You are currently browsing the tag archive for the ‘Netto’ tag.

I juli måned fortalte jeg om Pia Hansen, som flere gang har brugt et af mine billeder, når hun deltager i div. konkurrencer på nettet(tryk her). Men der sluttede historien desværre ikke. D. 6. august modtog jeg en mail fra en venlig person, som blot ville fortælle mig, at Pia Hansen endnu en gang havde misbrugt mit billede i forbindelse med en konkurrence – det var en konkurrence, som Bilka havde arrangeret på Facebook og denne gang havde Pia Hansen vundet. (Tryk her for at se mit blogindlæg med det originale billede). 

Bilka og Netto

Jeg begyndte med at ringe til Bilka for at fortælle dem om problemet. Jeg spurgte først om det var muligt at komme til at tale med deres jura-afdeling eller lign – men det var det ikke. Det var absolut ikke muligt. Nixen bixen!

Jeg talte med en ung mand fra deres kundeservice. Jeg fortalte ham, at Pia Hansen havde vundet denne konkurrence, men hun havde brugt et billede, som hun slet ikke har lov til at bruge. Det er mit billede og dermed er det faktisk en overtrædelse af dansk lovgivning. Den unge mand svarede, at det kunne de jo ikke holde øje med … men det er jo lidt underligt, for hele sagen om Pia Hansen begyndte jo, fordi Netto selv opdagede, at Pia Hansen ikke havde ophavsretten til mit billede, da hun brugt det i forbindelse med en af deres konkurrence på Instagram. Når Netto kan bruge tid og energi på at tjekke ophavsret, så burde det vel også være muligt for Bilka!

Jeg fortalte Bilka, at det er en grov krænkelse af min ophavsret. Dernæst er det vel også tæt på at være bedrageri, da Pia Hansen udgiver billedet for at være sit eget. Under billedet skriver hun: “familige grillhygge i fælledparken” – og det er i hvert fald løgn. Billedet stammer fra et arrangement, som var lavet af Dansk Vegetarforening. Dernæst er det da også groft over for de mange ærlige mennesker, som har deltaget i konkurrencen med deres eget billede.

Den unge mand fra Bilka var da både venlig og forstående. Han konfererede lige med Martin, som vist nok er ansvarlig for alle deres online aktiviteter, hvorefter han vendte tilbage med besked om, at nu var konkurrencen jo slut og Pia Hansen havde allerede fået sin præmie og så var de egentlig ret ligeglade …. 

Jeg har selvfølgelig meget svært ved at forstå sådan en udmelding – jeg var faktisk en lille smule chokeret. Jeg kan jo ikke forstå, at Bilka ikke en gang prøver at kontakte Pia Hansen og opfordrer hende til at returnere gevinsten. Men jeg tænkte, at Bilka var jo ikke forberedt på min opringning – måske ville de ændre holdning, når de havde tænkt lidt over sagen …. d. 12. august sendte jeg en venlig mail til Bilka for at høre om de havde ændret holdning til denne situation. Jeg modtog et autosvar, hvori der stod, at jeg ville få svar senest d. 21. august – i dag er det d. 13. september og jeg har stadig ikke hørt noget som helst fra Bilka.

Det er en meget stor kontrast til Netto, som var både venlige og meget hjælpsomme. Jeg havde en meget god dialog med Netto. Men Bilka har meldt klart ud, at de er fuldstændig ligeglade. Sikken en forskel!

Henvendelse til Politiet

Da jeg hørte, at Pia Hansen havde vundet Bilkas konkurrence, besluttede jeg straks, at jeg ville gøre hvad jeg kunne for at slæbe hende i retten. Men hvordan gør man det? Jeg har aldrig været involveret i en retssag. Jeg har heller aldrig været i en retssal. Jeg aner intet om den slags. Så tænkte jeg, at der er kun én ting at gøre – jeg er nødt til at ringe til politiet. De kan nok fortælle mig om jeg skal lave en anmeldelse eller tale med en advokat eller … eller måske noget helt andet.

Jeg kom til at tale med en kvindelig medarbejder i politiets omstilling, som bad mig om at fortælle lidt om sagen. Bagefter spurgte hun: “Havde du husket at skrive copyright?” “Nej, det har jeg ikke, men det er jo heller ikke nødvendigt. Der er jo copyright på alt.” “Nej, det er der i hvert fald ikke,” svarede hun. “Jo, det er der i hvert fald. I følge den danske lovgivning om ophavsret, så er der ophavsret på alle tekster, billeder, osv, og det behøver man ikke at skrive. Ophavsretten gælder uanset om man skriver copyright eller ej,” svarede jeg – og så var hun sur.

Men hvad er det bedste? Skal jeg lave en politianmeldelse eller hvad skal jeg gøre,” spurgte jeg.

Det kan du da godt. Du kan gøre som du vil. Det må du selv om,” svarede hun, og det var det eneste svar jeg kunne få. Jeg har en formodning om, at hun måske ikke har været uddannet politibetjent. Det er i hvert fald tydeligt, at hun ikke vidste noget om ophavsret – og det er jo fair nok. Der er jo ingen som ved alting. Men jeg ville da ønske, at hun havde været lidt mere hjælpsom. 

Så gik jeg i gang med at skrive en anmeldelse til politiet.

Samtale med Københavns retshjælp

Da jeg havde sendt anmeldelsen til politiet, blev jeg ved med at søge oplysninger om, hvad man skal gøre i tilfælde af brud på ophavsretten. Jeg faldt over en henvisning til Københavns retshjælp – dem har jeg selvfølgelig hørt om, men jeg har jo aldrig haft brug for retshjælp og derfor havde jeg glemt det igen. Men der var jo ingen tvivl om, at det var dem jeg skulle snakke med. Jeg løb straks ud af døren og skyndte mig til København. 

Hos Københavns retshjælp kom jeg til at tale med en ung dame, som straks indrømmede, at hun ikke vidste så meget om ophavsret og det er jo fair nok. Hun var meget hjælpsom og gjorde straks en stor indsats for at finde de relevante oplysninger.

I løbet af nogle få minutter kunne den unge jurist konkludere, at sagen var klokkeklar – der er ingen tvivl om, at Pia Hansen har krænket min copyright og at jeg har ret til erstatning. Men, men, men …. jeg har ikke lidt nogen økonomisk skade. Jeg er heller ikke fotograf og jeg har aldrig solgt et billede, så der er ingen fast pris på mine billeder. Derfor mente hun, at billedet reelt set har en værdi af lige præcis 0 kr og derfor kan man slet ikke føre en sag.

Jeg kunne jo godt se hendes pointe – men jeg måtte også bemærke, at så har vi jo en lovgivning omkring ophavsret, som reelt set ikke har nogen værdi for alle de mange almindelige mennesker, som lægger billeder ud på nettet. Den holdning havde hun naturligvis også forståelse for. Vi snakkede lidt om det og så endte det med, at hun henviste mig til Kunstnernes retshjælp – som jeg aldrig havde hørt om før.  

Jeg var glad og tilfreds da jeg gik fra Københavns retshjælp – selv om den unge jurist ikke kunne hjælpe mig helt så meget som jeg havde håbet, så havde hun dog fortalt mig, hvordan jeg skulle komme videre med sagen.

Samtale med Kunstnernes retshjælp

Mandag tog jeg endnu en gang til København. Hos Kunstnernes retshjælp kom jeg til at tale med en ung mand, som tydeligvis havde fuldstændig styr på alt det der med ophavsret. Jeg fortalte ham om sagen og fremlagde mine beviser i form af screenshots fra nettet, hvorefter han erklærede, at der var tale om en klar overtrædelse af ophavsretten. Der var slet ikke noget at diskutere om.

Han kunne også fortælle, at der faktisk var lagt en tarif for billeder som mit og alle de billeder som vi alle sammen lægger ud på nettet. Han kunne dog ikke huske tariffen og det snakkede vi ikke mere om, så jeg ved faktisk ikke, hvor meget det drejer sig om – men det er også underordnet. Pointen er, at man sagtens kan kræve erstatning for brud på ophavsret, selv om man ikke er fotograf eller professionel kunstner. Ophavsretten gælder for alle mennesker.

