You are currently browsing the category archive for the ‘Katte’ category.

Der er mange udfordringer, når man har kat. Jeg mener selvfølgelig ikke sådan nogle store katastrofale problemer. Næh, nej – jeg mener bare de der små udfordringer i hverdagen; fx at få lov til at se Madmagasinet med Mette Frisk og Adam AAmann. Det er ikke fordi han godt kan lide at se fjernsyn – nogen gange kan han bare godt lide at være i centrum!

Sabotage! Copyright: Jens Drejer.

Sabotage! Copyright: Jens Drejer.

Jeg elsker at se fjernsyn, mens jeg nusser Storebror – men der er desværre et lille problem: jeg ser næsten aldrig krimier. Det er også ekstremt sjældent, at jeg ser en film – jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig. Jeg tror det er fordi, at de fleste film er dødhamrende kedelige. Når jeg endelig ser en film, så ender det altid med, at jeg sidder og zapper frem og  tilbage mellem 3-4 forskellige programmer. Kan man så følge med i filmen? De fleste vil nok sige nej og jeg vil da ikke sige dem imod …

Jeg foretrækker debatprogrammer som fx. Presselogen, Besserwisserne, Mogensen og Kristiansen og lign. programmer på TV2 News. Jersild minus spind på DR2 er også et favoritprogram. Debatten med Clement Kjersgaard … not so much. Derudover ser jeg fortrinsvis reality programmer og komedieserier – men det er så her problemet opstår, for Storebror hader når jeg griner. Det er det værste han ved. Lige så snart jeg begynder at grine, så forsvinder han lynhurtigt! 

Storebror sover og jeg ser fjernsyn.

Storebror sover og jeg ser fjernsyn. Nogle gange ligger han på mine lår. Andre gange ligger han ved siden af. Så trækker jeg bordet helt hen til sofaen, for at han ikke skal falde ned på gulvet.

Det er snart lang tid siden jeg opdagede, at Storebror elsker the. Når jeg drikker the, så efterlader jeg altid en slat i bunden af koppen. Når den er blevet helt kold, så sker det ret jævnligt, at Storebror drikker resten. Han nøjes ikke med at smage på den – nej, han drikker faktisk ret meget!

I går lå Storebror – som sædvanlig – og sov på mine lår, mens jeg så fjernsyn. Da han vågnede skulle han lige have lidt the og for én gangs skyld lå mit kamera lige ved siden af. Så heldig er man jo ikke hver dag. Derfor er jeg glad for, at jeg ENDELIG fik et (nogenlunde) godt billede af Storebror, som drikker the!

Og så bliver jeg lige nødt til at prale lidt … thekoppen er et design som hedder Jet Black fra det engelske firma Denby. For nogle år siden købte jeg et sæt til 8 personer og jeg elsker det. Jeg synes det er enormt flot og samtidig er det også nemt at gøre rent. Jeg har selvfølgelig også underkopper, men det er ikke altid jeg bruger dem. 

IMG_1065

Jeg lavede risengrød for et par dage siden. Det var rigtig morsomt, at se hvordan Storebror reagerede, da han opdagede, at jeg – for én gangs skyld – havde gang i gryderne: ørerne voksede til dobbelt størrelse og han fik øjne så store som thekopper. Han stirrede på mig med udelt opmærksomhed lige ind til risengrøden var færdig.

Risengrød lavet med sojamælk.

Risengrød lavet med sojamælk. Copyright: Jens Drejer.

Jeg laver risengrød med den grønne sojamælk fra Naturli` – det er den uden vaniljesukker. Derefter drysser jeg med alt for meget kanelsukker og så slutter jeg en stor klat plantemargarine. Jeg synes det smager MINDST lige så godt, som risengrød med komælk og smørklat. Jeg er faktisk ret overbevist om, at jeg slet ikke kan smage forskel.

Storebror fik selvfølgelig også lov til at smage – han fik en enkelt skefuld risengrød med en smule sukker(uden kanel) og en lille klat plantemargarine. Han smaskede så meget, at der var ikke var nogen tvivl om, at han kunne lide det – men bagefter lå alle risengrynene tilbage på tallerknen. Det så ud som om, at han havde slikket hvert eneste risengryn ren for både sojamælk og smeltet plantemargarine.

Storebror venter UTÅLMODIGT på, at maden er færdig! Copyright: Jens Drejer.

Storebror venter UTÅLMODIGT på, at maden er færdig! Copyright: Jens Drejer.

Sommerklar på tagterrassen.

Sommerklar på tagterrassen.

Hvad skal man med en kæreste, når man har en kat? Storebror er både blød og varm at sove sammen med om natten. Han er også rigtig dejlig at nusse med, når man ligger på sofaen og ser fjernsyn. Og så bliver han glad, når jeg køber blomster til ham!:-)

I dag har jeg været ude for at købe blomster til terrassen og det gjorde jeg først og fremmest for Storebrors skyld. Jeg købte nelliker, pelargonier, margueritter og lavendler. Jeg ved godt, at der er mange blomster som er giftige for katte, men det havde jeg naturligvis tjekket i forvejen. Storebrors favorit har altid været pelargonier – han kan sidde lige så stille ved siden af sådan en pelargonie og spise de røde blomsterblade et af gangen. Det har han gjort siden han var lille. Derfor ved jeg, at han bliver i hvert fald ikke syg af pelargonier.

Men han er åbenbart lige så vild med nelliker. Lige så snart jeg vender ryggen til, så forsøger han at æde dem. Og så bliver jeg jo nødt til at skælde lidt ud … jeg har jo købt dem, fordi han godt må spise dem. Men de skal da lige have en chance for at slå rødder først. Ellers har de stakkels blomster jo ikke en chance for at overleve!

Update d. 22. maj: efter et par dage måtte jeg indse, at Storebrors mave IKKE kunne tåle alle de nelliker – men han blev ved med at spise dem! Derfor blev nelliker skiftet ud med tagetes. Dem spiser han også, men det giver ingen maveproblemer!

Storebror er vild med nelliker - stakkels blomster!

Storebror er vild med nelliker – stakkels blomster!

Storebror er verdens bedste missekat!

Storebror er verdens bedste missekat!

Storebror har en fænomenal evne til at gemme sig. Nogen gange må jeg bruge forbavsende lang tid på at finde ham. Jeg har en forholdsvis stor lejlighed. På den anden side så har jeg hverken 200 kvm eller 17 værelser. Alligevel sker det gang på gang, at jeg må lede i alle rum flere gange, før jeg endelig finder ham. Af en eller anden grund, så tror jeg, han synes det er sjovt, når jeg går og leder efter ham. Det er fuldstændig lige meget om jeg kalder 100 gange eller 1000 gange – han kommer ikke frem før jeg finder ham.

Det er sket et par gange, at jeg har været nødt til at give op – og så er jeg jo lige ved at gå i panik. Er han stukket af? Har han begået mytteri? Forladt den synkende skude? Men så skal man bare finde posen med missemad og ryste den. Så kommer han løbende med det samme. Og så har jeg vundet, hehehe……😉

Find Holger - jeg mener Storebror.

Find Holger – eller Storebror. Den ene af dem er i hvert fald på billedet. Tryk evt. på billedet, for at se det i stor størrelse.

Jeg elsker at have gæster til middag – jo flere, jo bedre. Så skal der gerne være lidt snacks før middagen, der som regel består af tre retter, hvorefter jeg plejer at servere kage og the. Når man laver så meget mad, så er der selvfølgelig altid noget, der ikke bliver helt så vellykket, som man havde tænkt sig. Så bliver jeg så skuffet, at jeg ikke kan lade være med at sige det … desværre er der altid nogen som tror, at jeg sætter mit lys under en skæppe eller fisker efter ekstra ros og anerkendelse. Men det er noget sludder og vrøvl. Hvis jeg siger, at jeg ikke er helt tilfreds med mit mad, så er det fordi jeg ikke er tilfreds med mit mad – og ikke andet.

Til gengæld kan jeg også garantere for, at når jeg selv er tilfreds og synes at mit mad er perfekt, så skal jeg nok sige det – og så siger jeg det mange gange!😉

Kartoffelmos med ratatouille, deller og focacciabrød.

Kartoffelmos med ratatouille, deller og focacciabrød.

For nogle dage siden havde jeg besøg af en der hedder Charlotte. Når der kun er én gæst, så laver jeg selvfølgelig ikke så meget mad. Hovedretten var kartoffelmos med ratatouille. Jeg har aldrig været i Frankrig, men så vidt jeg ved, så spiser franskmændene kun brød til deres ratatouille. Det er synd for dem, for kartoffelmos og ratatouille er en genial kombination. Dertil fik vi nogle kikærtedeller – der i virkeligheden bare opskriften på mine burgerbøffer, som jeg har formet på en anden måde. De indeholder sambal Oelek, som er en slags chilipasta, der er forholdsvis stærk, men alligevel ikke for stærk. Det var perfekt til ratatouille og kartoffelmos. Dertil fik vi focacciabrød fra Netto, af den slags som lige skal have 10 minutter i ovnen.

Så kommer det: alting var perfekt og det var verdens bedste vintermiddag.😀

Vegansk gulerodskage med appelsinfrosting.

Vegansk gulerodskage med appelsinfrosting.

Bagefter fik vi the og verdens bedste gulerodskage, som naturligvis også er vegansk – opskriften er virkelig nem og jeg har lavet denne kage masser af gange. Men jeg tror, at denne gulerodskage er den mest perfekte gulerodskage jeg nogensinde har lavet. Den var virkelig mums!

Som jeg har nævnt før, så er Storebror ved at blive en gammel missekat. Jeg er vist også ved at blive lidt gammel – altså bare en lille smule. Men det har nogle tydelige konsekvenser!

Efter alt det madlavning, rengøring og hygge, så var jeg temmelig smadret dagen efter. Derfor var jeg nødt til at tilbringe en del af dagen på sofaen. Men lige så snart jeg ligger mig under tæppet på sofaen, som kommer Storebror og ligger sig på min maven. Når han ligger på min mave, så går der aldrig ret lang tid før han falder i søvn … og lige så snart han begynder at snorke, så går der ikke mange minutter, før jeg også falder i søvn. Når vi ligger sådan, så sover vi så godt, at vi sagtens kan sove to eller tre timer … :) 

Videoen er optaget, mens jeg ser fjernsyn og Storebror sover. Sådan ligger vi og hygger os hver aften foran fjernsynet!

 

Storebror er efterhånden ved at være en gammel hankat – og det kan man faktisk godt mærke på ham. Han sover mere og spiser mindre. Men nogen gange er han stadigvæk en faaarlig tigermis. Andre gange er han bare en lille missekilling, som tror, at han stadigvæk kan være i en lille papkasse.

Uanset hvor mange gange han vendte og drejede sig både den ene vej og den anden, så måtte han endelig indse, at han ikke kunne ligge i den!😀

Feb2015 053

Min Lillebror mis døde af en hjerneblødning onsdag d. 4. december cirka kl. 02. TRYK HER hvis du vil læse hele historien …

Det var en rædselsfuld oplevelse. Men jeg har haft flere samtaler med dyrlægerne i Dyrlægehuset Nordsjælland og det har betydet rigtig meget. Jeg vidste jo ikke en gang hvad Lillebror døde af. Men jeg fortalte Désirée om forløbet og hun var slet ikke i tvivl. Hun fastslog med det samme, at det var en hjerneblødning. Og samtidig forsikrede hun mig om, at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne – selv om det ikke var ret meget.

IMG_8244Da jeg hentede urnen snakkede jeg med Susanne om nogle af de tanker jeg har haft siden Lillebror døde og de spørgsmål som var dukket op i mellemtiden. Det vigtigste spørgsmål – led han? Er det smertefuldt at dø af en hjerneblødning? Det mente Susanne ikke. Men han har sikkert følt sig svimmel, forvirret, konfus og beruset, hvilket muligvis har gjort ham bange. På den baggrund er jeg rigtig glad for, at jeg var der. Forhåbentlig har jeg hjulpet ham. Jeg hentede vand til ham to gang og holdt hans hoved mens han drak. Jeg støttede ham hver eneste gang han bevægede sig, fordi han slingrede og havde svært ved at gå selv. Da han lagde sig i vindueskarmen, lagde jeg et håndklæde over radiatoren, for at han ikke skulle få poterne i klemme …. flere gange var han nemlig ved at falde ned.

Samtalerne med Désirée og Susanne har betydet rigtig meget for mig. Det har bestemt ikke været lange samtaler. Sammenlagt er der måske tale om 20 minutter. Eller måske 30 – men absolut ikke mere. Jeg har også haft nogle gode samtaler med Camilla – og derudover er hun den direkte årsag til, at jeg tog til Dyrlægehuset Nordsjælland. Det var nemlig hende som anbefalede stedet. De har alle været rigtig gode at snakke med og de har hjulpet mig med at forstå hvorfor han døde. Men det vigtigste er, at de har hjulpet mig med at acceptere det; det giver mig en vis form for fred i sindet at vide, at jeg rent faktisk hjalp ham gennem de sidste timer.

IMG_6900Jeg hentede urnen med Lillebrors aske et par dage før jul. Jeg blev lidt forbavset, da jeg så, at den var mørkeblå. Jeg var nemlig helt sikker på, at jeg havde bestilt en sort urne. Har dyrlægehuset lavet en fejl? Eller måske krematoriet? Næh, det tror jeg faktisk ikke. Men jeg havde jo ikke sovet hele natten, da jeg afleverede Lillebror. Og samtidig havde det virkelig været en rædselsfuld nat. Derfor tror jeg bare, at det er et rigtig godt udtryk for den sindstilstand som jeg befandt mig i den morgen; jeg var forvirret, rundt på gulvet og dybt ulykkelig. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det sikkert er mig selv, som har bedt om en mørkeblå urne – og heldigvis synes jeg, at den er rigtig pæn.

Jeg har stillet et billede af Lillebror sammen med urnen – jeg ved ikke om det er det bedste billede af Lillebror. Måske ikke … men jeg ved, at han var rigtig glad, da jeg tog billedet. Han elskede nemlig, at komme ud på terrassen når det regnede. Så løb han rundt derude indtil han var så gennemblødt, at jeg måtte tørre ham med et lille håndklæde, når han kom ind igen.

IMG_4282Désirée fortalte mig, at når man har to katte, så oplever mange, at den ene kat nærmest blomstrer op, når den anden dør. Man kan godt sige, at det samme er sket med Storebror. Der er ingen tvivl om, at han savner sin legekammerat … derfor er han blevet meget mere social og selskabelig. Misserne elskede at ligge på lur efter hinanden. De var utrolig dygtige til at udtænke de mest snedige bagholdsangreb. De skiftedes til at ligge på lur bare døre, tasker, stole osv …. og de kunne ligge meget længe og vente på, at den anden kom forbi. Og så sprang de i hovedet på hinanden. Hvis det var et vellykket angreb, så blev DE BEGGE så forskrækkede, at de sprang en hel meter op i luften. Det så ekstremt morsomt ud. Og det så selvfølgelig lige så sjovt ud, når Storebror lå bag en sko og troede, at Lillebror ikke kunne se ham. Jeg kan selvfølgelig ikke erstatte Lillebror i den slags aktiviteter; men Storebror bliver kysset og krammet fra morgen til aften.

Efterhånden er jeg selvfølgelig ved at vende mig til, at jeg ikke har Lillebror mere. Jeg tænker ikke længere på det fra morgen til aften. Men jeg når jeg ser billeder af ham …. så bliver jeg rigtig ked af det og så kan jeg mærke, at jeg stadig savner ham rigtig meget.

Dyrlægehuset Nordsjælland ligger midt i Fredensborg.

Dyrlægehuset Nordsjælland ligger midt i Fredensborg.

Min højtelskede Lillebror mis døde af en hjerneblødning natten mellem tirsdag og onsdag i sidste uge. Det var en rædsom oplevelse og jeg savner ham helt forfærdeligt. Stakkels Lillebror blev kun 10 år. Dette er Lillebrors historie ….

Om at blive ufrivillig katteejer

Misser1For en del år siden boede jeg sammen med en partner. Det var ham som ville have katte. Det var bestemt ikke mig – tværtimod! Jeg sagde nej mange gange. For det første var vi begge fra Jylland. Det betød, at vi jævnligt tilbragte en weekend i Jylland …. og hvem skulle så passe katte? For det andet havde vi altid rod i økonomien og det kan jo være temmelig dyrt at have kæledyr. For det tredje så boede vi i en lille lejlighed, hvor der dårligt nok var plads til os selv. For det fjerde gik vi rimelig meget i byen. Og når vi først var kommet ud, så … ja, så kunne man aldrig vide, hvornår vi kom hjem igen. For det femte så måtte vi slet ikke have kæledyr i lejligheden. Tænk hvis vi blev opdaget? Og tvunget til at skille os af med dem? Det ville have knust mit hjerte. 

Det var bestemt ikke optimale forhold for kæledyr. Det mente jeg dengang og det mener jeg stadigvæk. Kæledyr har brug for tryghed og stabilitet. De skal plejes og passes. Derudover så giver det også en masse begrænsninger at have kæledyr. Derfor nedlagde jeg veto og sagde nej, nej, nej! Og samtidig mener jeg, at der er temmelig mange mennesker som burde have lige så meget selverkendelse og udvise lige så meget forståelse for det ansvar, som det kræver at have kæledyr, som jeg selv gjorde dengang!

En dag kom min X-partner hjem fra arbejde og fortalte, at han havde en kollega, som havde en veninde og hendes kat havde killinger.

“Vi kan da godt tage ud for at se killingerne”, sagde min XP. 
“Ja, jo – men jeg synes det er en dårlig ide”, svarede jeg.
“Jamen, vi kan da bare se dem.”
“Men vi har jo diskuteret det og vi skal IKKE have kat.”
“Jamen, vi kan da godt tage ud for at se dem, selv om vi ikke skal have nogen af dem”, sagde han ….. og så endte det selvfølgelig med, at jeg accepterede. Inderst inde ville jeg jo også gerne se de små killinger!

Lillebror har fundet en vandpyt i bunden af krukken.

Lillebror har fundet en vandpyt i bunden af krukken.

Allerede på vej til adressen begyndte jeg at få kolde fødder. Det virkede altså meget påtrængende at tage ud til nogle helt fremmede mennesker for at se deres katte. Da vi ankom blev det også helt klart fra starten, at kvinden forventede, at vi kom for at købe to killinger. Hun fortalte oven i købet, at de ville blive aflivet, hvis vi sagde nej tak. Den gang tænkte jeg ikke så meget over det, men i dag synes jeg det er en ganske modbydelig og uacceptabel form for afpresning. Men jeg kan da godt forstå hendes problem, for hun havde 42 katte og de 25 var killinger – og så var det en rigtig lopperede. Derudover havde hun to døtre. Den yngste var 16 og havde en lille baby. Den anden var et par år ældre og var højgravid. De sad i sofaen og røg cigaretter fra morgen til aften. Jamen, sikken et sted!

Selvfølgelig endte det med, at vi fik to killinger. Selvfølgelig. Det var slet ikke på grund af afpresning fra hverken X-partner eller katteejer. Nej, det var selvfølgelig fordi, at mit hjerte smeltede lige så snart jeg så alle de skønne og dejlige killinger. Jeg har nemlig ALTID været vild med katte og jeg har ALTID ønsket en kat. ALTID! Det er bare fornuften som har stoppet mig. Set i bakspejlet, så var det temmelig forudsigeligt, at jeg ville give efter, når jeg pludselig stod i sådan en situation.

Lillebror = verdens bedste sovebamse

Vores forhold fungerede rigtig dårligt. Én dag blev vi endelig enige om, at det var slut. Vi skilte dobbeltsengen ad. Halvdelen af sengen kom ind i stuen, hvor min X-partner skulle sove, indtil han fandt et andet sted at bo.  Så skulle jeg sove i soveværelset på den anden halvdel af dobbeltsengen.

Lillebror elskede regnvejr, selv om han blev drivvåd. Han kunne også godt lide at blive tørret med et tykt håndklæde.

Lillebror elskede regnvejr, selv om han blev drivvåd. Han kunne også godt lide at blive tørret med et tykt håndklæde.

Den allerførste nat jeg sov alene, kom Lillebror og sprang op i min seng. Han blev nusset og krammet og kysset, mens han vendte og drejede sig – der var ingen tvivl om, at han nød det. På det tidspunkt havde vi haft ham i cirka 3 år, men det var kun sket nogle ganske få gange, at han var kravlet op i sengen. Til gengæld har han sovet i min arm hver evige eneste nat siden dengang. For nogle år siden havde jeg en anden kæreste; det forhold varede i to år. Lillebror ville ikke skubbes til side, så han besluttede, at han sagtens kunne sove i midten og det fik han selvfølgelig lov til. Misserne blev 10 år i august, så mig og Lillebror har sovet i arm hver eneste nat i 7 år. Med nogle ganske få undtagelser …..

Lillebror har stjålet min stol.

Lillebror har stjålet min stol.

Jeg syntes ofte, at det var lidt synd for Storebror, at han altid blev “efterladt” alene. Derfor prøvede jeg nogen gange at tage ham med i seng. Men han blev kun liggende 5 minutter. Så stak han af. Det var helt tydeligt, at han ikke skulle trænge ind på Lillebrors privilegium. Efter sådan en episode så blev Lillebror altid så sur og jaloux, at jeg kom til at sove alene 2-3 dage!

Da min X-partner flyttede, ville han have Lillebror med. Det sagde jeg klart og kontant nej til – det var slet ikke til diskussion. For det første så havde Storebror og Lillebror jo været sammen fra fødslen. For det andet så havde han faktisk ikke noget forhold til misserne. Og de havde slet ikke noget forhold til ham. Det var bestemt ikke ham som kyssede dem og krammede dem og kælede med dem. Aldrig nogen sinde – og derfor skulle han selvfølgelig heller ikke have Lillebror. Det ville jo være fuldstændig absurd!

Mig og Lillebror hygger.

Mig og Lillebror hygger.

Jeg må dog indrømme, at jeg aldrig har været helt tilfreds med, at jeg blev katteejer på den måde. Det var ham som ville have kat. Det var absolut ikke mig. Men det var mig som kom til at leve med både misserne, alle udgifterne og alle begrænsningerne. Det er absolut ikke fair. Siden jeg fik katte, så har jeg på intet tidspunkt været hjemmefra i mere end 18 timer. Heller ikke når jeg har været på familiebesøg i Jylland. I stedet har jeg rejst frem og tilbage samme dag, selv om det er 5-6 timer hver vej bare i transport. Der er ingen tvivl om, at jeg føler mig meget bundet af mine misser og jeg synes stadig, at det er rimelig unfair.

Men der er også nogen gange hvor jeg tænker, at hvis der er en skæbnegud og en mening med alting, så var meningen med daværende forhold formodentlig, at jeg skulle have mine to store misser, for der er jo ingen tvivl om, at jeg elsker dem dybt og inderligt. Der er heller ingen tvivl om, at jeg savner dem helt forfærdeligt bare jeg skal være væk fra dem en enkelt dag. Jeg havde ikke selv mod til at skaffe et par katte, fordi jeg fokuserede så meget på alle ulemperne og mine egne begrænsninger – måske var det godt, at der kom en anden og tog beslutningen for mig.

Lillebror var et lille pjok

Lillebror var en lille svagelig mis. Ude i naturen havde han med garanti ikke overlevet ret mange dage.

En af Lillebrors yndlingshuler.

En af Lillebrors yndlingshuler.

Da vi fik ham, gik der kun nogle få dage før han var så syg, at vi måtte tilkalde en dyrlæge. Dyrlægen var meget usikker på om han ville overleve. Men vi fik nogle piller og heldigvis blev han rask igen.

Han havde også et problem med opkastninger. Gennemsnitligt kastede han op cirka hver anden dag. Han havde en tyk pels og ofte var det hårboller, som var skyld i hans opkastninger. Andre gange kunne vi ikke finde nogen særlig grund. Jeg talte med dyrlægen om problemet et par gange; hun forklarede, at nogen katte jævnligt kaster op, fordi de spiser for meget. Andre katte kaster op, fordi de sluger maden så hurtigt, at de får maden i den gale hals ….. Det er altså ikke usædvanligt. Men det var jo heller ikke en forklaring, som løste problemet. Jeg tror, at Lillebror kastede op af ALLE de nævnte grunde. Dem alle sammen! Men han var en lille tyksak, så han sultede i hvert fald ikke!

Lillebror elskede at drikke af vandhanen.

Lillebror elskede at drikke af vandhanen.

Jeg havde selvfølgelig hellere været fri for at tørre opkast op hver og hver anden dag. Men han kunne jo ikke gøre for det og jeg elskede Lillebror. Derfor tørrede og gjorde rent hver eneste gang uden at brokke mig.

I 2010 fik Lillebror en knude på ryggen. Dyrlægen sagde, at den skulle fjernes, da det kunne være en kræftknude. Efter operationen kunne dyrlægen dog se, at det kun var en fedtknude. Men det var jo godt, at den kom væk alligevel.

Allerede ved Lillebrors første dyrlægebesøg – da han var helt lille – så dyrlægen, at han manglede flere tænder. I forbindelse med hans operation i 2010 foreslog hun, at vi skulle tage nogle røntgenbilleder, når han alligevel var bedøvet. Disse røntgenbilleder afslørede, at han simpelthen manglede halvdelen af underkæben. 

Den 28. november: 5 dage før Lillebror dør.

Den 28. november: 5 dage før Lillebror dør.

På grund af alle disse helbredsproblemer, så har jeg altid været klar over, at Lillebror ikke ville blive så gammel. Jeg havde dog aldrig forestillet mig, at jeg skulle miste ham SÅ hurtigt. I stedet har jeg altid forestillet mig, at han ville være sådan en kat, som ville få alle tænkelige og utænkelige sygdomme når han blev gammel – uanset hvad “gammel” så ville betyde i hans tilfælde.

Den første marts flyttede vi ind i en ny lejlighed. Og mærkeligt nok, så holdt han næsten op med at kaste op …. i løbet af de sidste 8 måneder har han kun kastet op 10-12 gange. Det er jo helt utroligt i forhold det vi var vant til. Til gengæld var han også begyndt at tabe sig. I nogle perioder blev han faktisk så tynd, at det gjorde mig lidt bekymret. Jeg skiftede missemad 4 gange i løbet af denne periode – men tænkte samtidig, at han nok bare var blevet kræsen. Jeg overvejede også om det kunne skyldes, at han var blevet ældre …. Eller om det måske var fordi, at han var holdt op med at kaste op …. så var det måske logisk nok, at han også holdt op med at grovæde. Jeg holdt selvfølgelig øje med om der skulle være nogen sygdomstegn, men udover hans vægttab, så var han lige så glad og social og legesyg som altid. Derfor var det ikke et problem, som gjorde mig voldsomt bekymret.

Lillebrors hjerneblødning

Mandag aften blev jeg pludselig opmærksom på, at Lillebror vist ikke havde spist noget som helst hele aftenen. Derfor holdt jeg lidt ekstra øje med ham: han drak vand som normalt. Men han spiste ikke noget, præcis som jeg havde mistanke om. Jeg prøvede at give dem begge to nogle godbidder; Lillebror ville kun spise en enkelt. Så gik han sin vej og lod Storebror få resten. Dét er aldrig nogensinde sket før – aldrig nogen sinde! – og det gjorde mig naturligvis ekstremt bekymret. Jeg begyndte straks at overveje en tur til dyrlægen.

Sent tirsdag eftermiddag eller tidligt om aftenen, bemærkede jeg, at han begyndte at gå lidt underligt. Det så næsten ud som om, at han havde ondt i benene. Eller måske et andet i bagkroppen. Så besluttede jeg, at vi skulle til dyrlæge onsdag morgen.

Lillebror sover ....

Lillebror sover ….

Omkring klokken 21 satte jeg mig til at læse. Men jeg nåede kun nogle få sider, før jeg lagde bogen væk. Det så ud som om, at han begyndte at slingre. Han slingrede mere og mere, så det så ud som om, at han var beruset. Samtidig begyndte han også at mjave på en måde som lød helt forkert. Han stemme fik sådan en dyb og mørk tone …. som om at der var noget angstfuldt eller smertefuldt i hans stemme. Det gjorde mig selvfølgelig rigtig bange og bekymret.

Jeg tændte hverken musik eller fjernsyn, hvilket er ret usædvanligt hjemme hos mig. Men jeg tænkte, at Lillebror måske havde brug for fred og ro. Så prøvede jeg at nusse ham og kæle med ham. Jeg havde en følelse af, at han ikke brød sig om at blive nusset på hovedet. I stedet nussede jeg ham på halsen, på maven og på ryggen. Til sidste lagde jeg bare min hånd let og forsigtigt på hans brystkasse, så han kunne mærke at jeg var der og at jeg støttede ham.

Dagen før Lillebror dør.

Dagen før Lillebror dør.

Jeg prøvede, at lægge ham ind i sengen. Men han kunne ikke finde ro nogen steder. To minutter senere kravlede han ned på gulvet. Ti minutter senere ville han ud på terrassen. Selvfølgelig fik han lov til at komme ud. Men der var så koldt og jeg syntes ikke, at han skulle ligge alene derude. Jeg hentede også vand til ham. Og støttede ham mens han drak. Da jeg flyttede min hånd, faldt hans hoved ned i vandet. Hvis jeg ikke havde været der, så var han druknet. Han kunne slet ikke holde sit hoved oppe. Og samtidig gik der kortere og kortere tid mellem de der hjerteskærende pibelyde.

To store dejlige misser.

To store dejlige misser.

På det tidspunkt var der jo ingen tvivl om, at vi skulle til lægen straks det blev morgen. Jeg havde ikke været i bad et par dage – og jeg trængte. Men jeg havde det dårligere og dårligere med at gå fra ham. Jeg kunne jo tydeligt mærke, at han hele tiden fik det værre og værre. Sent tirsdag aften kravlede han selv op i toppen af klatremiljøet. En times tid efter midnat kunne han ikke en gang kravle op i den lave vindueskarm uden min hjælp. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg skulle i bad, så skulle det være straks, for hvis det fortsatte på den måde, så kunne jeg ikke gå fra ham om en time. 

Jeg gik ud på badeværelset. Jeg skulle klippes og skægget skulle lige trimmes. Men jeg skyndte mig og derfor tog det max 15 minutter. Jeg skyndte mig ind under bruseren. Bagefter tørrede jeg mig, men jeg nåede ikke en gang at smøre fugtighedscreme på kroppen, før jeg skyndte mig ind i stuen for at tjekke Lillebror.

Da lå han under min stol og var død.

Lillebror er død.

Lillebror er død.

Derefter tudbrølede jeg i 2 eller 3 timer. Jeg kneb ikke en eneste tåre, da min farmor døde for 5 år siden. Hun var en gammel dame, som havde været rigtig syg. De sidste par år var hun oven i købet blevet senildement. Jeg græd bestemt heller ikke, da min far døde for 3 år siden – jeg var med til at slukke for hans respirator, men det påvirkede mig faktisk ikke. Men Lillebror – jeg skreg og jeg tudede, som om at jeg var blevet fuldstændig hysterisk. Der er heldigvis godt isoleret i ejendommen, så der er formodentlig ingen som har hørt mig. Jeg har det ekstremt dårligt med, at jeg ikke var der da han døde. Dét er selvfølgelig det allerværste for mig! 

Da jeg faldt lidt til ro, satte jeg noget Mozart på anlægget. Jeg lavede the. Og så brugte jeg resten af natten på at nusse Lillebror. Jeg lå sammen med ham på gulvet og fortalte ham, hvor meget jeg kommer til at savne ham, mens jeg strøg ham over pelsen indtil solen stod op. Det er med garanti den værste nat i hele mit liv. Det var så uvirkeligt, at han var død – særligt på dén måde. Det var gået så hurtigt og jeg kunne simpelthen ikke forstå det. Jeg havde ingen forestillinger om, at det skulle være en drøm. Alligevel var det hele så uvirkeligt og jeg havde en meget stærk følelse af, at det bare ikke kunne passe. Jeg blev ved med at tænke, at lige om lidt …. lige om lidt, så rejser han sig op. Men det gjorde han selvfølgelig ikke……

Lillebrors sidste rejse

Næste morgen havde jeg kontakt med en dyrlæge som jeg kender privat. Hun anbefalede mig at tage til Dyrlægehuset Nordsjælland i Fredensborg, hvor hun selv arbejder. Jeg pakkede Lillebror ind i et stort håndklæde og lagde ham i en Ikea-pose – 0g så tudbrølede jeg selvfølgelig igen! 

Klar til den sidste tur.

Klar til den sidste tur.

Det er ret nemt at komme til Fredensborg med offentlig transport; jeg tog øresundstoget til Helsingør, hvor jeg skiftede til lokalbanen til Fredensborg. Man kan også skifte i Snekkersten. I Fredensborg ligger Dyrlægehuset blot nogle få minutters gåtur fra stationen. Det var dejlig nemt og turen tog under en time – jeg ville faktisk ønske, at turen havde været meget længere. Jeg sad med Lillebror på skødet og så kunne jeg få min hånd ind mellem alle folderne i håndklædet. På den måde kunne jeg sidde og holde hans små forpoter i hånden på hele turen, præcis som jeg plejer at gøre når vi skal sove. 

Jeg talte med en dyrlæge som hedder Désirée og hun var helt fantastisk. Først og fremmest så var det min første mulighed for at fortælle præcis hvad der var sket og hvordan – det havde jeg rigtig meget brug for og Désirée lyttede på en opmærksom, engageret og empatisk måde. Det var nok det allervigtigste for mig. Men hun var også god til at fortælle mig hvad der var sket på en overskuelig måde uden for mange detaljer – det havde jeg nok hverken haft energi eller overskud til. Men Désirée formåede at fortælle lige præcis dét som jeg havde brug for at høre og det var en stor hjælp i den situation.

Lillebror i hans lille kiste.

Lillebror i hans lille kiste.

Jeg havde så svært ved at forstå, at han var død på den måde. At det var gået så hurtigt. Derfor snakkede vi om muligheden for en obduktion …. Men Désirée var slet ikke i tvivl: hun var 99% sikker på, at han var død af en hjerneblødning. Og det kan en dyrlæge slet ikke gøre noget ved. Derfor var det også fuldstændig lige meget hvad jeg havde gjort. Det havde ikke ændret noget som helst, fortalte hun.

Så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det var måske godt, at det hele skete om natten, hvor jeg ikke kunne komme til dyrlæge med ham. På den måde slap han for en tur i transportkassen og turen til dyrlægen og det uro, tumult og ubehag som er forbundet med sådan en tur. Jamen, tænk om han ligefrem var død undervejs – det havde jo været forfærdeligt. I stedet fik han lov til at dø hjemme. Og jeg passede ham. De sidste 3-4 timer sad jeg jo ved siden af ham hele tiden ….

Snøft .....

Snøft …..

Jeg talte også med Désirée om, at Lillebror døde mens jeg var i bad. Hun forklarede mig, at det sikkert ikke var tilfældigt. Mange dyr søger væk for at dø i ensomhed; derfor mente hun, at Lillebror sikkert først har givet slip på livet, da jeg gik og han blev alene. Der var flere venner og bekendte, som allerede havde skrevet det samme til mig på Facebook. Jeg må indrømme, at jeg havde temmelig svært ved at godtage og acceptere denne forklaring; men nu har jeg tænkt over det nogle dage. Ja, jeg har faktisk ikke tænkt på andet, siden han døde, og efterhånden kan jeg godt se, at det faktisk giver god mening.

Et dejligt minde .....

Et dejligt minde …..

I løbet af tirsdag aften søgte Lillebror ind i alle hans gamle huler og gemmesteder; men det var som om, at han ikke kunne finde fred nogen steder. Og jeg har jo puslet så meget omkring ham, at jeg formodentlig ikke har gjort det nemmere for ham. På et tidspunkt gik han ligefrem ind i kattebakken, som er sådan en stor moderne plastikhule. Men han skrabede ikke rundt som han plejede og derfor kiggede jeg til ham efter nogle minutter …. da lå han simpelthen som om at han sov midt i grus og hvad der ellers lå derinde. Han søgte jo også ud på terrassen, hvor jeg desværre ikke lod ham ligge. Mens han lå i den lave vindueskarm rokkede han igen og igen med hovedet, som om at han var ved at falde i søvn. Men hver gang kom han igen til sig selv – måske fordi at jeg blev ved med at kæle med ham – og så kom det der hjerteskærende mjav. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, at jeg har måske gjort hans dødsproces unødig langtrukken. Det er ikke en rar tanke.

Dejlige Lillebror mis!

Dejlige Lillebror mis!

Men der er endnu en omstændighed, som bekræfter denne tanke: allerede da jeg var ved at trimme skægget bemærkede jeg, at der var en underlig stilhed i lejligheden. På grund af Lillebror havde jeg ikke tændt hverken musik eller fjernsyn, som jeg ellers plejer. Samtidig var det jo midt om natten, så der var stille i hele ejendommen. Men Lillebror var også holdt op med at mjave og det gjorde mig urolig – det var derfor, at jeg skyndte mig så meget. Da jeg kom ud og fandt ham var han allerede ved at blive halvstiv … jeg ved ikke hvor hurtigt rigor mortis sætter ind. Men jeg tilbragte maks 15 minutter på badeværelset. Hvis man stykker alle disse omstændigheder sammen, så er Lillebror kravlet ind i sin yndlingshule under min stol lige så snart jeg gik ud på badeværelset og så er han formodentlig død med det samme. Ellers kunne han jo ikke være halvstiv allerede da jeg fandt ham.

Jeg er utrolig glad for, at jeg tog til Dyrlægehuset Nordsjælland i Fredensborg. Det er et rigtig godt sted, som jeg gerne vil anbefale. Jeg aftalte med Désirée at Lillebror skal kremeres og bagefter får jeg hans aske i en lille urne. Der går vist nogle dage, men jeg glæder mig til at få ham hjem igen.

Jeg savner …..

Man kan ligefrem se, at Lillebror var en glad mis.

Man kan ligefrem se, at Lillebror var en glad mis.

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg savner Lillebror. Han var en rigtig balladebror mis. Han skulle altid være med til alting. Når jeg spiste, så skulle han helst sidde midt på bordet og kigge på mig. Når jeg lavede mad, så stod han altid og strakte sig, mens han holdt fast i bordpladen med kløerne – så kunne han nemlig lige se over kanten. Når det regnede sad han og peb ved døren indtil han blev lukket ud – for han elskede regnvejr. Desværre var han også vild med at kradse mit tapet af væggene, selv om han har verdens største klatremiljø. Og så var han vild med lugten af rengøringsmidler. Når jeg havde vasket gulv, så opførste han sig som om, at han havde fået noget der var 100 gange bedre end catnip. Lillebror var den gladeste og den dejligste og den sjoveste missekat, som man overhovedet kan forestille sig.

Men jeg savner ham selvfølgelig allermest når jeg går i seng. Selv om det er tåbeligt, så kan jeg ikke lade være med at ligge og lytte efter hans små poter, som plejer at komme trip trip trip trip over gulvet…..

Jeg elsker dette billede!

Jeg elsker dette billede!

Storebror oplevede jo hvordan Lillebror døde. Han så hele forløbet. Men da han var død gik Storebror ind i soveværelset og lagde sig i sengen. Jeg hentede ham et par gange, men han ville slet ikke være i stuen. Ikke før jeg havde pakket Lillebror væk i det store håndklæde og Ikeaposen. Jeg tror ikke man skal undervurdere dyrs intelligens. Storebror er fuldstændig klar over hvad der er sket, selv om det er første gang han ser noget eller nogen som er død.

Det er tydeligt, at Storebror har et stort behov for opmærksomhed i disse dage. Men det er også helt tydeligt, at han nyder at være i centrum – han nyder det faktisk så meget, at det næsten er en lille smule upassende. Men samtidig passer det heldigvis med mit eget behov og derfor er han blevet nusset og kysset og krammet fra morgen til aften lige siden Lillebror døde.

misser10

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Nye kommentarer

Jens on Farvel og tak
marianne bentzen on Farvel og tak
Jens on Farvel og tak
Lene Christensen on Farvel og tak
Jens on Farvel og tak

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 123, der følger denne blog

%d bloggers like this: