drejer.

Adams blomkål Polonaise. Copyright: Jens Drejer.

Bagefter bestilte jeg en Rabarbertrifli til dessert – for jeg elsker, elsker, elsker rabarbertrifli. Når man laver rabarbertrifli, så skal man bruge noget kompot – det laver man ved at koge rabarberstykker med sukker, vanilje og gerne en lille bitte smule vand. Så får man en let og lækker rabarberkompot. Men det havde man i hvert fald ikke brugt her og resultatet var en meget tung og bastant kompot, som jeg nærmest vil kalde tør eller dehydreret. Når man laver trifli skal man også bruge nogle knuste makroner – gerne dryppet med noget dessertvin, som fx marsala. Men der må jo gerne være noget knas tilbage i makronerne. Det var der absolut ikke noget af. Der var bare en smule makron-smat i bunden af glasset. Jeg synes, at makronerne var knust alt for meget og samtidig tror jeg, at desserten var samlet lidt for lang tid i forvejen.

Det er første gang i mit liv, at jeg har fået en rabarbertrifli, som jeg faktisk ikke rigtig brød mig om … nej, lad mig lige formulere det på en anden måde: det er første gang i mit liv, at jeg har fået noget som helst med rabarber, som jeg ikke brød mig om!

Rabarbertrifli hos Brdr. Price. Copyright: Jens Drejer.

Rabarbertrifli hos Brdr. Price. Copyright: Jens Drejer.

Kom ikke og sig, at vegetarmad er kedeligt“, skriver Brdr. Price på deres hjemmeside. Der er jo ikke noget galt i, at have selvtilliden i orden – problemet er bare, at det var lige præcis dét der var galt med vegetarmaden hos Brdr. Price. Det var da ikke dårligt. Det var bare temmelig kedeligt og uinteressant. Selv om blomkålen havde fået 30 sekunder mere og kartoflerne 30 sekunder mindre, så havde retten stadig været kedelig og uinteressant. Jeg har efterhånden spist vegetarmad og/eller veganermad på 6-7 restauranter i Tivoli. Jeg har været særligt mange gange i Grøften, Påfuglen og Mazzolis italienske restaurant. Hvis jeg skulle lave en rangliste over mine restaurantoplevelser i Tivoli, så er der slet ingen tvivl om, at Brdr. Price havner i bunden. Sikken en skuffelse!

Jeg var heller ikke særlig vild med stilen og stemningen i restauranten – alting virkede meget korrekt, meget stramt, stift og distanceret. Jeg synes det var lidt selvhøjtideligt. Og det er jo en slående kontrast til det image, som brødrene Price har skabt sig på tv. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag – der er sikkert mange gæster, som vil sætte pris på denne stil.

“Adams blomkål Polonaise” kostede 185 kr, rabarbertrifli kostede 85 og endelig betalte jeg 35 kr for en cola. Samlet pris blev 305 kr. 

Restaurant Brdr. Price i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.

Restaurant Brdr. Price i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.