Men, men, men … endnu en gang strander sagen, for der er jo ingen som aner hvem Pia Hansen er. Der er sikkert tusindvis af kvinder i Danmark, som hedder Pia Hansen. Både fornavn og efternavn er jo helt almindelige danske navne. Jeg har et link til hendes profil på Instagram og Facebook. Men der står intet om, hvor i landet hun bor. Bilka har selvfølgelig hendes adresse – men den må de naturligvis ikke udlevere til mig og dermed falder hele sagen på gulvet. Jeg kan intet gøre. Intet!

Jeg brugte mere end en time sammen med den unge mand fra Kunstnernes retshjælp og vi var meget grundige, da vi undersøgte Pia Hansens profiler på de sociale medier, for at finde oplysninger om hendes adresse – men vi fandt absolut ikke noget som helst.

Afslutningsvis måtte den unge mand fortælle mig, at min eneste chance var politiet, for det er de eneste som har lov til at få Pia Hansens adresse udleveret fra Bilka. Den unge mand forklarede også forskellen på en erstatningssag og en straffesag – min sag er en erstatningssag. Men politiet arbejder kun med straffesager og derfor er der kun en minimal chance for, at politiet tager min sag.

Politiet vs Civilretten

D. 21. august modtog jeg svar fra politiet, som skrev: “Vi har nu visiteret din anmeldelse og fundet, at der på baggrund af din forklaring er tale om en overtrædelse af lov om ophavsret §2” – men jeg skal selv forfølge sagen via civilretten. 

Jeg ringer straks til civilretten for at spørge hvad og hvordan jeg skal gøre … det hele virker meget nemt og overskueligt, indtil jeg fortæller, at jeg ikke har en adresse på Pia Hansen. Civilretten fortæller mig, at de kan ikke efterforske sager. Det betyder, at de har ingen mulighed for at fremskaffe Pia Hansens adresse. De siger, at jeg skal ringe til Politiet og få dem til at kontakte Bilka, for at få udleveret Pia Hansens adresse, hvorefter politiet skal sende adressen til civilretten.

Så ringer jeg til politiet, hvor jeg får at vide, at de ikke efterforsker civilsager. De siger, at det er dommeren i civilretten, som skal henvende sig til Bilka. Betjenten slutter med at sige, at jeg er nødt til at presse civilretten en lille smule, jeg skal insistere, for det er altså deres job.

Så ringer jeg igen til civilretten – den medarbejder som jeg taler med fastholder, at det er politiet, som skal kontakte Bilka for at få udleveret adressen. Men bare for at være helt sikker, så vil hun lige vende sagen med en dommer. Kort tid efter ringer hun tilbage for at fortælle mig, at de er helt enige i civilretten – det er politiet som skal skaffe Pia Hansens adresse. Hun siger, at jeg skal ringe tilbage til politiet og insistere på, at de SKAL skaffe adressen. 

Civilretten hævder, at det er politiet, som skal skaffe Pia Hansens adresse og politiet siger, at det er civilretten. Og begge myndigheder siger, at jeg skal blive ved med at insistere og presse den anden ….

Jeg kan godt forstå, hvorfor politiet siger, at de ikke kan efterforske en sag, som bliver behandlet i civilretten. Samtidig kan jeg også godt forstå, hvorfor civilretten ikke kan sende en stævning, når de ikke ved hvor de skal sende den hen eller hvem de skal sende den til. Og det hele er så absurd, for Bilka har jo adressen … det burde jo være forholdsvis simpelt. 

For at være helt ærlig og fair, så må jeg lige tilføje,  at både politiet og civilretten blev ved med at understrege, at jeg endelig skulle ringe tilbage til dem, hvis jeg ikke fik modparten til at skaffe adressen. Men da jeg  havde brugt en halv dag på at ringe frem og tilbage – fra den ene til den anden – så gav jeg op, fordi det både virkede pinligt og temmelig håbløst. Det er helt klart mit indtryk, at begge parter virkelig ønskede at hjælpe – nogen gange kan man bare være så uheldig, at man bliver fanget mellem modstridende regler. Jeg tror, at det er lige præcis sådan en situation jeg er strandet i.

Jeg giver op!

Jeg tror efterhånden, at jeg har brugt omkring 25 timer på denne sag. Jeg har været i København to gange – det tager tid at komme frem og tilbage med toget. Dernæst er der også ventetid – meget ventetid – hos retshjælpen og samtalerne tager jo også tid.

Dernæst har jeg brugt en masse tid på kommunikation både via mail og telefon. Og endelig har jeg brugt en del tid på at kontakte Instagram for at få dem til at fjerne mit billede fra Pia Hansens profil – ikke bare én gang, men to gange. 

Jeg synes, at jeg har kæmpet for min sag, men nu må jeg erkende, at jeg ikke kan gøre mere – alle er enige om, at Pia Hansen har overtrådt §2 i loven om ophavsret. Men jeg kan ikke gøre noget som helst. Det betyder, at loven om ophavsret ikke har nogen rigtig betydning. Hvis folk ikke skriver navn og adresse rundt omkring på alle deres profiler på de sociale medier – og det er der jo ingen som gør! – så er der ingen som kan forhindre dem i at bruge og misbruge andre folks værker. 

Pia Hansen misbruger mit billede. Hun udgiver det for at være sit eget og hun tjener(vinder) penge på det – hun krænker min ophavsret, men det er da også en grov krænkelse af de mange ÆRLIGE mennesker, som deltager i disse konkurrencer. Man kan vist godt sige, at Pia Hansen har vundet i dobbelt forstand – det er virkelig langt ude. 

Sådan vinder man lige en rejse for to ...

Sådan vinder man lige en rejse for to …

Det sker med jævne mellemrum, at jeg finder mine billeder rundt omkring på internettet. Hvad gør man så? Jeg plejer at trække på skuldrene og tænke, at det var da irriterende – men det er jo bare fordi folk ikke kender reglerne. De gør det ikke for at krænke eller genere mig. Men jeg plejer også at tænke, at på et eller andet tidspunkt … før eller senere … så er der en eller anden som overskrider min grænser. Og det skete så i dag! 

Tyveri af hele blogindlæg

Det er ikke kun billeder, som folk stjæler. To gange har jeg fundet mennesker, som har kopieret et helt blogindlæg.

Første gang var det en ældre dame, som var ny blogger. Hun skrev: “Læs hvad Jens Drejer har skrevet om denne bog” – hvorefter hun havde kopieret hele mit blogindlæg. Jeg burde nok have skrevet til hende og forklaret hende, at det var ulovligt. I stedet nøjedes jeg med at tænke, at vedkommende var tydeligvis i god tro. Ikke desto mindre så er det naturligvis en ærgerlig oplevelse – det tager nemlig lang tid at skrive en god boganmeldelse. Først skal man læse bogen. Ofte læser jeg også andre bøger, som er relevante i forhold til den bog som jeg vil anmelde. Dernæst skal jeg skrive boganmeldelsen.

Det første tyveri opdagede jeg vist nok, fordi jeg googlede mig selv.

Det andet tyveri opdagede jeg, fordi jeg generelt godt kan lide at læse blogs med vegetariske eller veganske opskrifter. På et tidspunkt faldt jeg over en ny blog. Mens jeg kiggede de forskellige opskrifter igennem, så faldt jeg pludselig over en af mine egne opskrifter – der var ikke ændret så meget som et eneste ord! Selvfølgelig blev jeg gal – jeg synes det er helt utrolig uforskammet. Det var en ung kvinde – det vil sige, at hun burde jo være ung nok til at forstå, hvordan internettet fungerer og samtidig var hun så gammel, at hun burde have hørt om copyright.

Endnu en gang gjorde jeg ikke noget ved det. Jeg tænkte, at for det første så er mine opskrifter jo heller ikke særlig originale. De er jo baseret på andre opskrifter på nettet, som jeg giver et twist og ændrer en lille smule, så de bliver mine egne. Men det vigtigste er, at jeg har skrevet teksten selv. Det er – så vidt jeg ved – det afgørende i forhold til reglerne om copyright. For det andet så lægger jeg jo mine veganske opskrifter ud på nettet, fordi jeg gerne vil dele dem med andre. Men denne blogger har naturligvis overskredet grænsen, når hun ligefrem kopiere hele mit blogindlæg og udgiver det som sit eget.

Endnu en gang må jeg pointere, at det er jo noget jeg har brugt meget tid på. Selv om mine opskrifter som regel er baseret på andre opskrifter som jeg har fundet på internettet, så laver jeg ofte retterne mange gange, mens jeg ændrer dem eller retter dem til, så de bliver lige præcis sådan som jeg ønsker at de skal være. Det vil sige, at jeg både har brugt meget tid og en hel del penge på disse opskrifter.

Grov krænkelse af min ophavsret!

I dag modtog jeg en mail fra Netto. De var blevet opmærksom på en person som har brugt et af mine billeder i en konkurrence som hedder Vejrguderne. Derfor ville de lige spørge mig om vedkommende havde fået tilladelse til at bruge mit billede? Svaret er klart og tydeligt NEJ! Jeg synes det er en særdeles grov krænkelse af min ophavsret og jeg er RASENDE!

Som jeg allerede har beskrevet, så er jeg ikke smålig, når jeg opdager, at nogen har brugt mine billeder og krænket min ophavsret. Men i denne sag har vedkommende offentliggjort billedet som sit eget – det har jeg da aldrig oplevet før. Billedet blev taget en sommerdag, hvor Dansk Vegetarforening havde arrangeret en grillaften i Fælledparken. Ikke desto mindre, så skriver vedkommende under billedet: “den bedste grille dag sammen med familien i fælledparken.” Tryk HER for at se mit indlæg.

Men det værste er selvfølgelig, at hun forsøger at vinde en konkurrence med mit billede – det er en klokkeklar overtrædelse af reglerne om ophavsret, men det er naturligvis også i strid med Nettos konkurrenceregler.

Jeg ved ikke, hvordan Netto opdagede at denne person har brugt mit billede, som om det er hendes eget. De har formentlig brugt Google Image Search. Man kunne godt ønske sig, at andre virksomheder var lige så grundige, for jeg har nemlig opdaget, at det ikke første gang denne person bruger mit billede, når hun forsøger at vinde en konkurrence! Hvis man tjekker hendes profil på Instagram, så ser det ud til, at hun også har brugt mit billede til konkurrencer arrangeret af Kiwi og TDC. Hun har oven i købet brugt mit billede til en konkurrence arrangeret af “Bøf & Band“, som er en virksomhed der er ejet af Danish Crown. Det er næsten lidt morsomt, for alt maden på billedet er 100% vegansk! 

Hvad gør jeg nu?

Mit billede er fjernet fra Nettos konkurrence og hun er udelukket fra at deltage i konkurrencen igen!

Så er der problemet med Instagram, hvor hun har uploadet mit billede. Jeg har ikke en profil på Instagram – derfor kan jeg ikke skrive til hende. Så har jeg i stedet forsøgt at finde en email-adresse til Instagram, for at få dem til at fjerne mine billeder fra hendes profil. Men det er heller ikke lykkedes endnu. Jeg er da helt sikker på, at Instagram har en email-adresse, men de har sørme gemt den godt.

Så er der også spørgsmålet om jeg skal sende en faktura til hende eller ej …. jeg har talt med to venner, som er helt enige om, at jeg skal sende en faktura til hende. Der er vist ingen tvivl om, at de har ret. Det burde jeg selvfølgelig gøre!  

Jeg har aldrig brokket mig, når nogen har brugt mine billeder. Jeg vil gerne være fleksibel og det gælder også i fremtiden. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg vil give hvem som helst lov til at bruge mine billeder til hvad som helst. Derfor er det altid en god ide at spørge først!

Jeg har heller aldrig brokket mig, når nogen har misbrugt mine tekster – men det vil jeg helt klart gøre i fremtiden, for det er absolut IKKE okay. Næste gang jeg opdager nogen som har stjålet en af mine tekster, så vil jeg skrive en venlig mail og bede vedkommende om at fjerne min tekst. Hvis vedkommende ikke følger min opfordring … jamen, så bliver jeg vel nødt til at sende vedkommende en faktura. 

Men i denne sag er der ligefrem tale om en person som forsøger at tjene/vinde penge med MIT billede. Så synes jeg vi er ude i en kategori, som hedder groft misbrug! Selvfølgelig har vedkommende fortjent at få en faktura med det samme. Jeg er virkelig VRED – jeg ved bare ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det og hvordan jeg skal gribe det an.

Læs mere om copyright!

Jeg har fundet et par gode artikler om copyright, som jeg gerne vil dele. Troels Kjems, Halfdan Timm og Lars Holmgaard har skrevet nogle grundige artikler i et klart og tydeligt sprog, som alle kan forstå. 

Men der er et par punkter, som jeg gerne vil fremhæve.

1) Man SKAL ikke skrive copyright – der er ophavsret på alle tekster og alle billeder uanset om der står “copyright” eller ej! Copyright gælder i alle tilfælde, med mindre at der klart og tydeligt står det modsatte! 

2) Uanset om man har fundet et billede på en blog, på Google eller Facebook, så er der ALTID copyright! Altid, altid, altid! Med mindre vedkommende som ejer ophavsretten klart og tydeligt har skrevet det modsatt!

http://www.onlineeffekt.dk/copyright-regler-for-brug-af-billeder

http://www.juf.dk/kopieret-tekst-billeder-saadan-goer-du/

Under det første indlæg er der en læser som har skrevet en kommentar. Han skriver: “Så længe man opfører sig ordentlig og har gode intentioner, så kan man overtræde loven rigtig mange gange, uden at det for alvorlige konsekvenser.

Han har fuldstændig ret og jeg er ret sikker på, at vi alle har overtrådt disse regler på den ene eller den anden måde. Men det er jo netop det der med at opføre sig ordentligt og have gode intentioner, som er problemet i sagen om mit billede …. når en anden person forsøge at tjene/vinde penge ved hjælp af mit billede, så er det svært at finde formildende omstændigheder!

UPDATE D. 23. JULI

Netto har slettet billedet og bandlyst Pia Hansen fra at deltage igen. Jeg har også fundet ud af at sno mig igennem Instagrams indviklede kontaktsystem – i løbet af et par timer fjernede Instagram mine billeder fra Pia Hansens profil. Så langt så godt – men jeg synes stadigvæk denne sag er så grov, at hun fortjener en regning. Men Netto kan ikke udlevere hendes kontaktoplysninger og det er jo fair nok. Netto skal selvfølgelig overholde loven. Loven er selvfølgelig også helt rimelig, for det skal naturligvis ikke være sådan, at virksomheder bare kan udlevere oplysninger om deres brugere. Jeg kan heller ikke kontakte Pia Hansen på Instagram, da jeg ikke selv har en konto på Instagram – så vidt jeg kan se, så kan jeg heller ikke oprette en profil på Instagram, da jeg ikke har en smartphone og derfor ikke kan downloade deres app.

Det vil sige, at jeg har ingen mulighed for at komme i kontakt med Pia Hansen. Selv om jeg synes hun fortjener en regning, så … ja, så må jeg alligevel indrømme, at jeg er en smule lettet over, at sagen stopper her. Så slipper jeg jo for at spilde mere tid og energi på den dumme historie. I stedet kan jeg med god samvittighed sige, at jeg gjorde hvad jeg kunne … det er meget nemmere på den måde!😀

Netto

Sidste gang jeg var i Netto faldt jeg over disse superlækre chokoladedimser. Maritza er hindbærgelé overtrukket med mørk chokolade. Geléen er lavet med pektin i stedet for gelatine og derfor er den helt vegansk. Der er en rigtig god balance mellem chokoladen som er både sød og lidt bitter, mens hindbærgeléen er sød og lidt syrlig. Det giver en helhed, som består af mange forskellige smagsnuancer.

Jeg gav 10 kr. Men køb bare to poser – de forsvinder nemlig alt for hurtigt.😉

Carletti_Maritza

Der er flere varianter; faktisk var der ret mange. Jeg fandt tre som var veganske, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at der var flere …

Der var et med marcipan og valnødder, det næste var med blomme i madeira og det sidste var med kokos. Jeg tror, at min favorit var den med blomme i madeira – den var helt vildt lækker!

Et marcipanbrød fra Anton Berg vejer 40 g. Disse marcipanbrød vejer 75 g., så det er faktisk temmelig meget. Prisen er kun 9 kr. pr. stk. Desværre er det kun en spotvare, så ingen ved hvor længe Netto har disse marcipanbrød …….

Skynd dig ned i Netto, før alle dine veganervenner tømmer hylderne!😉

Veganske marcipanbrød i Netto.

Veganske marcipanbrød i Netto.

Netto – derfor!

Filmen “Food inc.” har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par måneder. Jeg havde bestemt, at jeg ikke ville se den, da jeg synes, at jeg har set rigeligt med dyremishandling. Men Bente fik mig overtalt og det er jeg glad for. Dyremishandling er nemlig kun en meget lille del af filmen!

I stedet handler filmen en kunstig og unaturlig fødevarekultur, som er styret af de 5 store firmaer, som efterhånden sidder på hele det amerikanske fødevaremarked. Alting handler om at tjene så mange penge som muligt og derfor tager man hverken hensyn til dyr, mennesker eller natur. Resultatet er massiv og udbredt dyremishandling.

Alligevel forsøger disse gigantiske firmaer, at sælge deres produkter ved hjælp af en reklame, som giver forbrugerne en illusion om en gammeldags landbrugsidyl der ikke har eksisteret i 50 år. Virkeligheden handler om masseproduktion og fabrikslandbrug. Disse firmaer har en umådelig magt i det politiske system og de landmænd som gerne vil ud af disse forhold, er nærmest stavnsbundet af benhårde kontrakter.

Når vi har denne debat, så lyder spørgsmålet gang på gang, om vi overhovedet kan sammenligne denne problemstilling med danske forhold; selvfølgelig kan vi det! Der er ingen forskel! Tænk på alle sagerne om dyretransporter, hvor grisene drukner i deres egen afføring. Tænk på alle sagerne om grise med liggesår. Tænk på burhønsene – jeg forstår ikke at det er lovligt. Tænk på alle sagerne om kødfusk og alle salmonella epidemierne. Og stadig forsøger de danske landbrugsorganisationer, at sælge os en forestilling om hyggelig landbrugsidyl. Arla er vist det bedste eksempel på denne strategi her i landet. Dyreværnsforeningen Anima har lavet en lille, kort film som viser, hvordan danske køer ender livet på et slagteri i Århus og det er der i hvert fald ikke meget idyl over!

Landmændene forsøger ofte at bilde os ind, at de interesserer sig for dyrevelfærd. Men jeg kommer selv fra landet. I min fars og mine bedsteforældres generation var de langt fleste i min familie landmænd. Jeg ved godt hvad der foregår. De store landmænd er kun interesseret i dyrevelfærd på den måde, at det er dyrt at have syge dyr og de ønsker at øge profitten så meget som muligt. Det er deres eneste interesse i dyrevelfærd. Vi så det sidste år, da Anima havde lavet skjulte optagelser på flere minkfarme. Vi så hvordan alvorligt syge dyr fik lov til at ligge og lide i flere dage i deres små bure. I stedet for at forholde sig til kritikken og forbedre forholdene, så har Dansk pelsdyravlerforening efterfølgende anlagt sag mod TV2 som viste optagelser i fjernsynet. Det er fuldstændig lige som de amerikanske firmaer fungerer. Uanset hvor berettiget kritikken er, så fører enhver kritik altid til kostbare retssager og enorme erstatningskrav. På den måde forsøger de at lukke munden på alle kritikere. Der er ingen tvivl om min holdning til den sag. Jeg synes at Danmark skal forbyde både pelsavl og import – og alle pelsdyravlere skulle sættes i gabestok midt på Rådhuspladsen i København!

Men det er alt for nemt, at lægge hele skylden og ansvaret på politikerne, kapitalismen og de store multinationale selskaber. Forbrugerne har også et ansvar. Det har ikke fyldt særlig meget i den offentlige debat, men det fylder faktisk en hel del i filmen. Hvorfor er dette sådan et ømtåleligt og farligt emne?

Det hele handler om penge: landmændene vil tjene flere penge, firmaerne vil tjene flere penge og forbrugerne vil spare penge, så man har flere penge til andre ting. Det er fællesdans om guldkalven. Vi vil have discount! Vi synes maden er for dyr, men vi bruger gerne flere og flere penge på computere, fladskærme og modetøj. Alle ønsker kvantitet frem for kvalitet. Bare der er nok af det……. Det har nogle alvorlige konsekvenser for dyrene, naturen, miljøet og hele menneskeheden. Nogen gange kan jeg godt have det indtryk, at vi er ved at slå os selv ihjel og udrydde alt liv på kloden.

“Food inc.” har et afsnit som de kalder “The hidden costs”; når man kun køber de billigste fødevarer, så har det nogle voldsomme omkostninger i den anden ende. For den enkelte forbruger betyder det omkostninger i form af dårligt heldbred og udgifter til sygdom. Der er både fedme epidemi og diabetes epidemi….hvis det ikke er mere ærligt at tale om pandemier! Til forskel fra USA er det også et samfundsproblem i Danmark, hvor vi har et nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen. På den måde bliver dårlige kostvaner en økonomisk belastning for samfundet. Det er også samfundet der skal betale for genopretning af ødelagt natur, havmiljø, vandløb og andre skader som de moderne landbrug gør på kloden.

Men filmens største styrke er det positive budskab: forbrugerne KAN gøre en forskel. Vi har et valg! Vi kan vælge økologisk og hvis vi absolut skal spise kød, så kan vi vælge at købe det fra mindre landbrug som garanterer en vis form for dyrevelfærd. Det koster lidt mere, men det er også meget sundere, hvis man nøjes med at spise det halve!

Jeg har det altid svært med folk som fortæller, at de ikke har råd til at købe økologisk – de samme personer har gerne råd til nye biler, nye køkkener, stor villa, sommerferie i Thailand, vinterferie i Østrig og weekend i Paris. Så kan man ikke påstå, at man ikke har råd! Vi må være ærlige og indrømme, at det er et spørgsmål om prioritering.

Jeg hører selv til dem som ikke har ret mange penge, så jeg kan godt forstå, at man vægrer sig lidt. Jeg tror simpelthen, at det er imod den menneskelige natur at købe en vare, når der ligger en anden ved siden af, som næsten er identisk og kun koster det halve.

Da jeg begyndte at købe økologisk, så var det kun småting. Jeg begyndte med gulerødder, for de koster næsten det samme om det er økologisk eller ej. Dernæst var det havregryn. Det syntes jeg min økonomi kunne klare og så havde jeg i hvert fald gjort en lille smule. Jeg har jo aldrig været i tvivl om alle fordelene ved økologi. I løbet af et par år købte jeg mere og mere, indtil jeg endelig tog skridtet fuldt ud; i dag tror jeg, at 95% af mine varer er økologiske.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores adfærd, og jeg synes det er bedre at gøre lidt end at gøre ingenting!

Hvis man trykker på billedet herunder, så kommer man direkte til en side hvor man kan se hele filmen. Her skal vi ikke diskutere piratkopiering og lign. Det er en helt anden debat, men jeg kan forsikre alle om, at man ikke overtræder gældende lovgivning, da man hverken downloader eller distribuerer filmen.

God fornøjelse.


Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Nye kommentarer

Jens on Farvel og tak
marianne bentzen on Farvel og tak
Jens on Farvel og tak
Lene Christensen on Farvel og tak
Jens on Farvel og tak

Arkiver

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 123, der følger denne blog

%d bloggers like this: